L 72 - svar på spm. 18 om, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flytter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønomkostningerne, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 29. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
10. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte at, hvis et dansk rederi, som i dag har skibe registret i DIS, flyt-
ter disse til et andet EU/EØS-flag, kan det opnå en besparelse på ca. 20 pct. af lønom-
kostningerne, da man ikke skal betale sociale sikringsbidrag, samtidig med at rederiet
kan beholde sine danske søfarende på samme nettoløn som hidtil?
Svar
DIS-ordningen medfører en skattefritagelse af lønindkomst for søfolk, der arbejder om
bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Den sparede skat tilfalder
rederierne som statsstøtte i form af en lavere lønudgift.
Med lovforslaget foreslås en lempelse af registreringskravet, således at ordningen finder
anvendelse på danske søfolk, der arbejder om bord på skibe, som er registreret i en anden
EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark.
Når en person udnytter retten til fri bevægelighed inden for EU eller EØS, fastlægger
EU’s forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, hvilken EU- eller EØS-medlemsstats regler om social sikring søfolkene er om-
fattet af. Derfor vil søfolk som hovedregel være omfattet af reglerne om social sikring i
skibets flagstat. Hvordan de enkelte medlemsstaters regelsæt for social sikring er indrettet,
herunder niveauet af ydelserne, er et nationalt anliggende.
Søfolk, der arbejder om bord på et skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsre-
gister, vil være omfattet af de danske regler om social sikring. En stor del af danske soci-
ale sikringsydelser finansieres via skattebetaling. Ved siden af skatten betales til arbejdsgi-
ver- og arbejdstagerbetalte ordninger. Ved ansættelse af tredjelandsborgere kan det dog
have betydning, hvilke aftaler om social sikring den danske stat har indgået med den på-
gældendes hjemland.
Omvendt vil danske søfolk, der arbejder om bord på skibe, som er registreret i en anden
EU- eller EØS-medlemsstat, som udgangspunkt være omfattet af reglerne for social sik-
ring dér. Jeg har som skatteminister ikke kendskab til, hvordan sociale sikringsordninger
for søfolk i andre EU- eller EØS-medlemsstater er udformet.
Hertil bemærkes, at søfolk med bopæl i Danmark, som arbejder om bord på et skib, der
er registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, stadig vil være omfattet af dansk so-
cial sikring, såfremt arbejdsgiveren også har hjemsted i Danmark. Ved arbejdsgiver forstås
i denne sammenhæng den person eller det selskab, som udbetaler lønnen. I en ren udflag-
ningssituation vil det altså kræve, at danske rederier udbetaler lønnen fra en anden EU-
eller EØS-medlemsstat end Danmark.