Om Barnets Reform.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 27

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/forslag/V27/20191_V27.pdf

    Til forespørgsel nr. F 15
    Forslag til vedtagelse nr. V 27
    Folketinget 2019-20
    Fremsat den 10. december 2019
    Forslag til vedtagelse
    Af Karina Adsbøl (DF), Camilla Fabricius (S), Anni Matthiesen (V), Marianne Jelved (RV), Trine Torp (SF), Pernille Skipper
    (EL), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Torsten Gejl (ALT), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA):
    Udsatte børn, unge og deres familier skal hjælpes. Folketinget har de sidste 10 år vedtaget store refor-
    mer og lovændringer, der skal sikre, at det sker.
    Folketinget konstaterer, at der fortsat er udfordringer med kvaliteten af indsatsen og retssikkerheden for
    børnene og familierne på området, herunder de regler, der blev indført med Barnets Reform, på trods af at
    kommunerne har pligt til at overholde lovgivningen.
    Folketinget forventer derfor, at regeringen følger op på kommunernes forvaltning af lovgivningen, så
    det sikres, at kommunerne har fokus på forebyggelse og familiebehandling og kvaliteten i børnesagerne
    og retssikkerheden på børneområdet styrkes.
    Partierne bag aftalen om reserven har aftalt en undersøgelse af kommunernes anbringelsessager, som vil
    blive drøftet med eksperter, kommuner, praktikere, organisationer og anbragte børn for at få løst udfor-
    dringer på anbringelsesområdet.
    Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til drøftelse, så snart undersøgelser-
    ne foreligger, samt at følge op på, at kommunerne overholder lovgivningen.