L 1 - svar på spm. 41 om de økonomiske konsekvenser i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at indføre Venstres 17 erhvervsinitiativer, fra finansministeren

Bilag 1 17. december 2019
Tabel 1
Vurdering af merudgifter/mindreindtægter vedr. Venstres 17 erhvervsinitiativer
Vurdering af merudgifter/mindreindtægter,
mio. kr., 2020-pl (strukturel virkning)
Bemærkninger til vurdering af udgifter/mindreindtægter
Initiativ 2020 2021 2022 2023
Skattestop 765 790 815 850
I vurderingen af de udgiftsmæssige konsekvenser er det lagt til grund, at en indførelse
af Venstres foreslåede skattestop i 2020 vil indebære en annullering af regeringens
foreslåede skatte- og afgiftsstigninger i forbindelse med forslaget til finanslov for 2020
med undtagelse af forhøjelse af tobaksafgiften.
Konkret indebærer det, at skattefritagelse af fri telefon gennemføres, samt at gæl-
dende afgifter på bæreposer og engangsservice fastholdes. Loft over aktiesparekon-
toen samt bo- og gaveafgift ved overdragelse af familieejede virksomheder er ikke
medregnet i de udgiftsmæssige konsekvenser ved et skattestop, da de fremgår som
selvstændige initiativer i Venstres forslag, jf. nedenfor.
Afgiftssatserne for emballageafgift på bæreposer af plast og papir samt på engangs-
service har ikke været reguleret de seneste 20 år. En fastholdelse af den nuværende
afgift på bæreposer og engangsservice skønnes at indebære et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på 195 mio. kr. i 2020 faldende til 180 mio. kr. i 2023 og 140 mio.
kr. varigt.
Den nuværende beskatning af fri telefon er tilrettelagt med henblik på at fremme en
fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sikrer en rimelig beskatning af personalegodet i de
tilfælde, hvor det stilles til privat rådighed. Fri telefon indebærer beskatning af et beløb
på 2.800 kr. i 2019. Skattefritagelsen for fri telefon vil afvige fra princippet om, at løn
beskattes ens, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn eller naturalydelser, der
stilles til gratis rådighed for den ansatte. Skattefritagelse af fri telefon skønnes at med-
føre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 570 mio. kr. i 2020 stigende til
670 mio. kr. i 2023 og 790 mio. kr. varigt.
Byrdestop 0 0 0 0
Indførelse af bydestop forventes ikke at medføre direkte merudgifter. I det omfang et
byrdestop fordrer igangsættelse af nye byrdelettende initiativer, kan der være merud-
gifter forbundet hermed. Under den daværende VLAK-regering blev der på FL19 afsat
118,9 mio. kr. over en 4-årig periode til indfrielse af 42 initiativer, som samlet forventes
at lette erhvervslivets byrder med 801 mio. kr. årligt.
Stop for overimplementering 0 0 0 0
Initiativet vurderes ikke at medføre direkte merudgifter. Med oprettelsen af Erhvervsli-
vets EU- og regelforum videreføres det arbejde, som før blev varetaget af Virksomheds-
forum og Implementeringsrådet. Herigennem sikres fremadrettet fokus på arbejdet mod
overimplementering af EU-regler.
Pulje til styrket konkurrenceevne 300 300 300 300
Venstre foreslår at afsætte en pulje på 300 mio. kroner til at styrke dansk erhvervslivs
konkurrenceevne ved at sænke eller fjerne skatter og afgifter.
Det vurderes muligt at nedsætte eller afskaffe erhvervsrettede skatter eller afgifter for
300 mio. kr.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
Side 2 af 5
Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft - - - -
I forbindelse med VLAK-regeringens ”Udspil om styrket rekruttering af udenlandsk ar-
bejdskraft” (oktober 2018) blev det foreslået at sænke beløbsgrænsen til 330.000 kr.
for investeringslande ud fra en listen over top 30 lande målt på summen af ud- og ind-
adgående investeringer. ”Investeringslande” blev defineret som top 30 lande målt på
summen af ud- og indgående investeringer ved et 3-årigt glidende gennemsnit. Det in-
kluderede USA, Singapore, Kina inkl. Hongkong, Australien, Canada, Japan, Brasi-
lien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. De øvrige lande på top 30 var
EU/EØS-lande var derfor ikke relevante for beløbsordningen. Det blev vurderet at 70
pct. af de meddelte opholdstilladelser på beløbsordningen var ansøgere fra de så-
kaldte ”investeringslande”.
I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 17 (alm. del) af 22. august 2019 fremgår
et regneeksempel for provenueffekten af at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr.
Med udgangspunkt i samme metode giver regneeksemplet en øget tilgang til beløbs-
ordningen og fast-track ordningens beløbsspor på 1.600 helårspersoner ved sænkelse
af beløbsgrænsen til 350.000 kr. (dvs. en sænkelse af beløbsgrænse på ca. 80.000
kr.) for indvandrere fra investeringslande. Provenueffekten skønnes at være i størrel-
sesordenen 120-210 mio. kr. (2019-priser).
Til sammenligning blev der i forbindelse med VLAK-regeringens ”Udspil om styrket re-
kruttering af udenlandsk arbejdskraft” (oktober 2018) lavet et regneeksempel, hvor der
blev regnet på ekstra 800 helårspersoner ved sænkelse af beløbsgrænsen til 330.000
kr. for indvandrere fra investeringslande. Provenueffekten skønnes at være i størrel-
sesordenen 60-90 mio. kr. (2018-priser). Baggrunden for, at skønnet ved en ændret
beløbsgrænse er opjusteret, fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 17
af 22. august 2019.
Det bemærkes, at der alene er tale om et illustrativt regneeksempel. Praksis på områ-
det er, at der pga. betydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag ikke ind-
regnes hverken positive eller negative beskæftigelsesvirkninger af ændringer i interna-
tionale rekrutteringsordninger, med undtagelse af forskerskatteordningen. Der blev så-
ledes heller ikke medregnet hverken mindre- eller merindtægter, da man sidst forhø-
jede beløbsordningen.
Gode uddannelser 0 0 0 0
Initiativet indebærer en afskaffelse af omprioriteringsbidraget på uddannelses- og un-
dervisningsområdet.
Siden 2016 har uddannelses- og undervisningsområdet været underlagt et ompriorite-
ringsbidrag, som har betydet, at der hvert år er reduceret 2 pct. i taksterne.
Regeringen har som led i sit forslag til finanslov 2020 ønsket at stoppe besparelserne
på disse områder og har derfor annulleret omprioriteringsbidraget på uddannelsesin-
stitutioner under hhv. § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, § 20. Børne – og
Undervisningsministeriet, samt til kunstneriske uddannelser, universitetsbiblioteker og
folkehøjskoler på § 21. Kulturministeriet. Annulleringen medfører, at de midler, som al-
lerede er trukket fra de respektive områder bliver tilbageført 1:1 i taksterne fra 2020 og
frem. Dermed udgør merudgiften ved initiativet 0 mio. kr. sammenlignet med budgette-
ringen på regeringens forslag til finanslov for 2020.
Annulleringen betyder samlet set, at der tilbageføres 678 mio. kr. i 2020, 1.326 mio.
kr. i 2021, 1.960 mio. kr. i 2022 og 2.622 mio. kr. i 2023 til uddannelse og undervis-
ningsområdet.
I vurderingen af udgifter til Venstres initiativ er der lagt til grund, at afskaffelsen af om-
prioriteringsbidraget ønskes gennemført på samme måde. Hvis initiativet indebærer
en tilbageførsel af de allerede gennemførte reduktioner sfa. omprioriteringsbidraget til
2015-niveau (før indførslen af omprioriteringsbidraget), vil dette være forbundet med
væsentlige merudgifter ift. den angivne vurdering.
Side 3 af 5
Livslang læring og efteruddannelse - - - -
Det er ikke muligt at vurdere de potentielle udgifter ved forslaget, idet der ikke er angi-
vet konkrete initiativer.
Det bemærkes, at der med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,
efter- og videreuddannelse (2018-2021)" blev afsat en økonomisk ramme på i alt 2,5
mia. kr. i 2018-2021 til initiativer, der skal sikre et stærkere voksen-, efter- og videre-
uddannelsessystem med henblik på at understøtte livslang læring. Der er netop gjort
status for aftalens først år, som viser, at langt de fleste initiativer implementeres efter
hensigten, men at der generelt er faldende aktivitet på voksen- og efteruddannelses-
området (særligt ift. AMU).
Det bemærkes endvidere, at der ultimo oktober er indgået en aftale om opkvalificering
af ledige med forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (S, RV, V, DF, og K). Afta-
len indeholder bl.a. initiativer, der forbedrer lediges mulighed for at tage en erhvervs-
uddannelse og introducerer nye muligheder for jobrotation. Dertil foregår der i øjeblik-
ket et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet, der ventes
færdigt medio 2020. Der er i forligskredsen bag Beskæftigelsesreformen enighed om
at drøfte resultaterne af serviceeftersynet og foretage eventuelle langsigtede ændrin-
ger i uddannelsesindsatsen inden for beskæftigelsessystemet.
Gode muligheder for medejerskab - - - -
Initiativet er for ukonkret til at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.
Alle former for aflønning af arbejdsindsats beskattes som udgangspunkt som lønind-
komst, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn, aflønning i form af ejerskab af en
virksomhed eller naturalier. Ordninger, der tilskynder til omlægning af indkomst, gør
skattesystemet mere kompliceret og forvrider virksomhedernes valg af aflønningsform,
samt mindsker skattesystemets tilstræbte ligebehandling af personer med samme ind-
komstniveau.
Skattebegunstigelse af aktieaflønning skønnes primært at berøre personer i de øver-
ste indkomstdeciler, da ordningen hovedsageligt er attraktiv for topskatteydere.
Det bemærkes, at vilkårene for tildeling af medarbejderaktier senest blev lempet for 90
mio. kr. årligt i forbindelse med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (V, LA,
K, DF og RV) af november 2017
Flere investeringer i iværksættere 100 100 100 0
Investorfradraget indgik i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (V, LA, K, DF
og RV) af november 2017. De maksimale fradrag i investorfradragsordningen fordob-
les i 2023 som følge af investorfradragsloven. Venstre foreslår at fremrykke denne for-
dobling til 2020.
Skattebesparelsen som følge af investorfradraget udgør op til knap 79.000 kr. fra 2019
til 2022 og 157.500 kr. årligt fra 2023 og frem. En fremrykning af fordoblingen af inve-
storfradraget skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
100 mio. kr. i perioden 2020-2022.
Investorfradraget er en særordning og er forbundet med en række negative struktur-
virkninger. Investeringer i virksomheder, hvor der gives fradrag, kan ske på bekost-
ning af investeringer i virksomheder, hvor der ikke gives fradrag. Hertil kommer en ri-
siko for, at ordningen udnyttes spekulativt. Ordningen kan bl.a. føre til uhensigtsmæs-
sige investeringer, der ikke er forbundet med positive før skat afkast.
Flere børsnoteringer i Danmark 60 100 140 140
Aktiesparekontoen indgik i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (VLAK, DF,
RV) af november 2017. I 2019 kan der indbetales op til 50.000 kr. på aktiesparekon-
toen. Det fremgår af aftalen, at loftet for indbetalinger årligt kan hæves med 50.000 kr.
frem til og med 2022, så det i alt bliver på 200.000 kr. Forhøjelsen blev finansieret i
forbindelse med aftalen. Regeringen foreslår i sit finanslovsforslag for 2020 at fast-
holde loftet over aktiesparekontoen på 50.000 kr. En annullering af fastholdelsen af
loftet skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 60 mio. kr.
i 2020 stigende til 140 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.
Side 4 af 5
Aktiesparekontoen er en særordning, der påvirker husholdningernes opsparingsbe-
slutninger i retning af en mindre hensigtsmæssig samfundsøkonomisk sammensæt-
ning og bl.a. svækker tilskyndelsen til pensionsopsparing.
Aktiesparekontoen vurderes ikke at have betydning for danske selskabers adgang til
risikovillig kapital. En forhøjelse af loftet over indestående på aktiesparekontoen vur-
deres således ikke at påvirke antallet af børsnoteringer i Danmark.
Familievirksomheder skal blive på danske hænder 1.000 1.000 1.000 1.000
Efter gældende regler er satsen for bo- og gaveafgiften 15 pct. Ved beregning af boaf-
giften gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 295.300 kr. (2019), og ved beregning
af gaveafgiften gives et bundfradrag op til 65.700 kr. (2019) afhængigt af gavemodta-
gers familiemæssige relation til gavegiver (idet gaver til ægtefælle dog er afgiftsfri).
Såfremt en del af arven efter fradrag af boafgiften udloddes til ikke-nærtbeslægtede
arvinger, skal disse modtagere betale en tillægsafgift på 25 pct. af beløbet. Tilsva-
rende gælder for gaver til stedforældre og bedsteforældre.
Såfremt en erhvervsvirksomhed sælges til en ekstern køber, og salgssummen efter
avancebeskatning overdrages til nærtstående, vil satsen for bo- eller gaveafgiften så-
ledes udgøre 15 pct. Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv.
(dvs. fx et generationsskifte inden for familien med succession), betales en nedsat bo-
og gaveafgift, hvor satsen er 6 pct. i 2019 og 5 pct. fra og med 2020.
Regeringen foreslår i sit forslag til finanslov for 2020, at satsen ved overdragelse af en
erhvervsvirksomhed til nærtstående forhøjes, så den fra og med 2020 igen udgør 15
pct. svarende til den almindelige sats, så beskatningen ikke afhænger af hvilke akti-
ver, der overdrages. En tilbagerulning af denne stramning skønnes at medføre et
umiddelbart årligt mindreprovenu på 1.350 mio. kr. og 1.000 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Skønnet er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.
En lavere sats på overdragelse af erhvervsvirksomheder vil som udgangspunkt
trække i retning af samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige valg i forbindelse med ge-
nerationsskifte. Ensartet beskatning sikrer således, at skattesystemet i mindst mulig
grad påvirker valget i forhold til, hvorvidt en virksomhed skal overdrages til fx eksterne
købere eller generationsskiftes inden for familien. Empiriske studier viser endvidere, at
produktiviteten og rentabiliteten falder i virksomheder, der overdrages til et familie-
medlem.
Iværksætteri på skoleskemaet - - - -
Der er ikke grundlag for at foretage et udgiftsskøn for initiativet. Såfremt undervisnin-
gen integreres i den nuværende undervisning, er initiativet udgiftsneutralt. Hvis initiati-
vet kræver flere timer end det eksisterende timetal, vil der være en varig merudgift,
medmindre timetallet i andre fag tilsvarende reduceres.
Fonden For Entreprenørskab har lavet en analyse, hvor de finder, at halvdelen af alle
elever på ungdomsuddannelserne fik entreprenørskabsundervisning i skoleåret
2017/1018, hvilket er en betydelig fremgang ift. de forrige år.
Iværksætterorlov - - - -
Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.
Det bemærkes, at studerende på de lange videregående uddannelser allerede i dag
har mulighed for at tage en pause i deres studieforløb ved overgangen mellem bache-
lor- og kandidatuddannelse og prioritere beskæftigelse, herunder fx iværksætteri,
samtidig med, at de fortsat er sikret plads på en kandidatuddannelse. Akademiske ba-
chelorer har således retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse i 3 år efter af-
sluttet bacheloruddannelse.
Ved indførsel af en mulighed for øget orlov under studiet vil de udgiftsmæssige konse-
kvenser afhænge af, hvordan orloven benyttes. Såfremt det lægges til grund at gen-
Side 5 af 5
nemsnitlig beskæftigelsesfrekvens og løn under en iværksætterorlov er lavere end ef-
ter endt studie, vil nettoeffekten på de offentlige finanser af øget orlov alt andet lige
være negativ.
Førende på deleøkonomi - - - - Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.
Mere forskning i grøn teknologi 0 0 0 0
Forskningsreserven budgetteres med henblik på, at det samlede offentlige forsknings-
budget udgør 1 pct. af BNP. At afsætte to tredjedele af væksten i forskningsreserven
vil således automatisk ligge inden for rammerne af 1 pct.-målsætningen og vil ikke
være forbundet med merudgifter. På baggrund af de nyeste BNP-skøn fra Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023, oktober 2019 skønnes væksten i BNP fra
2020 til 2025 at være på ca. 156 mia. kr. (2020-priser). Såfremt forskningsbudgettets
øvrige poster forbliver konstante, vil forskningsreserven altså vokse med 1,56 mia. kr.
frem mod 2025. Afsættes to tredjedele af denne vækst til grøn forskning vil det øge
den grønne forskning med 1,04 mia. kr.
Danmark som testland - - - - Det vurderes ikke muligt at vurdere de udgiftsmæssige konsekvenser.
Verdensmål som dansk konkurrencefordel 0 0 0 0
Initiativet vurderes ikke i sig selv at indebære merudgifter eller mindreindtægter. Evt.
konsekvenser vil kunne vurderes, såfremt der fremsættes konkrete forslag som følge
af initiativet.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (L 1) af 9. oktober
2019 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de økonomiske konsekvenser (påvirkningen af den struktu-
relle saldo) i mio. kr. for årene 2020, 2021, 2022 og 2023 ved at indførte Venstres
17 erhvervsinitiativer (herunder skattestop) med virkning fra 1. januar 2020, som
beskrevet i artiklen ”Overblik Her er Venstres 17 erhvervsinitiativer” af 29. maj
2019, jf.: https://politiken.dk/indland/politik/FV19/art7230037/Her-er-Ven-
stres-17-erhvervsinitiativer?
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at indføre
Venstres 17 erhvervsinitiativer, jf. bilag 1.
Det bemærkes generelt, at en række af initiativerne ikke er tilstrækkeligt detaljeret
beskrevet til, at det vurderes muligt at foretage en vurdering af udgifts- eller ind-
tægtsvirkningen.
I besvarelsen er udgifts- og indtægtsvirkninger opgjort som merudgifter eller min-
dreindtægter i forhold til regeringens forslag til finanslov og i forhold til frem-
skrivningen ifm. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023, oktober 2019.
Det bemærkes, at i det omfang der ved initiativerne er tale om udgifter, der er om-
fattet af det statslige delloft for driftsudgifter, vil udgifterne skulle afholdes inden
for de fastsatte udgiftslofter i 2020-2023. Dispositionerne vil således som ud-
gangspunkt ikke påvirke den strukturelle saldo, men reducere prioriteringsrummet
til andre udgiftstiltag tilsvarende.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt