Svar på spørgsmål, som ordførere fra energiforligskredsen har stillet til klima- energi- og forsyningsministeren på et møde d. 9/12-19, der bl.a. omhandlede støtte til biogas

Side 1/7
Center
Grøn Omstilling
Dato
11. december 2019
J nr.
2019-1653
/ JELOR
Opfølgning på møde i forligskredsen den 9. december 2019
- svar på spørgsmål om L 39 om støtte til biogas
På mødet i forligskredsen den 9. december 2019 om lovforslag L 39 om støtte til
biogas, blev der rejst en række spørgsmål til skriftlig besvarelse.
Spørgsmål 1.
Er det muligt at ændre lovforslaget, så der tildeles en økonomisk kompensation til
de investorer, som alternativt vil blive omfattet af den fremsatte dispensationsord-
ning?
Svar:
Det vurderes som tvivlsomt, om det vil være i overensstemmelse med EU-retten,
herunder de statsstøtteretlige regler, at udbetale en kompensation af denne karak-
ter, og uden at virksomhederne leverer en modydelse.
Det vil herudover være ganske vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensation,
der i givet fald ville skulle være tale om. Med udgangspunkt i de ekspropriationsret-
lige regler, ville kompensationen som minimum skulle omfatte fuldstændig erstat-
ning for det lidte tab, som udover tabte investeringer bl.a. vil omfatte den forvente-
de indtjening i den berettigede støtteperiodes længde.
En sådan ændring vil endvidere kræve, at L39 trækkes tilbage, og at der udarbej-
des et revideret lovforslag, som vurderes at skulle i fornyet høring.
Et nyt lovforslag vil også betyde, at der ikke lukkes ned for nye støttemodtagere pr.
1. januar 2020. Det betyder, at der er en risiko for, at yderligere projekter kan nå at
komme med ind i de nuværende ordninger og dermed øge støtteomkostningerne.
En tilbagetrækning af L39 vurderes at bidrage til forøget usikkerhed for investorer-
ne, idet alt tyder på, at projektudviklere og støttemodtagerne har indstillet sig på de
besluttede kriterier og skæringsdatoer fra 8. februar og 4. april aftalerne.
Baggrund
I det følgende redegøres kort for baggrunden for fastsættelse af kriterier for dispen-
sation, hvor hensynet til at undgå ekspropriation har vejet tungt.
8. februar aftalen
Forligskredsen bag energiaftalen fra 2018 aftalte den 8. februar 2019 vilkår for luk-
ning for de fem eksisterende støtteordninger til anvendelse af biogas. To centrale
elementer i aftalen var stop for nye anlæg pr. 1. januar 2020 samt en dispensati-
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 Bilag 10
Offentligt
Side 2/7
onsordning for projekter, som er nået langt i etableringsfasen. Dispensationsmodel-
len er fastlagt ud fra et hensyn om at undgå ekspropriation.
I dispensationsordningen var fastsat to centrale kriterier, som skal opfyldes for at
opnå dispensation for kravet om idriftsættelse inden 1. januar 2020.
1. Det skal dokumenteres, at der senest 8. februar 2019 er foretaget en irre-
versibel investering i den fysiske etablering af et anlæg, der anvender bio-
gas efter en gældende støtteordning.
2. Senest 8. februar 2019 skal der være opnået myndighedsgodkendelser
(VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse) i det omfang, at dette er påkrævet
for projektet.
4. april aftalen
Efter aftalen i forligskredsen 8. februar 2019 blev der fra branchen og på baggrund
af oplysninger om konkrete projekter gjort opmærksom på, at der var projekter som
kom i klemme pga. udmeldingen om stop for støtte.
På den baggrund besluttede forligskredsen den 4. april 2019 at forlænge og udvide
dispensationsordningen, så kravet om myndighedsgodkendelse (VVM-tilladelse og
miljøgodkendelse) blev udskudt til 1. juli 2019. Kravet om irreversible investeringer
pr. 8. februar blev fastholdt. Projekter, som blev omfattet af de eksisterende støtte-
ordninger som følge af udskydelsen, finansieredes ved at nedskrive puljen på 240
mio. kr. årligt til VE-gasser, som var blevet afsat med energiaftalen fra 2018.
Derudover blev der indsat en ny dispensationsadgang, så projekter med en aftale
om tilslutning til gasnettet inden udgangen af 2019 kan blive omfattet, selvom pro-
jektet skulle blive forsinket af forhold, som projektejeren ikke har indflydelse på.
Energistyrelsen har udarbejdet offentlige udmeldinger til projektudviklerne og til de
eksisterende støttemodtagere ad to omgange baseret på forligskredsens aftaler.
Dette har haft til hensigt, at oplyse projektudviklerne om risikoen ved at fortsætte
udviklingen af biogasprojekter, som ikke kan nå at komme med på de eksisterende
biogasstøtteordninger. Investorerne har på den baggrund indrettet sig efter disse
udmeldinger, som har til hensigt at varsle investorerne og at undgå tab i form af
strandede investeringer.
Vurderinger af et ændret lovforslag med kompensationsmodel
Hvis dispensationsordningerne, som nævnt på forligskredsmødet den 9. december
2019, suppleres med en kompensationsmodel, vil det med henblik på det sidste
være nødvendigt at tage udgangspunkt i en hypotetisk vurdering af, om der ville
have været tale om ekspropriation og dermed krav om fuld erstatning for det tab,
der ville være lidt, hvis der ikke havde været en dispensationsadgang, og som følge
af de udmeldinger, der er kommet i forlængelse af de tidligere aftaler i forligskred-
sen. Justitsministeriet har tidligere vurderet, at dette ikke kunne udelukkes, hvilket
er baggrunden for, at dispensationsmuligheden er foreslået indsat i loven. Såfremt
en kompensationsmodel i stedet vælges, må udgangspunktet være, at denne som
minimum skulle dække de beløb, der må forventes ved erstatning som følge af
Side 3/7
ekspropriation. En erstatning eller kompensation ville ikke alene skulle dække
egentlige udgifter til investeringer i projektet, men også tabt fremtidig indtjening,
dvs. indtjening i hele den forventede støtteperiode.
Det er yderst vanskeligt at vurdere de samlede beløbsstørrelser heraf, da det vil
bero på en hypotetisk vurdering af, hvilke dokumenterede tab, de enkelte virksom-
heder konkret ville kunne fremvise, havde der været tale om en ekspropriationssag.
Hvis kompensationsmodellen anvendes, må udgifterne til kompensation dog for-
ventes at være betydelige, bl.a. fordi det formentlig vil være nødvendigt at indlægge
en sikkerhedsmargin, der sikrer, at alle får det, de potentielt ville have ret til, hvis
retssager om ekspropriation skal undgås.
Det vurderes at være tvivlsomt, om det vil være i overensstemmelse med EU-
retten, herunder de statsstøtteretlige regler, at udbetale en kompensation af denne
karakter, og uden at virksomhederne leverer en modydelse.
Det skal endvidere fremhæves, at VE- og klimaeffekten ved øget anvendelse af
biogas vil være tabt med kompensationsmodellen.
Spørgsmål 2.
Hvordan ser de samlede forventede støtteomkostninger ud til biogas, samt udgifter
til de anlæg, som får dispensation efter 4. april-aftalen (pga. udskudt skæringsdato
for myndighedsgodkendelser til 1. juli 2019)?
Svar:
Rationalet bag energiaftalen fra 2018 er at stoppe for tilgangen af nye anlæg på de
eksisterende støtteordninger til biogas med henblik på at begrænse statens støtte-
omkostninger og skabe budgetmæssig sikkerhed. Dette sammenholdt med at ud-
bygningen med biogas langt overstiger forventningerne fra 2012.
Udviklingen i vurderingen af støtteomkostninger til biogas
Grundlaget for energiaftalen var en fremskrivning baseret på Basisfremskrivningen
2018 fra april 2018, hvoraf det fremgik, at den samlede produktion af biogas ville
vokse til ca. 22 PJ i 2023. De forventede udgifter i 2023 blev på daværende tids-
punkt estimeret til at udgøre ca. 2,2 mia. kr. årligt (prisniveau 2018), jf. PSO-
fremskrivning fra maj 2018
1
.
Dette grundlag blev også anvendt i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 276,
alm. del stillet d. 16. maj 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL). Det fremgår heraf,
at de samlede forventede støtteomkostninger til biogas for perioden 2024-2030
blev opgjort til i alt ca. 11 mia. kr. for perioden 2024-2030.
1
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/20180501_notat_til_offentliggoerelse_-pso-
fremskrivning_pba_bf2018_med_ve-andele.pdf s.2
Side 4/7
Støtteordningerne til elproduktion og opgradering er udformet, så der ikke skal sø-
ges om tilsagn på forhånd. Kendskabet til kommende projekter er dermed baseret
på oplysninger, der er indhentet fra branchen. Der er derfor stor usikkerhed om-
kring de forventede støtteomkostninger, da disse afhænger af en række faktorer,
herunder hvorvidt projekterne faktisk bliver realiseret eller ej, mængden af faktisk
produceret biogas, samt el- og gasprisens udvikling, der har betydning for støtte-
satserne. Udviklingen i udbygningen med biogasanlæg blev fulgt i efteråret 2018,
og der blev på det grundlag udarbejdet et beslutningsgrundlag (jf. tabel 1), der blev
præsenteret for forligskredsen d. 8. februar 2019.
Tabel 1. Forventning til støttemængder - effekt af stopmodel
Ovenstående opgørelse er baseret på, at projekterne ville blive realiseret, og under
forudsætning af, at der forelå irreversible investeringer og de fornødne VVM-
tilladelser.
I august 2019 har Energistyrelsen udarbejdet en ny basisfremskrivning (BF 2019),
som indeholder en vurdering af udbygningen, der svarer til de forventninger, der lå
til grund for 4. april aftalen.
Stigningen i støtteomkostningerne fra ovenstående oversigt fra februar 2019 til den
nye basisfremskrivning skyldes dels en stigning i de forventede mængder samt
ændringer i primært gasprisen.
Den tilhørende PSO-fremskrivning med de senest opdaterede støttesatser som
reflekterer udviklingen i el- og gaspriser, blev offentliggjort d. 7. november 2019.
Disse tal svarer således til den seneste udgiftsfremskrivning, som blev præsenteret
for forligskredsen den 9. december 2019.
Forventet biogasproduktion, PJ 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Forventet uden tiltag, seneste prog-
nose,
16,8 21,5 25,5 28,4 28,4 28,4 28,4
Stopmodel, seneste prognose, 16,8 20,9 23,8 23,8 23,8 23,8 23,8
Stopmodel, forventet v. energiaftale
2018
19 20,7 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8
Effekt af stopmodel, seneste progno-
se
- 0,7 1,7 4,6 4,6 4,6 4,6
Forventet støtteudgift, mio. kr.
Forventet uden tiltag, seneste prog-
nose
1.449 1.868 2.488 2.725 2.622 2.531 2.444
Stopmodel, forventet seneste prog-
nose
1.449 1.806 2.306 2.242 2.155 2.080 2.006
Stopmodel, forventet v. energiaftale
2018
1.667 1.795 2.088 2.031 1.952 1.883 1.816
Effekt af stopmodel v. ny prognose - -62 -182 -483 -467 -452 -437
Anm: For sammenlignelighed er udgifterne forudsat ved energiaftalen genberegnet med ny forventning til gaspris
Kilde: EFKM
Side 5/7
Figur 1. Udgifter til anvendelse af biogas, PSO-fremskrivning november 2019, mio. kr.
Energistyrelsen følger fortsat udbygningen og status for de projekter, der er kend-
skab til. Den endelige opgørelse af hvor mange anlæg, der når at opfylde dispensa-
tionskriterierne, og som dermed kan blive omfattet af de nuværende støtteordnin-
ger, vil først foreligge, når de respektive anlægsejere efter lovens vedtagelse har
ansøgt og fået tildelt et endeligt tilsagn om støtte
Støtteomkostninger til anlæg med dispensation som følge af udskydelsen af dato
for VVM godkendelse til 1. juli 2019
Med beslutningen d. 4. april blev der aftalt dispensation til projekter, hvor der er
foretaget irreversible investeringer inden 8. februar 2019 og hvor VVM godkendelse
foreligger efter 8. februar og inden 1. juli 2019. Det blev samtidig aftalt, at disse
projekter skulle finansieres ved nedskrivning af puljen til nye grønne gasser på 240
mio. kr. årligt.
Den foreløbige vurdering af finansieringsomfanget tyder på, at der ikke vil være
midler tilbage i puljen, hvilket blev oplyst på møde i energiforligskredsen d. 29. ok-
tober 2019.
Spørgsmål 3.
Hvilken CO2-effekt er der i 2030 ved at støtte biogas i det omfang, som der nu må
forventes.
Svar:
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Mio.
kr.
Biogasstøtte frem til 2023
Side 6/7
Hvis biogassen fortrænger naturgas, og effekten af mindsket metanudledning fra
opbevaring og lagring af gylle medregnes, skønnes den samlede CO2-effekt i 2030
at være på ca. 1,7 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det skal bemærkes, at effekten af den forventede øgede anvendelse af biogas
indgår i Basisfremskrivningen 2019.
Spørgsmål 4.
Hvilken rolle kan biogasfyrede kraftvarmeanlæg spille for elforsyningssikkerheden,
og hvilken rolle spiller støtten i den sammenhæng?
Svar:
Opgraderet biogas som tilføres gasnettet kan i fremtiden spille en vigtig rolle i for-
hold til at omstille anvendelsen af ledningsgas til vedvarende energi. Dermed vil
den nuværende støtte til biogas og andre grønne gasser på sigt også kunne bidra-
ge til at sikre et grundlag for at opretholde elforsyningssikkerheden, hvis prissigna-
lerne i elmarkedet understøtter fastholdelsen af en termisk elkapacitet baseret på
gas.
Spørgsmål 5.
Hvilke investeringer vil være irreversible investeringer i forbindelse med dispensati-
onsordningen.
Svar:
Da projektplanlægning samt etablering af biogasanlæg og anlæg til anvendelse af
biogas kan være en længerevarende proces, er der en risiko for, at nogle projekter,
hvori der er foretaget irreversible investeringer i tiltro til de gældende støttevilkår,
ikke når at være etablerede og komme i drift inden skæringsdatoen den 1. januar
2020.
Derfor er der etableret en dispensationsordning, som sikrer støtte til de projekter,
hvor der inden den 8. februar 2019 er foretaget irreversible investeringer i et projekt
til anvendelse af biogas, og der inden 1. juli 2019 var leverance af biogas fra et
eksisterende biogasanlæg, eller fra et VVM- og miljøgodkendt projekt til etablering
af et nyt biogasanlæg.
En irreversibel investering skal kunne dokumenteres og henføres til etablering af
det støtteberettigede anlæg. Investeringen skal vedrøre den fysiske etablering af
anlægget, og kan således f.eks. bestå i køb af fx et opgraderingsanlæg. Alternativt
kan det være en aftale om opførelse af et elproduktionsanlæg eller opgraderings-
anlæg i form af en kontrakt med en hovedentreprenør eller aftaler med andre par-
ter, der skal realisere byggeriet eller de væsentlige dele heraf. Indgåelse af binden-
de aftale om tilslutning med et naturgasdistributionsselskab vil også betragtes som
en irreversibel investering.
Side 7/7
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er foretaget en irreversibel investering i
andre anlæg m.v. end det støtteberettigede anlæg, selv om disse har sammen-
hæng med et planlagt projekt. De indgåede aftaler skal være bindende, for at inve-
steringen kan anses for at være irreversibel, hvilket indebærer, at aftaleparterne
kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligations-
retlige regler og principper.


Side 1/3
Ministeren
Dato
. juni 2018
J nr. 2018-1557
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af d. 16. maj stillet mig følgende
spørgsmål 276 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 276
Vil ministeren oplyse omkostningerne i perioden 2024-2030 til at finansiere regerin-
gens forslag om at forlænge støtteordningerne til eksisterende biogasanlæg, der
ellers ville udløbe i 2023? Og vil ministeren sammenholde dette beløb med, hvor
meget ekstra grøn elproduktion man ville få, såfremt man i stedet anvendte dette
beløb til støtte af ny elproduktion fra henholdsvis havvind og landvind?
Svar
Det skal indledningsvist præciseres, at det er statsstøttegodkendelsen til støtte til
anvendelse af biogas til elproduktion og opgradering, der udløber i 2023, mens EU-
godkendelsen for de resterende tre anvendelser – proces, transport samt varme-
formål – først udløber i 2026. Den danske lovgivning indeholder ikke en udløbsdato
for støtten. Udbetaling af støtte efter udløb af godkendelserne kræver, at der forin-
den er anmeldt og godkendt en ny støtteordning til Europa-Kommissionen.
Biogasproducenterne har investeret ud fra en forventning om, at støtten til anven-
delse af biogas ydes i en periode, der gør det muligt at afskrive de foretagne inve-
steringer. Når regeringen derfor foreslår at forlænge støtteordningerne, så den
enkelte støttemodtager er garanteret støtten i 20 år, handler det om at sikre et ni-
veau for investorsikkerheden, der også kendetegner andre VE-teknologier.
Omkostningerne til at støtte anvendelsen af biogas i perioden 2024-2030 fra eksi-
sterende anlæg er opgjort ud fra en forudsætning om, at regeringens forslag i
energiudspillet realiseres. Regeringens udspil indebærer, at der sættes stop i 2020
for, at nye anlæg kan komme ind på de nuværende støttesatser, og at der lægges
loft over den mængde biogas, de eksisterende støttemodtagere kan få. Udspillet
indebærer endvidere, at nye anlæg til elproduktion skal kunne konkurrere med
anden VE som fx landvind og sol.
De beregnede støtteudgifter fremgår nedenfor, jf. tabel 1.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 Bilag 10
Offentligt
Side 2/3
Tabel 1. Forventet støtte til anvendelse af biogas til elproduktion og opgradering
hos eksisterende støttemodtagere i perioden 2024-2030 mio. kr. faste 2018-priser.
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Sum
Elprodukti-
on
530 510 490 470 440 420 400 3260
Opgrade-
ring
1310 1280 1240 1200 1160 1130 1100 8420
I alt 11.680
Anm: Udgiftsskøn er afrundet
Hvis det beløb, der anvendes til at støtte eksisterende udnyttelse af biogas til el-
produktion og opgradering (i alt ca. 11,5 mia. kr. i hele perioden 2024-2030), i ste-
det anvendes til at støtte ny elproduktion fra havvind og landvind, vil der kunne
opnås en større energiproduktion, da støtteniveauet til land- og havvind skønnes at
være lavere end til biogas. Vurderingen af omfanget heraf afhænger af forudsæt-
ningen om det nødvendige tilskudsniveau for anden ny elproduktion. Hvis der an-
vendes samme forudsætninger som i beregningerne af regeringens energiudspil,
kunne beløb af denne størrelsesorden bidrage med 4,5-7,0 GW landvind ved støt-
teniveauer på 3-5,3 øre/kWh. Dette vil overslagsmæssigt resultere i en samlet
energiproduktion på 100–170 TWh over hele perioden 2024-2030. Til sammenlig-
ning forventes energiproduktionen fra de eksisterende biogasanlæg at ligge på
omkring 42 TWh i samme periode.
Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om de fremtidige tilskudsniveauer
for vindenergi især på længere sigt. Endvidere skal det understreges, at der er
begrænsede potentialer af attraktive arealer for landvind til rådighed. Det vurderes
ikke at være muligt at foretage en udbygning i denne skala oven i den forventede
udbygning i regeringens udspil med de forudsætninger, der er anvendt i udspillet,
idet det må forventes at støttebehovet vil være større.
Hvis midlerne i stedet anvendes til udbygning af havvind, kan der skønsmæssigt,
og under samme forudsætninger som i energiudspillet, opnås en udbygning på i
størrelsesordenen 2,5 GW. Den faktiske udbygning afhænger imidlertid af lokalise-
ring, budpriser mv., og vurderingen er derfor behæftet med stor usikkerhed. Etable-
ring af 2,5 GW produktionskapacitet vil skønsmæssigt kunne bidrage med 80 TWh
over hele perioden 2024-2030. Til sammenligning forventes energiproduktionen fra
de eksisterende biogasanlæg som nævnt at ligge på omkring 42 TWh i samme
periode.
Side 3/3
Det skal bemærkes, at der er en række konsekvenser af at stoppe støtten til de
eksisterende anlæg. Først og fremmest er der betydelig risiko for, at de anlæg, der
er etableret inden for de seneste år, vil gå konkurs. Det vil endvidere påvirke inve-
storsikkerheden negativt for investeringer i grøn energi i Danmark. Dertil kommer,
at der ved udnyttelse af biogas opnås nogle miljø- og klimafordele, som man ikke
opnår med vind. Der er heller ikke foretaget en vurdering af omkostninger til en
alternativ produktion af grønne gasser, som kan vise sig at blive nødvendig for at
opnå et samlet energisystem, der er uafhængig af fossile brændsler.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt