L 72 - svar på spm. 27 om at gøre op med betragtningen af aktiviteten ”begrænset fart”, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses som søtransport, der derved kan indrømmes refusion, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 4. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
9. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I det tilfælde at Skatteministeriets analyse dokumenterer, at »begrænset fart« udgør en na-
tional særregel, vil ministeren da forpligte sig til at gøre op med betragtningen af aktivite-
ten »begrænset fart«, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses
som søtransport, der derved kan indrømmes refusion?
Svar
Refusionsordningen for sandsugere udgør statsstøtte til sandsugerrederierne i henhold til
EUF-Traktaten. Ordningen er derfor udformet inden for EU’s retningslinjer for stats-
støtte til søtransportsektoren og kan kun opretholdes, i det omfang den er godkendt af
EU-Kommissionen.
I tilfælde af at det viser sig, at andre medlemsstaters sandsugerordninger er mere favo-
rable end den danske, vil jeg naturligvis overveje mulighederne for at justere den danske
ordning.
Hertil bemærkes, at Skatteministeriet ikke nødvendigvis har mulighed for at afdække, i
hvilket omfang reglerne for andre medlemsstaters sandsugerordninger er godkendt af
EU-Kommissionen. Det er derfor heller ikke givet, at EU-Kommissionen vil godkende
eventuelle ønskede ændringer, selv om de måtte svare til andre medlemsstaters regler.
Jeg kan som skatteminister ikke give tilsagn om at ændre reglerne, når det er uafklaret, i
hvilket omfang ændringer af »begrænset fart« kan foretages i overensstemmelse med EU-
retten. Jeg kan selvsagt ikke forpligte regeringen til at ændre reglerne på en måde, som
kan vise sig at stride mod EU-retten og dermed Danmarks internationale forpligtigelser.
Der henvises i øvrigt til svarene på spørgsmål 2, 10 og 11 til L 72.