Fremsat den 7. november 2019 af Susanne Eilersen (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 7. november 2019 af Susanne Eilersen (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om loft over tildeling af dansk statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre cirkulæret om naturalisation, sådan at
højst 1.000 udlændinge om året kan tildeles dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring.
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2019-20
AX023969
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 48, folketingsåret 2016-17. Der henvi-
ses til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2016-17, tillæg A, B 48 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 48, og tillæg F, møde 58, kl. 10:14, og møde 68, kl.
14:34. Beslutningsforslaget er dog opdateret med nyere tal,
jf. svar på IFU alm. del – spm. 7, folketingsåret 2018-19, 2.
samling.
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Folketin-
get fremover maksimalt kan tildele statsborgerskab til 1.000
udenlandske ansøgere om året. Ifølge grundloven kan tilde-
ling af statsborgerskab kun ske ved lov. Folketinget vedta-
ger normalt lovforslag om indfødsrets meddelelse to gange
om året.
I årene 1983 til 2018 (begge år inklusive) blev i alt
241.555 udlændinge naturaliseret som danske statsborgere,
svarende til mere end 6.700 om året. Det gennemsnitlige tal
dækker dog over store udsving, og i år 2000 fik hele 19.323
udlændinge dansk statsborgerskab. Reglerne for at erhverve
dansk statsborgerskab er blevet strammet ad flere omgange,
bl.a. i 2002 og 2005, hvilket har fået antallet af udlændinge,
der kan opfylde de nye betingelser, til at falde. Alligevel fik
7.272 udlændinge i 2017 og 2.836 udlændinge i 2018 dansk
statsborgerskab, hvilket efter forslagsstillernes opfattelser er
for mange.
Man kan desuden få dansk statsborgerskab ved erklæring.
Dette sker via statsforvaltningen. Man skal opfylde en ræk-
ke betingelser, samtidig med at man er nordisk statsborger
eller tidligere har haft dansk statsborgerskab, eller hvis man
den 18. december 2012 eller senere er optaget på lov om
dansk indfødsret med krav om løsningsattest, uden at man
endnu er blevet løst fra sit udenlandske statsborgerskab. Me-
get få personer opnår statsborgerskab ved erklæring. For-
slagsstillerne mener derfor, at disse bør indgå i det foreslåe-
de loft på 1.000 statsborgerskaber pr. år.
Det at tilhøre en nation forudsætter efter forslagsstillernes
opfattelse, at man indgår i det fællesskab, som binder natio-
nens borgere sammen: fælles sprog, et fælles sæt af værdier,
fælles grundsyn, skikke, der er udviklet gennem historien,
og en adfærd, nationens borgere føler sig trygge ved. Men-
nesker, der ikke deler de fælles værdier – eller som direkte
modarbejder dem – bør ikke optages i fællesskabet. Følgelig
bør statsborgerskabet kun gives til integrerede indvandrere,
der tilslutter sig Danmarks Riges Grundlov, og som vær-
dsætter og efterlever demokratiske spilleregler, hvilket også
betyder, at de respekterer vedtagne love og regler og ikke
sætter fremmede religiøse forskrifter højere end de demo-
kratiske beslutninger.
Det er noget ganske særligt at få et dansk statsborgerskab
og en gave, som den enkelte ansøger modtager af Folketin-
get på vegne af danskerne og fællesskabet. Derfor er det og-
så afgørende, at man sikrer sig, at de udlændinge, der mod-
tager statsborgerskab, virkelig er danske. Forslagsstillerne
mener, at der er for mange, der får statsborgerskab, og der-
for foreslås et loft på 1.000 statsborgerskaber om året. For-
slagsstillerne foreslår, at der opstilles følgende kriterier og/
eller betingelser, der kunne tælle på plussiden: Der kunne
indgå et interview og en sikkerhedsscreening i forbindelse
med prøverne, så det sikres, at ansøgerne virkelig vil Dan-
mark. De personer, der klarer sig bedst i sprogtest og ind-
fødsretsprøve, kunne få forrang. Personer, der kommer fra
Sydslesvig, Norden, Europa og Vesten, kunne få forrang.
Det kunne tælle på plussiden, at man har været i Danmark i
mange år, og at man har gjort en særlig indsats for Danmark
gennem aftjening af værnepligt, arbejde i foreninger, sport
eller andet. Det er alt sammen forslag. Forslagsstillerne læg-
ger sig ikke fast på noget, men vil lade det være op til for-
handling i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvilke kriterier
der bør være.
Det er magtpålæggende for forslagsstillerne, at der kom-
mer et loft over antallet af udlændinge, der kan erhverve
dansk indfødsret, da det er et simpelt spørgsmål om natio-
nalstaten Danmarks overlevelse.
2
Skriftlig fremsættelse
Susanne Eilersen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om loft over tildeling af
dansk statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3