L 1 - svar på spm. 140 om afskaffelsen af hovedaktionærnedslaget betyder, at virksomheder skal betale en meget højere skat, fra skatteministeren

Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2020.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 12. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
16. december 2019
J.nr. 2019 - 4008
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 140
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om afskaffelsen af hovedaktionærnedslaget betyder, at virk-
somheder, der i årevis har haft en berettiget forventning om et nedslag i den skat, der skal
betales, når aktierne sælges, nu pludselig skal betale en meget højere skat?
Svar
Der er et politisk ønske om at få gjort op med overgangsordningen, som har eksisteret i
mange år, og som i dag må siges at skævvride beskatningen til fordel for nogle aktionærer.
Det kan bekræftes, at alle aktionærer, som ejer aktier med hovedaktionærnedslag, vil blive
berørt af ophævelsen. Fra den 1. februar 2020 vil de miste den fordel, som hovedaktionæ-
rer, der har erhvervet deres aktier den 19. maj 1993 eller senere, ikke har haft.
Problemet med den gamle overgangsregel er, at den ikke har nogen udløbsdato. Det bety-
der, at gevinster, der optjenes efter 1993, også berettiger til nedslag i beskatningen. Aktio-
nærer, der stadig ejer deres gamle hovedaktionæraktier, opnår således efter de gældende
regler nedslag på den avance, der optjenes den dag i dag.
Hertil kommer, at der kan spekuleres i ordningen til at udvide nedslaget til også at om-
fatte nye investeringer. Hovedaktionærnedslaget bør derfor ophæves hurtigst muligt.
Jeg finder, at vi med den valgte ikrafttrædelsesdato har fundet et velafbalanceret kompro-
mis, hvor reglerne først fjernes fra den 1. februar 2020 samtidig med, at initiativet sikrer,
at reglerne bliver mere robuste. Hertil kommer, at ophævelsen af hovedaktionærnedslaget
indebærer et varigt merprovenu på 150 mio. kr. årligt, som bidrager til at finansiere fi-
nanslovsaftalen, og som derfor eksempelvis indebærer, at vi kan ansætte 1.000 flere syge-
plejersker, at vi kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som
lever med psykiske lidelser og investere i uddannelse, så danske virksomheder og lønmod-
tagere rustes endnu bedre i kampen om vækst og arbejdspladser.