L 64 - svar på spm. 18 om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt
ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-
dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-
velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt
forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 5. december 2019.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
9. december 2019
J.nr. 2019 - 3365
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra
DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, jf. L 64 - bilag 8.
Svar
1. DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening udtrykker for-
undring over, at den foreslåede ordning for de kommunalt ejede forsyningsselskabers valg
af privat inddrivelse reelt er et engangstilbud, og finder, at den foreslåede ordning mang-
ler fleksibilitet.
Kommentar
Det er fundet nødvendigt at fastsætte en bindingsperiode på 3 år for et valg af privat ind-
drivelse og afskære muligheden for løbende til- og fravalg af privat inddrivelse, fordi det
er en omkostningstung proces at til- og afkoble fordringshavere fra Gældsstyrelsens ind-
drivelsessystemer, PSRM og DMI. Ved en mulighed for løbende til- og fravalg af privat
inddrivelse vil det være vanskeligt for Gældsstyrelsen og fordringshaverne at have et fuld-
stændigt overblik over, hvilke fordringer der har været undergivet henholdsvis offentlig
og privat inddrivelse.
Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab efter en treårig periode med privat inddrivelse
vælger at gå tilbage til offentlig inddrivelse, vil der i princippet skulle indgås en (ny) for-
dringshaveraftale og gennemføres en tilkobling til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessy-
stem, PSRM, i en proces, der både skal sikre, at systemerne rent teknisk kan kobles til
hinanden, og at fordringerne lever op til datakvalitetskrav m.v. med henblik på at sikre en
lovlig inddrivelse. Ved tilkoblingen skal der således være styr på de fordringstyper, som
PSRM skal kunne understøtte inddrivelsen af.
Herudover vil det skulle sikres – maskinelt og/eller manuelt – at alene fordringer, der er
opstået efter skæringsdatoen for omvalget, kan modtages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Samme fordring må således ikke være under både offentlig og privat inddrivelse. Et så-
dant ansvar vil primært påhvile forsyningsselskaberne, men risikoen for fejloversendelser
øges, hvilket kan føre til efterfølgende oprydning og returnering af fordringer fra Gælds-
styrelsen, der i et sådant tilfælde vil skulle bruge ressourcer på at håndtere denne opgave.
2. De fire brancheorganisationer finder, at der med den foreslåede ordning ikke vil være
nogen ligestilling mellem kommunalt ejede og privatejede forsyningsselskaber. Den fore-
slåede fastholdelse af udpantningsretten gennem henvisningen til § 11 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige har således skabt juridisk usikkerhed om, hvilke omkostnin-
ger der vil kunne overvæltes på skyldneren, hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab væl-
ger at skifte til privat inddrivelse.
Kommentar
Den foreslåede ordning med bl.a. fastholdelsen af den såkaldte udpantningsret, der i dag
er tillagt alle offentligretlige fordringer, er udtryk for et kompromis mellem på den ene
side den ønskede ligestilling med privatejede forsyningsselskabers inddrivelse og på den
Side 3 af 4
anden side et ønske om ikke at påføre skyldnerne væsentligt flere inddrivelsesomkostnin-
ger.
Når et privatejet forsyningsselskab ikke kan få en skyldner til frivilligt at betale sin gæld til
forsyningsselskabet, vil en tvangsinddrivelse alene kunne ske via fogedretten. Det vil
kræve, at der forinden tilvejebringes et særligt grundlag for gælden i form af f.eks. en
dom, eller at der indgås et forlig med skyldneren om gælden. Rimelige og relevante om-
kostninger til at tilvejebringe det særlige grundlag for gælden, f.eks. et forlig, vil kunne
overvæltes på skyldneren, fordi gælden er privatretlig.
Kommunalt ejede forsyningsselskabers offentligretlige fordringer er derimod tillagt ud-
pantningsret, hvilket indebærer, at disse fordringer umiddelbart kan inddrives gennem ud-
læg, uden at der forinden skal tilvejebringes et særligt grundlag, f.eks. i form af et forlig
med skyldneren eller en dom for gælden. Hvis disse fordringer skulle inddrives privat via
fogedretten, vil også fogedretten umiddelbart kunne foretage udlæg på baggrund af ud-
pantningsretten.
Den ordning, der foreslås i lovforslaget, vil indebære, at et kommunalt ejet forsyningssel-
skab, der vælger at skifte til privat inddrivelse, vil kunne overvælte rimelige og relevante
omkostninger på skyldneren ved udenretlig inddrivelse af fordringen.
Den foreslåede fastholdelse af udpantningsretten ved et kommunalt ejet forsyningssel-
skabs valg af privat inddrivelse vil medføre, at visse udenretlige inddrivelsesomkostninger
ikke vil kunne overvæltes på skyldneren, fordi de ikke kan siges at være rimelige og rele-
vante, hvis de udelukkende relaterer sig til udenretlige inddrivelsesskridt, der er helt over-
flødige som følge af udpantningsretten. Det kan f.eks. dreje sig om tilvejebringelsen af et
udenretligt skriftligt forlig om gælden. Udpantningsretten vil fjerne behovet for et sådant
forlig.
Det er fogedretten, der i sidste ende afgør, hvilke rimelige og relevante omkostninger der
kan overvæltes på skyldneren, hvis sagen havner i fogedretten. Dette svarer til, hvad der
gælder på det private område for inkasso.
3. Brancheorganisationerne har foreslået en anden model for kommunalt ejede forsy-
ningsselskabers mulighed for at overvælte omkostninger på skyldneren ved valg af privat
inddrivelse.
Kommentar
Brancheorganisationerne foreslår, at rentelovens bestemmelse om overvæltning af rime-
lige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse skal gælde, uanset at der er en
udpantningsret (dvs. et særligt udlægsgrundlag) for kommunalt ejede forsyningsselskabers
fordringer.
Side 4 af 4
Hvis brancheorganisationernes forslag følges, vil et kommunalt ejet forsyningsselskab, der
har valgt privat inddrivelse af sine fordringer, kunne overvælte udgifter til at få tilvejebragt
et særligt grundlag til at gå i fogedretten. Dette giver dog ikke mening, når kommunalt
ejede forsyningsselskabers fordringer allerede har et sådant grundlag i form af udpant-
ningsretten.
Som nævnt ovenfor vil den foreslåede fastholdelse af udpantningsretten medføre, at visse
udenretlige inddrivelsesomkostninger ikke vil kunne overvæltes på skyldneren, fordi de
ikke kan siges at være rimelige og relevante, hvis de udelukkende relaterer sig til udenret-
lige inddrivelsesskridt, der er helt overflødige som følge af udpantningsretten. Det kan
f.eks. dreje sig om tilvejebringelsen af et udenretligt skriftligt eksigibelt forlig om gælden.
Udpantningsretten vil fjerne behovet for et sådant forlig.
Jeg kan derfor ikke støtte forslaget og vil opfordre til, at forsyningsselskaberne forsøger
sig med en intensiveret opkrævning af deres krav, dvs. en udenretlig inddrivelse. En
skyldner, der er i stand til at betale sin gæld til et kommunalt ejet forsyningsselskab, har
mulighed for at få afsluttet skyldforholdet tidligt i det udenretlige inddrivelsesforløb ved
ganske enkelt at betale gælden, og det vil i så fald alt andet lige reducere de samlede uden-
retlige inddrivelsesomkostninger.