L 41 - svar på spm. 8 om, hvordan fast praksis stemmer overens med UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
11. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 18525
Akt-id 1112396
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til
L 41 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 41:
Det fremgår af L 41 - bilag 14 og af L 41 - svar på spørgsmål nr. 4, at kravet om
bopæl her i landet efter fast praksis indebærer, at den pågældende skal have en
gyldig opholdstilladelse. Vil ministeren redegøre for, hvordan denne "faste prak-
sis" stemmer overens med UNHCR's Guidelines on Statelessness No. 4
(https://www.refwortd.org/publisher,UNHCR,POSITION,,50d460c72,0.htm1), hvor
det af punkt 36 og 40-43 fremgår, at der i forhold til bopælskrav i henhold til stats-
løsekonventionen ikke stilles krav om gyldig opholdstilladelse, men om "habitual
residence"? Der henvises særligt til formuleringen i punkt 41: "The term "habitual
residence" is found in a number of international instruments and is to be under-
stood as stable, factual residence. It does not imply a legal or formal residence
requirement.
Svar:
Det fremgår af § 17 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om natu-
ralisation, at børn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN-
konventionen af 1989 om barnets rettigheder (Børnekonventionen) kan optages
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.
Statsløse børn født i Danmark, der opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelsens §
17, optages således på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter Børnekonven-
tionen og ikke efter Statsløsekonventionen, som de anførte guidelines fra UNHCR
refererer til.
Efter Børnekonventionens artikel 7, stk. 1, skal et barn fra fødslen bl.a. have ret til
at opnå et statsborgerskab. Det følger af Børnekonventionens artikel 7, stk. 2, at
retten til statsborgerskab skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens
nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale in-
strumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 41 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/2
Herudover fremgår det af artikel 6, stk. 2, i Europarådets konvention af 6. novem-
ber 1997 om statsborgerret (Statsborgerretskonventionen), at ifølge enhver kon-
traherende stats nationale lovgivning erhverves indfødsret af børn, der er født på
den pågældende stats område, og som ikke ved fødslen erhverver indfødsret i en
anden stat. Indfødsretten erhverves: a) ved fødslen ex lege; eller b) efterfølgende
af børn, som er statsløse, efter ansøgning til den rette myndighed fra eller på veg-
ne af det pågældende barn efter de i den kontraherende stats nationale lovgiv-
ning foreskrevne regler. Det kan bestemmes, at ansøgning kun kan indgives af
personer, der har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land i en periode på
højest fem år umiddelbart forud for indgivelse af ansøgning.
På baggrund af ovennævnte artikel 6, stk. 2, litra b, i Statsborgerretskonventionen
er det vurderingen, at der i forhold til børn omfattet af Børnekonventionen kan
stilles krav om lovligt og fast ophold, da Børnekonventionen bl.a. henviser til, at
retten til statsborgerskab skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens
forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen