L 72 - svar på spm. 26 om, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil fokusere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke anses som søtransport m.v., fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 72 - svar på spm. 26.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L72/spm/26/svar/1616393/2120299.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 4. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
9. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Lovforslaget lægger op til alvorlige forringelser af refusionsordningen, hvorfor ministeren
bedes bekræfte, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil foku-
sere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke
anses som søtransport, herunder eksistensen af definitionen samt omfanget af »begrænset
fart«.
Svar
Refusionsordningen for sandsugere udgør statsstøtte til sandsugerrederierne i henhold til
EUF-Traktaten. Ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s retningslinjer
for statsstøtte til søtransportsektoren og kan kun opretholdes, i det omfang den er god-
kendt af EU-Kommissionen.
De justeringer af refusionsordningen for sandsugere, som lovforslaget lægger op til, skal
ses i lyset af, at den nuværende godkendelse af ordningen er udløbet. I forbindelse med
Skatteministeriets genanmeldelse af ordningen, har EU-Kommissionen tilkendegivet, at
ordningen kun kan godkendes på ny, hvis den tilpasses i overensstemmelse med EU-ret-
ten. Ordningen – i sin helhed – kan altså ikke videreføres, hvis ikke den ændres.
Fordelene ved at tilpasse refusionsordningen til EU-retten vurderes på den baggrund at
opveje ulemperne, og jeg lægger vægt på, at der skal kunne udbetales refusion i henhold
til en godkendt refusionsordning fra 1. januar 2020.
Når det gentagne gange er anført, at sandsugerordningerne i andre EU- eller EØS-med-
lemsstater vil være mere favorable end den danske efter lovforslaget, så lytter regeringen
naturligvis. Jeg kan derfor også bekræfte, at Skatteministeriet vil rette henvendelse til
myndighederne i andre EU- og EØS-medlemsstater med henblik på at undersøge, hvor-
dan deres respektive sandsugerordninger er udformet. Jeg kan endvidere bekræfte, at
Skatteministeriet vil være særligt opmærksom på andre medlemsstaters definition af »sø-
transport«, som berettiger til støtte, og andre aktiviteter, der ikke berettiger til støtte sva-
rende til »begrænset fart« efter den danske ordning.