Tillægsbetænkning afgivet af Kulturudvalget den 18. december 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15635

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L20/20131_L20_tillaegsbetaenkning.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Kulturudvalget den 18. december 2013
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om mediestøtte
    [af kulturministeren (Marianne Jelved)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Ud-
    valget afgav betænkning den 11. december 2013. Lovforsla-
    get var til 2. behandling den 17. december 2013, hvorefter
    det blev henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
    slaget i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behand-
    ling, til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
    tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker,
    at partierne stemte for regeringens ændringsforslag ved 2.
    behandling. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
    Folkeparti stemte tillige for de af Dansk Folkeparti stillede
    ændringsforslag ved 2. behandling.
    Efter ønske fra mindretallet er kulturministerens svar på
    udvalgets spørgsmål nr. 5, 6, 7, 11 og 12 optrykt som bilag 2
    til betænkningen.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
    Mogens Jensen (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Ole Sohn (SF) Annika Smith (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
    Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
    Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
    Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2013-14
    AX015635
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag efter afgivelse af betænkning over L 20
    Bilagsnr. Titel
    7 Betænkning afgivet den 11/12-13
    8 1. udkast til tillægsbetænkning
    3
    Bilag 2
    Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, DF, KF og LA.
    Spørgsmål 5:
    Ministeren bedes redegøre for, om Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final, SG-
    Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2(4)) samt side 9 (pkt2 (22)), hvoraf det fremgår, at godkendelsen ude-
    lukkende gælder for en 6-årig periode med revision efter 3 år indbefatter, at statsstøttegodkendelsen er
    tidsafgrænset?
    Svar:
    Punkt 4 og punkt 22 i Kommissionens afgørelse af 20. november 2013, som der henvises til i spørgsmå-
    let, indebærer, at Kommissionens godkendelse af den foreslåede mediestøtteordning er begrænset til en
    periode på 6 år. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig praksis og betyder, at støtteordningen skal
    anmeldes til og godkendes af Kommissionen på ny senest 6 år efter at ordningen er trådt i kraft, hvis Dan-
    mark på dette tidspunkt ønsker at forlænge ordningen.
    Hvis den revision af loven, som skal foretages senest i folketingsåret 2016-2017, jf. lovforslagets § 19,
    medfører ændringer i den godkendte støtteordning, eller hvis der i øvrigt inden udløbet af 6-års perioden
    foretages ændringer i ordningen, vil disse ændringer som udgangspunkt også skulle anmeldes til og god-
    kendes af Kommissionen før de træder i kraft.
    Spørgsmål 6:
    Ministeren bedes redegøre for, hvad Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final, SG-
    Greffe(2013) D/19098) bygger følgende vurdering på »the cap combined with the budgetary limits of the
    scheme implies that the individual aid intensities are expected to be significantly lower than 35 %. (…)
    Following this, the main part of the scheme is rather considered to lead to aid intensities of maximum 25
    %« set af lyset af, at der ikke fremgår en lignende vurdering I lovforslaget.
    Svar:
    Det citat, der er anført i spørgsmålet, indgår i en længere sammenhæng i punkt 38 i Kommissionens
    afgørelse.
    I forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny mediestøtteaftale indhentede Kulturstyrelsen i ef-
    teråret 2012 oplysninger om de eksisterende mediers redaktionelle omkostninger for 2011 med henblik på
    at kunne estimere produktionsstøtten til de eksisterende medier under den nye ordning. Der er tale om
    fortrolige oplysninger vedrørende de enkelte mediers forretningsforhold.
    På baggrund af de indhentede oplysninger har Kulturstyrelsen skønnet, at ca. 55-60 eksisterende medier
    forventes at kunne opnå støtte under hovedordningen, og at ca. 18 medier forventes at kunne opnå støtte
    under overgangsordningen.
    På grundlag af de samme oplysninger har Kulturstyrelsen endvidere foretaget en foreløbig beregning af
    støtteintensiteten under hovedordningen. Beregningerne viser, at støtteintensiteten højst forventes at ud-
    gøre knap 25 % på individuelt niveau, når tallene for 2011 lægges til grund. Beregningerne har været
    fremsendt til Kommissionen.
    Jeg antager derfor, at det er disse oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens bemærkninger
    herom i punkterne 5 og 38 i Kommissionens afgørelse.
    Endvidere bemærkes, at støtten fordeles proportionalt i forhold til mediernes redaktionelle udgifter, dog
    således, at støtten til det enkelte medie ikke kan overstige 17,5 mio. kr. pr. år eller 35 % af de redaktionel-
    4
    le udgifter. I kraft af, at støtten fordeles proportionalt er det naturligt, at procentsatsen er ens for de me-
    dier, der ikke rammer loftet på 17,5 mio. kr.
    I forbindelse med notifikation af statsstøtteordninger til Kommissionen er det til brug for Kommissio-
    nens vurdering af støttens forenelighed med det indre marked, normal praksis både at oplyse om ordnin-
    gens maksimale støtteintensitet, og om den forventede faktiske støtteintensitet.
    Spørgsmål 7:
    Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at Kommissionen i statsstøttemeddelelse
    (C(2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2 (5)) kan anslå, at der vil være 55-60 medier,
    der vil få gavn af støtte. Hvad er det for oplysninger, regeringen har givet til Kommissionen, som giver
    anledning til denne forventning set i lyset af, at der ikke i lovforslaget fremgår forventet antal, udelukken-
    de antal ansøgere i 2012?
    Svar:
    På baggrund af de oplysninger, som blev indhentet i forbindelse med de politiske forhandlinger om en
    ny mediestøtteaftale, jf. min besvarelsen af spørgsmål nr. 6 (L 20), vurderede Kulturstyrelsen, at ca. 55-60
    medier vil kunne opnå støtte under hovedordningen. Tallet omfatter dels de medier, der får distributions-
    støtte efter de eksisterende ordninger, og som forventes at opfylde betingelserne for støtte under den nye
    hovedordning, dels eksisterende internetmedier, som ikke hidtil har været berettiget til støtte.
    Det er almindelig praksis, at der i forbindelse med notifikation af en støtteordning til Kommissionen
    oplyses om det forventede antal støttemodtagere. Jeg antager, at det er disse oplysninger, der ligger til
    grund for Kommissionens bemærkninger herom i punkt 5 Kommissionens afgørelse.
    Spørgsmål 11:
    Vil ministeren uddybe, hvordan ministerens udtalelse af 18. november 2013: »Dermed tager støtten høj-
    de for nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platfor-
    me« og i pressemeddelelsen: »Mediestøtten er godkendt i EU«, stemmer overens med en del høringssvar,
    der påpeger, at lovudkastet og bemærkninger primært afspejler det trykte omnibusmarked, jf. ministeriets
    kommenterede høringsnotat?
    Svar:
    Det er korrekt, at det fremgår af ministeriets sammenfatning af høringssvarene i det kommenterede hø-
    ringsnotat, at det i en del af høringssvarene bemærkes, at lovudkastet og bemærkningerne primært afspej-
    ler det trykte omnibusmediemarked. Jeg skal dog henlede opmærksomheden på det foregående afsnit i
    sammenfatningen, hvoraf det fremgår, at lovforslaget om mediestøtte generelt hilses velkommen, og at
    der i de indkomne høringssvar umiddelbart er en positiv indstilling over for, at støtteordningen omlægges
    fra distributionsstøtte til støtte til redaktionelt indhold uanset platform, ligesom der gives mulighed for, at
    internetmedier nu også kan komme i betragtning til mediestøtten.
    Spørgsmål 12:
    Er ministeren villig til at genoverveje kravet om antal af årsværk, såfremt det viser sig, at kravet mind-
    sker mediepluralismen og formidlingen af samfundspolitiske nyheder, herunder den demokratiske debat,
    og at lovens dispensationsmuligheder for dette ikke opvejer denne formindskelse, i de danske lokalmiljø-
    er inden folketingsåret 2016-2017?
    Svar:
    Det fremgår af lovforslaget, at der senest tre år efter ordningens ikrafttræden politisk tages stilling til,
    om der er behov for at revidere ordningen ud fra erfaringerne med administrationen af lovens tilskudsord-
    ninger. Til brug for den politiske stillingtagen gennemføres en evaluering af de i denne lov omfattende
    tilskudsordninger med henblik på en vurdering af, hvorvidt loven fungerer efter hensigten samt om dele
    5
    af loven eventuelt har medført uhensigtsmæssige virkninger. Det vil være naturligt, at der i forbindelse
    hermed, tages stilling til, om kravet om antal redaktionelle årsværk har fungeret efter hensigten.
    6