L 4 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelsen af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-
skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 10. december 2019.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
11. december 2019
J.nr. 2019-2158
Skatteudvalget 2019-20
L 4 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2019 fra FSR – danske revi-
sorer, jf. L 4 –bilag 18.
Svar
1. FSR – danske revisorer (FSR) bemærker, at reglerne om beskatning af kapitalfonds-
partnere, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, har en kompleksitet, der gør reglerne svære at forstå
og administrere. FSR finder, at det derfor kan overvejes for visse typer af medarbejdere,
der udfører arbejde af mere administrativ karakter, såsom bogholdere og IT-medarbej-
dere, at indsætte en mulighed for, at den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver kan
tilvælge, at merafkastet beskattes som løn efter skattelovgivningens almindelige regler.
Dette vil kunne være en administrativ og omkostningsmæssig forenkling for eksempelvis
en IT medarbejder, der som led i sit ansættelsesforhold er blevet tilbudt en mindre ejeran-
del fra sin arbejdsgiver.
Kommentar
Det afgørende for, om reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere finder anvendelse,
er, hvorvidt der består en fortrinsstilling, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 16 I, stk. 1, 2. pkt.
Alle fysiske personer, der direkte eller indirekte gennem et kontrolleret selskab har inve-
steret via en af de af bestemmelsen omfattede fonde, og som i forhold til øvrige investo-
rer i fonden har en fortrinsstilling i bestemmelsens forstand, vil således være omfattet af
reglerne. Det er ikke afgørende, hvilken tilknytning den pågældende har til fonden, herun-
der om denne kan betegnes som partner i den pågældende fond. Det afgørende er ude-
lukkende, hvorvidt den skattepligtige har en fortrinsstilling i den beskrevne forstand.
Dette er helt i overensstemmelse med formålet med reglerne, idet den større afkastmulig-
hed, som de har ret til, må anses for at være et (yderligere) vederlag for de opgaver og den
rolle, som de pågældende varetager.
De foreslåede regler hindrer ikke, at en arbejdsgiver og en ansat indgår aftale om, at den
ansatte som en del af sin almindelige løn fx kan opnå en bonus, der beregnes på grundlag
af afkastet i et bestemt selskab eller en bestemt fond, hvis det vurderes mest hensigtsmæs-
sigt at opnå vederlaget som personlig indkomst efter skattelovgivningens almindelige reg-
ler.
Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre en valgmulighed som den af FSR
foreslåede. En sådan valgmulighed risikerer i øvrigt også at øge reglernes kompleksitet,
bl.a. fordi det vil være nødvendigt at afgrænse, hvilke former for medarbejdere der skal
have adgang til at udøve valgmuligheden.
2. FSR bemærker, at opsamlingsbestemmelsen i ligningslovens § 16 J er nødvendig, idet
en carryberegning som altovervejende udgangspunkt først bliver 100 pct. korrekt, når sid-
ste betaling på sidste investering er sket, og alle udgifter og løbende reguleringer i henhold
Side 3 af 4
til fondsaftalen med investorerne endeligt kan opgøres for fonden som helhed. FSR an-
moder derfor om, at det bekræftes, at der efter ligningslovens § 16 J ved den enkelte kapi-
talfonds endelige afslutning kan udarbejdes en samlet fondsopgørelse, der viser og doku-
menterer, hvorvidt der er sket korrekt beskatning af det faktisk oppebårne merafkast over
fondens levetid, og at der sker beskatning efter ligningslovens § 16 I henholdsvis tilbage-
betaling efter ligningslovens § 16 J, såfremt den enkelte kapitalfondsmedarbejder er blevet
beskattet af et lavere hhv. højere merafkast, end denne reelt har modtaget.
FSR opstiller i forlængelse heraf et konkret eksempel og anmoder om, at udregningen
heri bekræftes.
Kommentar
FSRs bemærkninger vedrører bestemmelsen i ligningslovens § 16 J, stk. 1, der fastsætter,
at skattepligtige, der for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller ventu-
refond, kan få skatten udbetalt kontant i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet
tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i fonden.
Bestemmelsen er ikke foreslået ændret, men har – som FSR med rette gør opmærksom
på – til hensigt at sikre, at der sker en efterregulering af beskatningen af merafkastet, hvis
og i det omfang der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet.
Da bestemmelsen ikke er foreslået ændret, findes der ikke at være grundlag for at kom-
mentere konkrete udregninger vedrørende bestemmelsens virkninger. Det bemærkes dog,
at FSR i sit eksempel forudsætter, at der ved den løbende beskatning af merafkast efter
ligningslovens § 16 I kan ske fradrag for beløb, der er investeret via den pågældende fond.
Dette er ikke tilfældet, idet der ved merafkast forstås ”afkast, der overstiger et standardaf-
kast af den samlede deltagerkapital”, jf. forslaget til ligningslovens § 16 I, stk. 2, 1. pkt.
Når der er opgjort et merafkast, skal foretagne investeringer dermed ikke fratrækkes det
skattepligtige merafkast.
3. FSR rejser endvidere spørgsmål vedrørende den lempelsesmulighed, der ved det af
skatteministeren fremsatte ændringsforslag af 29. november 2019, jf. L 4 – bilag 8, er fo-
reslået indsat som ny bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 4 (stk. 02 i ændringsforslag
nr. 3).
FSR finder således, at der i relation den personlige carry-beskatning efter forslaget til lig-
ningslovens § 16 I, stk. 1, bør tillades lempelse for dokumenterede danske og udenland-
ske skatter, der påhviler merafkastet, uanset at disse skatter ikke udløses i et selskab, der
investerer direkte ind i fonden.
FSR henviser herved til, at der i en række lande er regler, hvor carry-beskatningsreglerne
er indrettet således, at fondens carryindkomst beskattes i management selskabet som et
mer-management fee. Ændringsforslaget tager efter FSRs opfattelser ikke højde for, at en
medarbejder, som typisk ikke har indflydelse på kapitalfondsstrukturen, derfor kan blive
Side 4 af 4
beskattet med en højere skattesats end 56 pct., hvis der ikke kan opnås lempelse for skat-
ter betalt af merafkastet i selskabsstrukturen, hvis disse er udløst på et niveau højere end
det selskab, der investerer direkte i fonden.
Kommentar
Den lempelsesregel, der ved ændringsforslag nr. 3 af 29. november 2019 er foreslået ind-
sat som nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 I (stk. 02 i ændringsforslaget), vedrører – som FSR
med rette bemærker – de tilfælde, hvor en fysisk person beskattes efter forslaget til lig-
ningslovens § 16 I, stk. 1.
Bestemmelsen vedrører således de tilfælde, hvor den fysiske person skal medregne meraf-
kast fra investeringer, som vedkommende har foretaget direkte og ikke via et mellemlig-
gende selskab. Er investeringerne foretaget via et mellemliggende selskab, er det derimod
bestemmelsen i lovforslagets § 16 I, stk. 4, der som følge af ændringsforslaget vil blive
stk. 6, der finder anvendelse.
Det er i fuld overensstemmelse med regelsættets formål, at fysiske personers merafkast
fra direkte investeringer via de af regelsættet omfattede fonde bliver beskattet som per-
sonlig indkomst, og der er intet grundlag for at lempe for skatter, som er pålagt andre end
den pågældende selv. En sådan lempelse ville således indebære, at det faktisk oppebårne
merafkast ville blive beskattet med en lavere sats end satsen for beskatning af personlig
indkomst, hvilket ikke er tilsigtet.
Det bemærkes, at der kan være tale om en misforståelse forårsaget af, at der desværre er
en skrivefejl i 2. pkt. i det foreslåede stk. 02 i ændringsforslag nr. 3 af 29. november 2019.
Der henvises således i denne bestemmelse til, at der kan opnås lempelse for danske og
udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på ”selskabets” merafkast efter stk. 1. Da
stk. 1 som nævnt ikke vedrører merafkast for et selskab, men derimod for den skatteplig-
tige fysiske person, skal der rettelig henvises til ”den skattepligtiges” merafkast efter stk.
1.
Inden 2. behandlingen vil ændringsforslaget blive erstattet med et nyt, hvori denne skrive-
fejl er rettet.