Betænkning afgivet den 18. december 2013
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. B 29 frigivet.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B29/bilag/5/1315896.pdf
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. december 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk bidrag til FN’s og OPCW’s mission i Syrien [af udenrigsministeren (Rasmus Helveg Petersen, fg. )] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. december 2013 og var til 1. behandling den 10. december 2013. Beslut- ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelse af betænkningen, til beslutnings- forslaget behandles 2. gang af Folketinget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til forsvarsministeren og 2 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 2. Udtalelse fra udenrigsministeren Udenrigsministeren har over for udvalget oplyst følgen- de: OPCW’s styrelsesråd noterede sig den 17. december 2013 Generaldirektørens plan for destruktion af syriske ke- miske våben uden for Syrien. Denne fastlægger rammerne for den samlede transport og destruktion af kemiske stoffer fra Syrien, herunder at: – Italien vil tilbyde havn til brug ved omlastning af kemi- ske stoffer fra Syrien mellem skibe med henblik på ef- terfølgende destruktionsproces. – Omlastningen vil ske til amerikansk fartøj, som vil fore- tage destruktionsprocesser for de farligste stoffer (priori- tet 1-stoffer). Såfremt kommercielle faciliteter er identi- ficeret betids, vil en del af disse prioritet 1-stoffer dog kunne transpores direkte til denne/disse faciliteter. Det forventes, at de mindre farlige stoffer (prioritet 2- stoffer) vil skulle transporteres direkte fra Syrien til endelig destruktion på kommerciel facilitet. Når destinationen for Danmarks transport eller eskorte af prioritet 2-stoffer samt de prioritet 1-stoffer, der eventuelt vil skulle transporteres direkte til kommerciel destruktion, er fastlagt, vil regeringen inddrage Udenrigspolitisk Nævn her- om. Danske transportskibe vil som udgangspunkt blive ledsa- get af dansk eskorteskib i syrisk territorialfarvand. Det kan ligeledes komme på tale, at danske transportskibe bliver led- saget af andre landes militære fartøjer, såvel i relevante ter- ritorialfarvande, herunder syrisk territorial farvand, som i in- ternationalt farvand. Det bemærkes, at Norge og Rusland formelt har tilbudt at stille eskorteskibe til rådighed for ope- rationen, mens også andre lande, herunder Kina, har tilken- degivet interesse. Dansk eskorte af andre landes transport af kemiske stof- fer kan komme på tale, herunder i og uden for syrisk territo- rialfarvand. Der vil i så fald sandsynligvis være tale om eskorte af et norsk transportskib. Med henvisning til sætningen på side 2 i beslutningsfor- slagets bemærkninger: »De farligste stoffer (prioritet 1) skal ifølge sikkerhedsrådsresolution 2118 være ude af Syrien se- nest 31. december 2013, mens en række mindre farlige stof- fer (prioritet 2) skal indskibes i februar 2014«, skal det præ- ciseres, at de omtalte frister følger af beslutning fra OPCW’s styrelsesråd den 15. november 2013, der bl.a. bygger på sik- kerhedsrådsresolution 2118. Det understreges, at situationen i Syrien kan medføre for- sinkelser i forhold til de ovennævnte frister. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2013-14 AX015637 Forsvarsudvalget 2013-14 B 29 Bilag 5 Offentligt 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind- stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter destruktion af Syriens kemiske våben og kan derfor støtte et dansk bi- drag til denne indsats under ledelse af FN og OPCW. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at EL lægger af- gørende vægt på, at indsatsen fra Danmark og Norge følger FNʼs beslutning og folkeretten. Desuden er det afgørende for Enhedslistens støtte, at Danmark ikke bliver en del af borgerkrigen i Syrien, og at destruktionen sker på forsvarlig vis med hensyn til miljø og sikkerhed. Enhedslisten ønsker generelt nedrustning og destruktion af verdens masseøde- læggelsesvåben. Det forfærdelige giftgasangreb i Syrien un- derstreger vigtigheden af at arbejde imod kemiske og atom- are våben – ikke mindst i Mellemøsten. Danmark bør yderli- gere arbejde for at stoppe våbenstrømmen til Syrien, genind- føre EUʼs våbenembargo og øge sin humanitære støtte og hjælp til de mange flygtninge. Der findes ingen militær løs- ning i Syrien. Der findes kun en politisk forhandlingsløs- ning, og den skal Danmark bidrage til at skabe. Destruktio- nen af Syriens kemiske våben kan forhåbentlig blive et skridt på vejen i retning af en politisk forhandlingsløsning. Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla- get til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget havde i god tid bedt den fungerende udenrigsminister om at fremsætte to forslag – ét, som drejede sig om den maritime del og bort- fjernelsen af de kemiske våben, og andet om bevogtningsop- gaven på syrisk jord. Havde ministeren opfyldt dette ønske, ville DF have kunnet tilslutte sig udsendelsen af flådefartø- jerne og stemt nej til bevogtningsopgaven. Men den funge- rende udenrigsminister ønskede ikke at imødekomme Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti må således med beklagelse sige nej til B 29. Det er bestemt ikke dagligdag, at DF vender sig imod dansk deltagelse i en militær operation, som er anbefalet af såvel NATO som FN – oven i købet en nominelt »lille« en af slagsen; en bevogtningsopgave med kun en snes danske soldater samt et Herculesfly involveret – og DF vil derfor i dette betænkningsbidrag nærmere forklare årsagen hertil: Dansk Folkeparti er overrasket over, at et meget stort flertal i Folketinget nu vil beslutte at sende op til 20 danske soldater af sted – lige ind i den syriske borgerkrigs helvede og kun udrustet med lette håndvåben. De danske soldater skal agere beskyttelse for FNʼs våbeninspektører. Men det gode spørgsmål, som vi også stillede den fungerende uden- rigsminister under 1. behandling, er, hvem der beskytter vo- re 20 danske soldater, som nu sendes af sted på denne urias- post. Den fungerende udenrigsminister kunne med sit svar bekræfte vore værste anelser: Beskyttelsen af de danske sol- dater er af FN lagt i hænderne på Assads militær. Yderligere bekræftede den fungerende udenrigsminister, at det vil være Assads militær, som i tilfælde af en kritisk situation ville skulle stå for en decideret evakuering af FNʼs våbeninspek- tører og af deres danske livvagter. Dansk Folkeparti har meget vanskeligt ved at acceptere og kapere, at danske soldater således skal gå side om side med præsident Assads syriske hær og stå under dette mili- tærs beskyttelse; og så meget mere underligt forekommer det Dansk Folkeparti, at regeringen samt Venstre og Det Konservative Folkeparti uden videre accepterer og kaperer det, når man betænker, hvorledes disse partier igen og igen har gjort klart, at Assad – og jo dermed også hans tropper – er »illegetim«. Nu skal danske soldater altså arbejde tæt sammen med den illegitime Assad og hans illegitime tropper og stå under beskyttelse af disse. En anden væsentlig årsag til Dansk Folkepartis afvisning af beslutningsforslaget er, at det – rent ud sagt – er en død- sensfarlig mission, danske soldater her sendes ud på. »Men sådan er jo soldatens betingelser«, vil nogle indvende – hvil- ket jo er fuldstændig rigtigt. Under normale omstændigheder ville vi i Dansk Folkeparti også være fuldt ud trygge ved at udsende danske soldater til selv meget farlige operationer – netop fordi vi for det første kender danske soldaters enorme dygtighed, og for det andet fordi vi ved, at de materielt ud- sendes med det allermest avancerede – og altså dermed be- sidder den nødvendige slagkraft. Men i denne operation, hvor de skal »beskytte FNʼs in- spektører«, er de danske soldater simpelthen ikke ordentligt udrustet! Det fremgår nemlig af forslaget, at vores soldater alene skal udrustes med »lette håndvåben« – man må tage sig til hovedet: »Lette håndvåben! « Midt i en vild, grusom og dødelig borgerkrig i Syrien side om side med – og midt i – Assads syriske hær skal vores danske soldater beskytte en håndfuld våbeninspektører. Og til at løse denne opgave, ud- styrer man vores soldater i FNʼs blå baretter med lette hånd- våben! Det er da muligt, at FN vil være i stand til at tage nogle af oprørshærens mange fraktioner i ed med hensyn til ikke at angribe FN-soldater, men Dansk Folkeparti må spørge rege- ringen samt Venstre og Konservative, om de da ikke aner, at al-Qaeda er en meget væsentlig og meget stærk deltager i den syriske borgerkrig? Og ved man da ikke, at al-Qaeda ik- ke kender det fjerneste til begrebet fairness – og i øvrigt er fløjtende ligeglad med, om soldater er iført FN-baretter? Og ved man da ikke, at al-Qaeda har endog særdeles tunge ka- libre til sin rådighed? Og ved man da heller ikke, at det ville være al-Qaedas allerstørste lyst at få ram på en håndfuld danske soldater iført FN-baretter? Nej, det er ganske simpelt ikke fair at sende op til 20 dan- ske soldater ind i den syriske borgerkrig kun udstyret med »lette håndvåben«. Fairness for vores soldater i denne situa- tion ville være massiv flystøtte, støtte af kampvogne, støtte af artilleri – og så naturligvis med en helt anderledes styrke – ja, en egentlig militær intervention. Det er forståeligt, at NATO så ikke anbefaler dette. Det gør man ikke, fordi resultatet i så fald ville være et direkte engagement i Syriens komplicerede, vilde og blodige bor- gerkrig. Så NATO nøjes med at sende op til 20 danske sol- dater ind ledsaget af syriske tropper – bærende håndvåben. Nej, denne mission er ikke i orden, og derfor siger vi i Dansk Folkeparti nej. 2 Vi ønsker ikke danske tropper indsat på syrisk jord. Deri- mod ville det have været helt på sin plads, om Rusland, som jo selv har fundet på afviklingen af Syriens kemiske våben- lagre, for en gangs skyld ville have påtaget sig en militær FN-opgave. Rusland har jo faktisk vist sig som Assads væ- sentligste allierede, og russiske bevogtningsstyrker side om side med Assads militær ville have virket helt rigtigt. Men regeringens uigennemtænkte og for danske soldater død- sensfarlige forslag vil blive vedtaget i Folketinget – som føl- ge af Venstres og De Konservatives stemmer. Sådan er det, og sådan bliver det. For Dansk Folkeparti bliver der så alene tilbage at sige, at vi ved, at vores dygtige danske soldater – som altid – vil yde deres allerbedste nede i Syrien. I har Dansk Folkepartis hjerteligste opbakning og støtte. Og vi ønsker og håber, at ikke én eneste dansk soldat vil komme til skade, men derimod, at alle vores soldater – hver og én – efter endt mission vil vende tilbage til Danmark glade, sun- de og raske – på krop og sjæl. Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids- punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk- ningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Ole Hækkerup (S) Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Christian Friis Bach (RV) Lone Loklindt (RV) Ole Sohn (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Sara Olsvig (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob Engel-Schmidt (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen (LA) Lene Espersen (KF) Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 45 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 29 Bilagsnr. Titel 1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Pressemeddelelsen »Transport af kemiske våben fra Syrien« 3 Udkast til betænkning 4 Tilkendegivelse fra udenrigsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 29 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvorledes samarbejdet mellem de danske soldater og Assads hær vil foregå, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvem de danske soldater på syrisk jord vil være under kom- mando af, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilke våben de danske soldater vil blive udrustet med, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorledes de danske soldater vil blive indkvarteret under opholdet – og hvorledes og af hvem indkvarteringsstederne er beskyt- tet, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvad, ifølge FE, trusselsniveauet er mod de danske soldater på syrisk jord, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvordan de danske soldater skal forholde sig, såfremt As- sads tropper bliver angrebet, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren er bekymret for, hvorledes oprørsstyrkerne i Sy- rien – herunder specielt al-Qaeda – vil betragte de danske soldater, når disse er i så tæt kontakt med Assads hær, til forsvarsministeren, og mi- nisterens svar herpå 8 Spm., om det er Assads hær eller flyvevåben, som vil forestå evakue- ringen, såfremt de danske soldater samt FNʼs inspektører af sikker- hedsårsager må evakueres, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om de danske soldater under opholdet i Syrien er beskyttet af Assads hær, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 10 MFU spm., om ministeren vil redegøre for, hvad han mener med sin udtalelse: »Jeg tror ikke, det er en farlig mission. Vi regner ikke med, at det er en farlig mission. Det er under ordnede forhold«, til udenrigs- ministeren, og ministerens svar herpå 4