L 1 - svar på spm. 109 om, hvor mange personer fra tredjelande der vil få adgang til dagpenge, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
16. December 2019
J.nr. 2019-7686
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Troels Lund Poulsen
Troels.Poulsen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. december 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 109 (L 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 109:
” Vil ministeren oplyse, hvor mange personer fra 3. lande, der vil få adgang til dag-
penge, når regeringen med finansloven fjerner optjeningskravet på dagpenge? ”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvor mange personer fra 3. lande
der vil få adgang til dagpenge ved at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge.
Opholdskravet er først og fremmest et angreb på den danske flexicuritymodel, som
er en væsentlig del af årsagen til, at vi har et fleksibelt og trygt arbejdsmarked til
glæde for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Det kan direkte læses af forarbej-
derne til lov nr. 1710 af 27. december 2018 om opholdskrav for ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge m.v., hvor det skønnes, at 13.600 personer fuldt indfaset vil melde
sig ud af deres a-kasse som følge af opholdskravet.
Herudover er der en række værnsregler i dagpengesystemet, som i udgangspunktet
sikrer, at man skal have en tilknytning til det danske arbejdsmarked for at kunne få
ret til dagpenge. Fx er der et indkomst- eller beskæftigelseskrav, som det vil tage
mindst 12 måneder med en vis beskæftigelse at imødekomme.
Kravene betyder, at tredjelandsborgere, der ikke tidligere har været i Danmark,
som udgangspunkt først kan modtage dagpenge efter minimum at have været med-
lem af en a-kasse samtidig med en vis beskæftigelse i et år.
Derfor vil regeringen og aftalepartierne fra aftalen om finanslov for 2020 (RV, SF
og EL) afskaffe opholdskravet med ikrafttræden 1. februar 2020.
Som oplyst ved indførelsen af opholdskravet for ret til dagpenge skønnes 3.200 ny-
indplacerede personer årligt at blive ramt af opholdskravet (fuldt indfaset). I denne
sammenhæng skal ”rammes” forstås som nyindplacerede ledige, som ikke opfylder
kravet om perioder med ophold i riget eller EU/EØS, og som derfor ikke har mu-
lighed for at modtage dagpenge.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 109
Offentligt
2
Omkring en femtedel skønnes at være danske statsborgere, svarende til 550 perso-
ner, mens 2.650 skønnes at have statsborgersskab fra et tredjeland. Det indebærer
ikke alene personer fra ikke-vestlige lande, men også personer fra lande som fx
USA, Canada, New Zealand og Australien m.fl.
Ovenstående skal dog også ses i lyset af, at opholdskravet betyder, at alle landets
forsikrede skal forholde sig til, at de kan miste deres dagpengeret, hvis de arbejder
flere år i lande uden for EU/EØS området. Det skaber utryghed.
Endelig skal det nævnes, at opholdskravet er tungt for a-kasserne at administrere,
bl.a. fordi det i en række tilfælde er nødvendigt med manuel sagsbehandling, og
fordi det kan være svært at fremskaffe de relevante oplysninger til sagsbehandlin-
gen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard