Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2019

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3
måneder for indgivelse af ansøgning)
af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Udlændinge- og integrationsmini-
steren har stillet ændringsforslag nr. 8. Enhedslistens med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4. Radi-
kale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 5–7.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede æn-
dringsforslag.
Et mindretal (ALT og SF) vil stemme for ændringsfor-
slag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller
lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede æn-
dringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet
indstiller lovforslag B til vedtagelse med det stillede æn-
dringsforslag.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske be-
mærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for
lovforslaget. I efteråret 2018 beskrev pressen en sag om den
thailandske pige Mint, der fik afslag på ophold i Danmark
bl.a. med henvisning til manglende udsigt til vellykket inte-
gration.
Kravet om udsigt til vellykket integration (integrations-
vurdering) i udlændingeloven blev indført ved lov nr. 427 af
9. juni 2004, da VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Social-
demokratiet udmøntede en politisk aftale af 18. september
2003. Gennem årene har reglen indimellem givet anledning
til presseomtale af sager, hvor hovedårsagen til et afslag på
opholdstilladelse blev angivet som manglende udsigt til vel-
lykket integration. Selv om udsigten til vellykket integration
næppe har været den eneste årsag til afslag på opholdstilla-
delse, har det været vanskeligt at forklare anvendelsen af
reglen i de konkrete sager. Mintsagen er et eksempel herpå.
Der er derfor en vis logik i, at samme partikreds beståen-
de af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet i februar 2019 nåede til enighed om nye
regler om familiesammenføring med børn.
Den politiske aftale af 20. februar 2019 går ud på, at kra-
vet om udsigt til vellykket integration afskaffes og erstattes
af en ny regel: »Fremover kan en forælder, der har et barn,
som – ligesom barnets anden forælder – er bosiddende uden
for Danmark, kun få familiesammenført sit barn til Dan-
mark, hvis forælderen søger herom senest 3 måneder efter,
at den pågældende selv har fået opholdstilladelse i Dan-
mark. Dermed sikres det, at børn, der skal have en fremtid i
Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt.«
Lovforslaget udmønter denne politiske aftale.
I forbindelse med lovens vedtagelse findes en overgangs-
periode, som efter det oplyste omfatter ca. 83 sager, hvor
Til lovforslag nr. L 43 Folketinget 2019-20
AX024007
der er givet afslag på opholdstilladelse begrundet i kravet
om vellykket integration. Det er oplyst, at cirka halvdelen af
personerne kommer fra Thailand og Filippinerne. Disse børn
vil senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden kunne indgive
en ny ansøgning.
Dansk Folkeparti støtter lovforslaget og lægger til grund
for at stemme for forslaget, at den nye 3-månedersregel er
enklere, nemmere at forstå og forklare og vil sikre, at børn,
der skal have en fremtid i Danmark, hurtigere kommer til
Danmark.
Dansk Folkeparti lægger desuden til grund for at stemme
for lovforslaget, at antallet af sager i overgangsperioden ik-
ke afviger væsentligt fra det antal sager på ca. 83, der er op-
lyst under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget glæder sig
over, at mindst 83 børn, der siden 2016 er blevet udvist på
grund af de såkaldte integrationsvurderinger, kan vende
hjem.
Radikale Venstre mener, at forældre, der bor i Danmark,
skal have lov til at have deres børn under 15 år i landet. Det
er forkert at skille børn fra deres forældre. Derfor har Radi-
kale Venstre stillet ændringsforslag om, at det skal være en
rettighed at få familiesammenføring med sine børn i Dan-
mark. Selv om ændringsforslaget ikke vedtages, vil Radika-
le Venstre stemme for de nye regler, da det er en forbedring
i forhold til de nuværende, hvor staten skal integrationsvur-
dere børn.
Enhedslisten
Enhedslisten medlemmer af udvalget har anmodet mini-
steren om at dele lovforslaget. Enhedslisten støtter, at børn,
der er blevet afvist på baggrund af integrationsvurderinger-
ne, skal have mulighed for at vende hjem til deres familier i
Danmark. Det er et led i den politiske forståelse mellem So-
cialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som
er grundlaget for Enhedslistens støtte til regeringen. Når EL
ønsker lovforslaget delt, skyldes det, at de nye regler med en
ansøgningsfrist efter Enhedslistens opfattelse ikke er nød-
vendige. Alle børn kan integreres, og de bør opholde sig hos
deres forældre. Hvis ændringen ikke vedtages, vil Enhedsli-
sten derfor stemme for Radikale Venstres ændringsforslag
om, at integrationsvurderingen fjernes uden at indføre en an-
søgningsfrist.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget bakker op om lov-
forslaget og lægger vægt på, at ministeren er forpligtet til at
fremlægge en evaluering for at sikre, at lovforslagets be-
stemmelser også i fremtiden omfatter den gruppe af børn,
som lovforslaget tilsigter at lempe vilkårene for.
I tilfælde af at lovforslaget viser sig at omfatte andre end
den tilsigtede gruppe, forbeholder Nye Borgerlige sig på
baggrund af ministerens evaluering muligheden for at stille
forslag om at ændre loven.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Af-
skaffelse af kravet om vellykket integration i sager om fami-
liesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 må-
neder for indgivelse af ansøgning)« omfattende § 1, § 2, stk.
1, og § 3.
B. »Forslag til lov om en særlig ordning for familiesammen-
føring med visse børn« omfattende §§ 2 og 3.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
2) I undertitlen ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 20,
ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
[Fristen for indgivelse af ansøgning ændres fra 3 til 6 måne-
der]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 2
4) Paragraffen udgår, og i stedet indsættes:
»§ 01. Der kan meddeles opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, uanset at ansøgningsfristen i
udlændingelovens § 9, stk. 20, er overskredet, i følgende til-
fælde, jf. dog § 02, stk. 3:
1) I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2, der er under behandling i Udlændinge-
styrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
2) I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til
lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Ud-
lændingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke
har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning
til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integra-
tion her i landet, og der indgives ny ansøgning om op-
holdstilladelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræ-
den.
3) I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til
lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Ud-
lændingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke
2
har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning
til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integra-
tion her i landet, og sagen er under behandling i Ud-
lændingenævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
4) I sager, hvor den herboende forælder er meddelt op-
holdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende
forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et
af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret
den 10. juni 2016 eller senere og der indgives ansøg-
ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, til et barn over 8 år senest 3 måneder efter
lovens ikrafttræden.
5) I sager, hvor den herboende forælder er meddelt op-
holdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende
forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et
af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret
og der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn under 8
år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
§ 02. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Loven ophæves den 2. april 2020. Loven finder
dog fortsat anvendelse på sager, der er verserende ved lo-
vens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den
1. april 2020.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter § 01, nr. 1-5, kan kun med-
deles et barn af en forælder, der er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 3, når betingelsen i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, er opfyldt. Opholdstil-
ladelse efter § 01, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en
forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end udlændin-
gelovens §§ 7 og 8, når betingelsen i udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, litra e, er opfyldt.
Stk. 4. Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives ef-
ter § 01, nr. 2, lægges barnets alder på tidspunktet for ansøg-
ningen, der blev afslået, til grund. Opholdstilladelse kan dog
ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den
nye ansøgning.
Stk. 5. Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives ef-
ter § 01, nr. 4 eller 5, lægges barnets alder på tidspunktet for
lovens ikrafttræden til grund.«
[Konsekvens af opdeling]
d
Ændringsforslag til det udelte lovforslag:
Af et mindretal (RV):
Til titlen
5) I undertitlen udgår »og indførelse af en frist på 3 måne-
der for indgivelse af ansøgning«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
Til § 1
6) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:
»01. § 9, stk. 20, ophæves.
Stk. 21-42 bliver herefter stk. 20-41.«
[Kravet om vellykket integration afskaffes og erstattes ikke
af en ansøgningsfrist]
Til § 2
7) Stk. 2-5 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni
2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlæn-
dingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke har eller
har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark,
at der er grundlag for en vellykket integration her i landet,
og der indgives ny ansøgning om opholdstilladelse, lægges
barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslå-
et, til grund. Opholdstilladelse kan dog ikke gives, hvis bar-
net er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.«
[Konsekvensændring og fravigelse af aldersgrænsen på 15
år for visse børn]
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler-
tal (S, V, DF, KF og NB):
8) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter »udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2,«: »af Udlændingestyrelsen«.
[Præcisering af ordlyden]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslaget om
at afskaffe kravet om vellykket integration i sager om fami-
liesammenføring med børn og i stedet indføre en frist på 3
måneder for at indgive ansøgning samles i et lovforslag,
mens overgangsordningerne samles i et andet lovforslag.
Det under B nævnte lovforslag vil, hvis det vedtages, ik-
ke være en ændringslov til udlændingeloven, men en selv-
stændig hovedlov.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 3 og vil indebære, at lovforslagets undertitel afspejler en
frist på 6 måneder for indgivelse af ansøgning om familie-
sammenføring med børn.
Til nr. 3
Det foreslås, at fristen for indgivelse af ansøgninger om-
fattet af lovforslaget ændres fra 3 til 6 måneder. Ændrings-
forslaget vil indebære, at et barn, som opholder sig i hjem-
landet eller et andet land sammen med den ene af forældrene
eller en anden fast omsorgsperson, kun, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
herfor, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom, senest 6 måneder ef-
ter at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i
landet, eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret
eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er til-
meldt folkeregisteret.
3
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at overgangsordningerne i
det fremsatte lovforslag vil blive flyttet til en selvstændig
hovedlov.
Det foreslås, at den under B nævnte hovedlov, hvis lov-
forslaget vedtages, vil blive ophævet den 2. april 2020. Lo-
ven vil dog fortsat finde anvendelse på sager, der er verse-
rende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives
senest den 1. april 2020.
Forslaget om, at loven ophæves den 2. april 2020, skyl-
des, at nye ansøgninger, der indgives efter den 1. april 2020,
ikke vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 01,
nr. 2, 4 og 5. For sager, der er omfattet af de foreslåede be-
stemmelser i § 01, nr. 1 og 3, vil det være afgørende, om
sagerne verserede i henholdsvis Udlændingestyrelsen eller
Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden
den 1. januar 2020.
Loven vil dog fortsat finde anvendelse på de sager, der er
verserende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der ind-
gives senest den 1. april 2020, idet der forventes at være
sager, der er under behandling ved lovens ophævelse den 2.
april 2020.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 6 og vil indebære, at undertitlen afspejler, at der ikke
fastsættes en frist for indgivelse af ansøgning om familie-
sammenføring med børn.
Til nr. 6
Ændringsforslaget vil indebære, at kravet om vellykket
integration i udlændingelovens § 9, stk. 20, afskaffes, og at
der ikke indføres en ny betingelse om en ansøgningsfrist på
3 måneder i forbindelse med familiesammenføring med
børn.
Ændringsforslaget vil også omfatte sager, der er verse-
rende på tidspunktet for lovens ikrafttræden, dvs. de sager,
der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 3.
Udlændingenævnet vil således skulle hjemvise verseren-
de klagesager, hvor afslaget på opholdstilladelse er truffet af
Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. juni 2016 til lo-
vens ikrafttræden under henvisning til, at der ikke var
grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlæn-
dingelovens § 9, stk. 20, til Udlændingestyrelsen, med hen-
blik på at Udlændingestyrelsen i første instans tager stilling
til, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilla-
delse er opfyldt.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstilleren til
3. behandling stille ændringsforslag med de nødvendige
konsekvensændringer andre steder i udlændingeloven.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede over-
gangsordning, hvorefter visse grupper af børn vil få mulig-
hed for at ansøge om opholdstilladelse inden for en frist på 3
måneder fra lovens ikrafttræden, udgår af lovforslaget.
Dette er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5, der in-
debærer, at der ikke vil skulle gælde en ansøgningsfrist på 3
måneder.
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at børn, der i pe-
rioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er med-
delt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at
barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan til-
knytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket in-
tegration her i landet, og indgiver en ny ansøgning, vil kun-
ne meddeles opholdstilladelse, uanset at de på tidspunktet
for den nye ansøgning er fyldt 15 år. Det vil dog være en be-
tingelse, at barnet ikke er fyldt 18 år på ansøgningstidspunk-
tet.
I sådanne sager vil det således være barnets alder på tids-
punktet for ansøgningen, der blev afslået, der vil skulle læg-
ges til grund, dog således at der ikke kan meddeles opholds-
tilladelse, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den
nye ansøgning.
Dette svarer til, hvad der vil gælde for de børn, der er
omfattet af lovforslagets § 2, stk. 4, dvs. børn, der i perioden
fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt af-
slag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en
vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 20.
Til nr. 8
Ændringsforslaget vil indebære, at ordlyden af den fore-
slåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2, præciseres, således at
det ved afgrænsningen af persongruppen tydeligt fremgår, at
det er Udlændingestyrelsen, der skal have meddelt afslag på
opholdstilladelse i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens
ikrafttræden.
Dette svarer til, hvad der fremgår af lovforslagets be-
mærkninger til den foreslåede bestemmelse, og ændringsfor-
slaget vil ikke ændre på, hvilke børn der er omfattet af § 2,
stk. 2, nr. 2. Der er alene tale om en præcisering.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2019 og var til
1. behandling den 14. november 2019. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og In-
tegrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 23. august 2019 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 22, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den
4
31. oktober 2019 sendte udlændinge- og integrationsmini-
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Udlændinge- og integrationsministeren og embedsmænd
fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har på et ud-
valgsmøde den 10. december 2019 gennemgået det tekniske
indhold af lovforslaget for udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 31 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S)
Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV)
Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT)
Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF)
Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5