Om digitalisering med omtanke og udsyn.
Tilhører sager:
Aktører:
V 28
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/forslag/V28/20191_V28.pdf
Til forespørgsel nr. F 17 Forslag til vedtagelse nr. V 28 Folketinget 2019-20 Fremsat den 11. december 2019 Forslag til vedtagelse Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kasper Sand Kjær (S), Stén Knuth (V), Marianne Jelved (RV), Astrid Carøe (SF), Jakob Sølvhøj (EL), Mai Mercado (KF), Torsten Gejl (ALT) og Henrik Dahl (LA): Folketinget finder det afgørende, at vi altid arbejder for den bedste undervisning i skolen samt trivsel for elever og lærere. Det er væsentligt, at digitalisering i skolen først og fremmest har til formål at understøtte elevernes læring som et hjælpemiddel til undervisningen. Lærerne skal være klædt på til opgaven, så de har friheden til at vælge de læremidler, der passer bedst til undervisningen. Folketinget konstaterer derfor, at en saglig og kritisk anvendelse af digitale læringsmidler skal være ud- gangspunkt for det fremtidige arbejde med digitalisering inden for undervisningsområdet. Det er nødven- digt, at digitale læringsmidler kvalitetssikres ud fra didaktiske, faglige og pædagogiske forhold. Folketinget konstaterer, at regeringen vil gå i dialog med de centrale parter på området samt afdække lærernes digitale hverdag, så arbejdet med digitalisering har faglig tyngde og giver mening for elever, læ- rere og skoler. Dette vil ske med afsæt i den tidligere regerings plan »Digitalisering med omtanke og ud- syn«.