L 1 - svar på spm. 122 om, hvor mange personer færre der vil være til rådighed for den private sektor som følge af finanslovsaftalen, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Faktaark_Virkning af FL20 paa arbejdsudbud og offentlig forbrugsvaekst.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/122/svar/1619478/2125797.pdf

Faktaark 5. december 2019
Virkning af FL20 på arbejdsudbud og offentlig forbrugsvækst
Tabel 1 indeholder en opgørelse af den isolerede effekt på arbejdsudbuddet sfa.
Aftalen om finansloven for 2020. Hertil kommer initiativer inden for international re-
kruttering, hvor der ikke på forhånd kan opgøres en effekt på arbejdsudbuddet.
Det gælder fx en ny positivliste for faglærte og en udvidelse af etableringskortord-
ningen for nyuddannede udlændinge, der må forventes at bidrage til en forøgelse
af arbejdsudbuddet.
Tabel 1
Den isolderede effekt på arbejdsudbudet sfa. Aftalen om finansloven for 2020
Initiativer 2020 Varig
Annullering af loft over dobbeltuddannelse -300 -1.200
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge -200 -350
Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55 kr. i 2020 og 60 kr. i 20221,2)
400 400
Afgift på væsker til e-cigaretter 0 0
Lempeligere regler for elbiler 0 0
Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen 0 50
Stramme beskatning af leasede firmabiler3)
0 0
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice -50 0
Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino 0 -100
Indeksering af afgifter fra marts 2020 0 -50
Genindførsel af afgiften på PVC-folier (fordobling) og PVC og ftalater 0 0
Genindførsel af registreringsafgift på fly 0 0
Samlet -100 -1.300
Anm.: Effekten på arbejdsudbuddet er angivet i fuldtidspersoner. Tal er afrundet til nærmeste 50. Samlet opgørelse
er afrundet til nærmeste 100. Pga. afrundinger summerer de enkelte elementer ikke nødvendigvis til totalen.
1) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
2) Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en
afgiftsforhøjelse.
3) Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020.
Hertil kommer yderligere initiativer, der fremgik af forslag til finanslov. Der hen-
vises til FiU nr. 7 (L1) af 7. oktober 2019 for en opgørelse af påvirkningen af ar-
bejdsudbuddet fra initiativer på forslag til finansloven for 2020. Det fremgår, at
påvirkningen vil være -100 i 2020 og 400 varigt.
Offentlig forbrugsvækst i 2020
Med afsæt i finanslovforslaget for 2020 mv. blev der skønnet en offentlig for-
brugsvækst på 1,3 pct. i 2020. Aftalen om finansloven for 2020 skønnes isoleret
set at være omtrent neutral for den offentlige forbrugsvækst i 2020.
I Økonomisk Redegørelse, december 2019 vil der blive udarbejdet et nyt skøn for den
offentlige forbrugsvækst i 2020, der afspejler både virkningen af aftalen om fi-
nansloven for 2020 og øvrige nye oplysninger.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 122
Offentligt


Svar på FiU 122 (L 1).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/122/svar/1619478/2125796.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 6. december 2019 stillet efter ønske fra
Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Hvis man antager, at regeringen lykkes med sin ambition om 1000 sygeplejersker
ekstra og sin ambition om flere pædagoger og dertil lægger den allerede udregnede
negative arbejdsudbudseffekt af finansloven for 2020, hvor mange personer færre
vil så samlet set varigt være til rådighed for den private sektor som følge af finans-
lovsaftalen?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der er udsigt til markant strukturel beskæftigel-
sesfremgang i de kommende år, hvilket skaber grundlag for øget beskæftigelse i
både den private og den offentlige sektor. Det afspejler, at allerede vedtagne refor-
mer vurderes at øge arbejdsudbuddet (strukturel beskæftigelse) med godt 100.000
personer fra 2018 til 2025.
Den isolerede varige virkning på arbejdsudbuddet af Aftale om finansloven for 2020
fremgår af særskilt faktaark på Finansministeriets hjemmeside, som er vedlagt sva-
ret. Af faktaarket fremgår virkningen på det samlede arbejdsudbud, og virkningen
kan således ikke ses som en direkte konsekvens for arbejdsudbuddet for den pri-
vate sektor.
Ændringer i den offentlige beskæftigelse påvirker ikke i sig selv arbejdsudbuddet.
Højere offentlig beskæftigelse vil således på sigt fortrænge privat beskæftigelse i
tilsvarende omfang. Der vil dermed hverken blive flere eller færre beskæftigede på
sigt. I det omfang at den offentlige beskæftigelse øges med fx 1.000 personer, vil
det således isoleret set indebære et tilsvarende lavere arbejdsudbud for den private
sektor. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets regneprincipper og modelan-
vendelse, der er nærmere beskrevet i Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministe-
riet på Finansministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 122
Offentligt
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister