Betænkning afgivet af Boligudvalget den 12. december 2019

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 12. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af byggeloven
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer)
[af boligministeren (Kaare Dybvad)]
1. Ændringsforslag
Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforsla-
get.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V og KF) vil ved 3. behandling
af lovforslaget redegøre for deres stilling til lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (DF, NB og LA) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter intentionen i lovforslaget. Lovforslaget
handler om at sikre et grønnere Danmark. Det er derfor nød-
vendigt at sikre den rette infrastruktur til et grønnere Dan-
mark, men med respekt for at sikre vækst og udvikling i det
danske samfund.
Partierne er af den holdning, at lovforslaget skal afspejle
en fornuftig implementering af EU-direktivet, så vi ikke
skaber en dårligere konkurrencesituation for dansk erhvervs-
liv. Og partierne noterer, at det ikke er tilfældet med det
fremsatte lovforslag.
Partierne er dybt bekymrede for de store merudgifter,
som lovforslaget pålægger både det offentlige og dansk er-
hvervsliv. Det foreliggende lovforslag gør det dyrere at dri-
ve virksomhed i Danmark, og det risikerer at koste vækst og
arbejdspladser, som er en forudsætning for, at vi kan være
ambitiøse i forhold til den grønne omstilling.
Den tidligere borgerlig-liberale regering nedsatte i starten
af 2019 en kommission, der skal levere en konkret strategi
for, hvordan bl.a. målsætningen om, at alle nye biler fra
2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler,
bedst kan realiseres. Partierne mener, at de anbefalinger,
som kommissionen ventes at give i løbet af 2020, bør indgå
i de fremtidige politiske drøftelser af den grønne omstilling
– herunder også specifikt i forhold til indretningen af infra-
strukturen, så vi sikrer den grønne omstilling.
Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at det er
mest hensigtsmæssigt, at vi får implementeret direktivet i
dansk lovgivning, så vi åbner for de undtagelsesmuligheder,
direktivet giver os. Derigennem kan vi sikre, at regningen
ikke bliver større end højst nødvendigt. For når vi gør tinge-
ne klogt, får vi bedre råd til en mere ambitiøs grøn omstil-
ling. Det ønsker Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Partierne bemærker endvidere, at der under den igangvæ-
rende lovbehandling flere gange er givet ufuldstændige op-
lysninger om lovforslagets økonomiske konsekvenser, og at
regeringen har givet urigtige oplysninger om, hvorvidt lov-
forslaget er en minimumsimplementering af EU-direktivet,
der er baggrunden for lovforslaget.
Partierne vil i forbindelse med 3. behandling redegøre for
deres politiske stillingtagen. Desuden bemærkes det, at mi-
nisteren over for Boligudvalget har oplyst, at regeringen er
villig til at drøfte ændringer i lovforslaget mellem 2. og 3.
behandling.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil med stør-
ste glæde medvirke til at gøre Danmark grønnere og skabe
gode muligheder for ladestandere og andre grønne tiltag.
Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2019-20
AX024019
Dansk Folkeparti vil gøre det med erhvervslivet som med-
spillere, da det er dem, der skal finansiere den grønne om-
stilling i sidste ende. Med lovforslaget placerer vi erhvervs-
livet i en ugunstig situation, idet vi gør det muligt, at en mi-
nister kan fastsætte, hvor mange ladestandere der skal være.
Det betyder i praksis, at når minimumsnormeringerne siger
én ladestander, så kan ministeren fastsætte, der skal være
seks, og dermed har bygherren forringede muligheder for at
forhandle sig frem til en god pris. Hvis man derimod ikke
gav ministeren bemyndigelse til det, ville bygherren selv
kunne forhandle med virksomheden om flere ladestandere
og få en god merrabat. I øvrigt undrer det Dansk Folkeparti,
at det, efter det hidtil har været den, der har tjent pengene,
der har haft udgifterne med at sætte det op, nu bliver en byg-
herre, der skal have etableringsudgifterne, og en anden virk-
somhed, der skal tjene på det. Generelt skal vi også huske, at
hver eneste gang, vi giver en minister bemyndigelse til at fo-
retage sig noget, fjerner vi os fra demokratiet, og det er en
kedelig udvikling, Dansk Folkeparti gerne vil forhindre.
I Dansk Folkeparti er vi positive over for den grønne om-
stilling. Vi har stor tillid til, at enhver bygherre med respekt
for sig selv vil imødekomme sine kunders behov, ellers er
det begrænset, hvor længe hans forretning kan køre. Derfor
tror Dansk Folkeparti på, at markedskræfterne selv kan bæ-
re, hvor mange ladestandere der skal være.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af boligministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (S, RV,
SF, EL og ALT):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede § 4 D ændres i stk. 2, nr. 1,
2 og 3, »mindst« til: »mere end«.
[Præcisering i overensstemmelse med bygningsdirektivets
ordlyd]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Bestemmelsens ordlyd ændres, så bestemmelsen er i
overensstemmelse med ordlyden i artikel 8, stk. 2, stk. 3 og
stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di-
rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet (revision af byg-
ningsdirektivet).
I det foreslåede § 4 D, stk. 1, fremgår det, at boligmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der i forbin-
delse med nybyggeri og ved bestående bygninger, jf. stk. 2,
skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer og foreta-
ges forberedelse til etablering af sådanne ladestandere. I den
foreslåede bestemmelses stk. 2 fremgår det, at reglerne fast-
sat efter stk. 1 alene kan omfatte bestående bygninger, der
ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringsplad-
ser og ombygninger og nybyggeri med mindst 10 parke-
ringspladser.
Med dette ændringsforslag ændres angivelsen af hen-
holdsvis mindst 10 eller 20 parkeringspladser til mere end
10 eller 20 parkeringspladser, således at formuleringen i be-
myndigelsesbestemmelsen er i overensstemmelse med ord-
lyden af direktivets bestemmelser herom.
De økonomiske beregninger i den foreslåede ændring af
byggeloven er baseret på, at det antal parkeringspladser, der
udløser kravene om ladestandere i den foreslåede § 4 D, stk.
2, nr. 1, er mindst 20 parkeringspladser for bestående byg-
ninger, der ikke er beboelse, og er mindst 10 for nybyggeri
og ombygninger i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 2 og 3.
Ændringen betyder, at vurderingen af de økonomiske
konsekvenser ved fastsættelse af regler om ladestandere æn-
dres til i alt 430 mio. kr. fra ikrafttrædelsen den 10. marts
2020 og frem til den 1. januar 2025.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til
1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 5. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU
alm. del – bilag 10, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den
2. oktober 2019 sendte boligministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Samråd
Finansudvalget har stillet spørgsmål til boligministeren
til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i to åbne
samråd med Finansudvalget henholdsvis den 18. november
og den 12. december 2019, hvor Boligudvalget deltog.
Boligministeren har efterfølgende sendt udvalget det tale-
papir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af
spørgsmålet den 18. november 2019.
Boligudvalget har stillet 2 spørgsmål til boligministeren
til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent
samråd med udvalget den 28. november 2019. Boligministe-
2
ren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dan-
nede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT)
Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 43
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3