Henvendelse af 9/12-19 fra FSR ‒ danske revisorer om beskatning af carried interest

FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. december 2019
L 4 - Lovforslag om hovedaktionærers delsalg af aktier
i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved
nedsættelse af gæld, beskatning af
kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved
skattefri virksomhedsomdannelse
FSR – danske revisorer har overfor Skatteministeriet kommenteret den oprindelige
lovforslagstekst d. 30. oktober 2019. Skatteministeren har dog efterfølgende
fremsat ændringsforslag af 29. november 2019.
FSR – danske revisorer har gennemgået Ministeriets høringsnotat med svar til bl.a.
FSRs høringssvar og ændringsforslaget. Vi har følgende opfølgende kommentarer
til delen vedrørende beskatning af såkaldt carried interest, idet der med
ændringsforslaget fortsat er uhensigtsmæssigheder.
FSR er selvfølgelig enig med Ministeriet i, at reglerne skal være robuste, men det er
samtidigt for FSR vigtigt, at reglerne ikke går videre end formålet med at sikre en
lønbeskatning.
Merafkast beskattes som led i almindelig
lønadministration
Efter vores opfattelse har reglerne med lovforslaget nået en kompleksitet, der for
alle parter er svær at forstå og administrere. Det kan derfor overvejes for visse typer
af medarbejdere, der udfører arbejde af mere administrativ karakter, såsom
bogholdere og IT-medarbejdere, at indsætte en mulighed for, at den enkelte
medarbejder og dennes arbejdsgiver kan tilvælge, at merafkastet beskattes som
løn efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette skal ses i lyset af, at det
virker uforholdsmæssigt administrativt og omkostningsmæssigt tungt for
eksempelvis en IT medarbejder, der som led i sit ansættelsesforhold er blevet
tilbudt en mindre ejerandel fra sin arbejdsgiver, at denne skal engagere revisor og
skatterådgivere for at kunne opgøre og selvangive sin indkomst. Den opgørelse og
dokumentation, der nu lovgives om, er langt ud over hvad der kan forventes af en
almindelig medarbejder. Med en lønbeskatning bliver det med dette tilvalg
Skatteudvalget 2019-20
L 4 Bilag 18
Offentligt
Side 2
arbejdsgiveren, der opgør, dokumenterer og indeholder skat i det omfang
medarbejderen faktisk oppebære en indkomst. Det vil være en forenkling for både
medarbejderen og Skattestyrelsen.
Formålet med ligningslovens § 16 J – samlet
fondsopgørelse
Hovedformålet med carry-reglerne er som angivet ovenfor at sikre en lønbeskatning
af merafkastet, og bestemmelserne bør udformes, således at dette altid er
resultatet, når den effektive beskatning opgøres.
Skatteministeren har fra indførelsen af reglerne i 2010 indsat en bestemmelse der
sikrer dette, jf. nedenstående svar fra Skatteministeriet i 2009 (bilag 41):
"Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af
de enkelte salg, vil de øvrige investorer ofte have krav på tilbagebetaling af for
meget udbetalt merafkast. Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis
de succesfulde investeringer realiseres først og de sidste investeringer reducerer
investorernes samlede afkast.
Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren
reelt ikke får lov til at beholde. Jeg er enig i, at det ikke forekommer rimeligt.
Jeg vil derfor ved et ændringsforslag sikre, at der laves en efterregulering af
merafkastbeskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af
merafkastet."
Det anføres endvidere i høringsskemaet af 11. november 2019 til L4 at "LL § 16 J
sikrer tilbagebetaling af skat betalt af merafkastet (”carried interest”), hvis der i
kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet, og denne efterregulering
indebærer, at der løbende er sket en beskatning af et højere merafkast end det, der
endeligt opnås ret til".
Fondene er basalt 10-årige aftaler med institutionelle investorer om investering og
deling af afkast. Den endelige afkastfordeling afhænger af afkast og omkostninger
over hele fondens levetid.
FSR er enige i, at opsamlingsbestemmelsen i LL § 16 J er nødvendig, idet en
carryberegning som altovervejende udgangspunkt først bliver 100% korrekt, når
sidste betaling på sidste investering er sket, og alle udgifter og løbende reguleringer
i henhold til fondsaftalen med investorerne endeligt kan opgøres for fonden som
helhed.
Side 3
Skatteministeren bedes bekræfte, at der efter LL § 16 J, i overensstemmelse med
ovenstående citerede kommentarer, ved den enkelte kapitalfonds endelige
afslutning kan udarbejdes en samlet fondsopgørelse, der viser og dokumenterer,
hvorvidt der er sket korrekt beskatning af det faktisk oppebårne merafkast over
fondens levetid, og at der sker beskatning efter LL§ 16 I henholdsvis tilbagebetaling
efter LL § 16J, såfremt den enkelte kapitalfondsmedarbejder er blevet beskattet af
et lavere hhv. højere merafkast, end denne reelt har modtaget.
En samlet opgørelse ved fondens udløb sikrer således, at medarbejderen i sidste
ende alene beskattes af det merkast, de faktisk oppebærer, med fradrag for
eventuelle anskaffelsessummer, der påhviler carry-aktierne, som forudsat i
reglerne. Det kan illustreres med et eksempel:
En medarbejder har over investeringsperioden år 1-4 investeret 300, og er blevet
beskattet over fondens levetid som illustreret nedenfor, herunder af beløb der i
fonden placeres på en escrowkonto til sikring af korrekt samlet fondsopgørelse:
Ved fondens afslutning konstateres, at medarbejderen alene er berettiget til et
provenu på 500, og ikke 1,000 som løbende indregnet, og der sker udbetaling af
escrow-kontoen til investorerne.
Kan skatteministeren bekræfte, at der efter LL § 16 J kan ske tilbagesøgning som
opgjort nedenfor, hvorefter merafkast til beskatning over fondens levetid i eksemplet
skulle have været 200 (som opgjort ved fondens afslutning) og ikke 700 som
løbende beskattet, herunder at skatteværdien af forskelsbeløbet på 500 (700-200)
kan tilbagesøges under LL § 16 J.
Derved svarer slutresultatet, uanset beskatningen i tidligere år, til lønbeskatning
overensstemmelse med formålet med bestemmelsen.
Merafkast modtaget 500
Indgangsværdi/anskaffelsessum -300
Merafkast til beskatning 200
Merafkast oprindeligt beskattet 700
Tilbagesøgningskrav under LL § 16 J 500
År 1 2 3 4 5 6 7 8 Total
Merafkast udløst - - - - 100 200 300 400 1,000
Anskaffelsessum - - - - (50) (50) (100) (100) (300)
Merafkast til beskatning - - - - 50 150 200 300 700
Side 4
Creditlempelse
Ændringsforslaget medfører et nyt stk. 5 vedrørende creditlempelse. Det er vores
forståelse, at der med det nye stk. 5 kan opnås lempelse for skattepligtige efter
ligningslovens § 16 I, stk. 1 (altså ved personligt ejerskab i kapitalfonden) i
modsætning til stk. 6, der gælder for tilfælde, hvor kapitalfondsmedarbejderen ejer
gennem et eller flere selskaber.
Der forekommer med ændringsforslaget fortsat ikke at være taget højde for, at en
medarbejder, som typisk ikke har indflydelse på kapitalfondsstrukturen, bliver
beskattet med en højere skattesats end 56%, hvis der ikke kan opnås lempelse for
skatter betalt af merafkastet i selskabsstrukturen, hvis disse er udløst på et niveau
højere end det selskab, der investerer direkte i fonden.
Eksempelvis er der lande, der har indrettet deres carry-beskatning, således fondens
carryindkomst beskattes i management selskabet – som et mer-management fee,
hvorved opnås en samlet effekt meget lig den danske carry-beskatning. Dette er
forsøgt illustreret ved nedenstående eksempel:
Side 5
Disse strukturer skal ofte rumme medinvestering fra en lang række lande, hvilket er
en af hovedbegrundelserne for, hvorfor strukturerne er sat således op.
Der bør kunne opnås lempelse for den skat, der påhviler merafkastet i strukturen,
uagtet på hvilket niveau skatten er udløst. Derved sikres igen et slutresultat svarede
til lønbeskatning i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen.
Hvis der ikke kan lempes for skatter betalt i andre steder i selskabsstrukturen, vil
merafkastet blive beskattet med en effektiv skat, som overstiger lønbeskatning,
hvilket ikke synes i overensstemmelse med formålet med reglerne.
Vi foreslår derfor, at der i den personlige carry-beskatning tillades lempelse for
dokumenterede danske og udenlandske skatter, der påhviler merafkastet, uanset at
disse ikke udløses i det selskab, der investerer direkte ind i fonden.
FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Mette Bøgh Larsen
Formand for Skatteudvalget Skattechef