L 64 - svar på spm. 16 om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt
ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-
dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-
velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt
forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 2. december 2019.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
9. december 2019
J.nr. 2019-3365
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere pa-
rallel privat inddrivelse, ikke mindst med henblik på, at det skal være muligt efter en peri-
ode at skifte tilbage til offentlig inddrivelse for forsyningsselskaberne. Ministeren bedes
tillige redegøre for, hvor mange årsværk i Gældsstyrelsen der skal afsættes til monitore-
ring af ordningen.
Svar
Jeg kan oplyse, at hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab vælger privat inddrivelse af
sine fordringer, er det alene nye fordringer, som omfattes af muligheden for privat inddri-
velse. En fordring, der er eller har været under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, kan efter
lovforslaget ikke overgå til privat inddrivelse. Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab
vælger privat inddrivelse, må forsyningsselskabet selv indestå for, at fordringerne lovligt
kan inddrives. Gældsstyrelsen vil således ikke skulle påtage sig at monitorere fordringer,
som er under privat inddrivelse.
Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab efter en treårig periode med privat inddrivelse
vælger at gå tilbage til offentlig inddrivelse, vil der derimod i princippet skulle indgås en
(ny) fordringshaveraftale og gennemføres en tilkobling til Gældsstyrelsens nye inddrivel-
sessystem, PSRM, i en særlig proces, der både skal sikre, at systemerne rent teknisk kan
kobles til hinanden, og at fordringerne lever op til datakvalitetskrav m.v. med henblik på
at sikre en lovlig inddrivelse. Ved tilkoblingen skal der således være styr på de fordringsty-
per, som PSRM skal kunne understøtte inddrivelsen af.
Herudover vil det skulle sikres – maskinelt og/eller manuelt – at alene fordringer, der er
opstået efter skæringsdatoen for omvalget, kan modtages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Samme fordring må således ikke være under både offentlig og privat inddrivelse. Et så-
dant ansvar vil primært påhvile forsyningsselskaberne, men risikoen for fejloversendelser
øges, hvilket kan føre til efterfølgende oprydning og returnering af fordringer fra Gælds-
styrelsen, der i et sådant tilfælde vil skulle bruge ressourcer på at håndtere denne opgave.
Det er ikke muligt at redegøre for, hvor mange årsværk der vil skulle afsættes til disse op-
gaver, da det vil afhænge af, hvor mange kommunalt ejede forsyningsselskaber der efter at
have valgt privat inddrivelse ønsker at gå tilbage til offentlig inddrivelse. Herudover vil
det konkret afhænge af de enkelte forsyningsselskabers fordringstyper, fordringernes da-
takvalitet, og hvor kompliceret det er at tilkoble deres it-systemer til PSRM.