L 72 - svar på spm. 17 om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40 pct.) m.v., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 29. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
9. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der i relation til vurderingen af det skattemæssige provenu
på 20 mio. kr. ved ændring af refusionsordningen, jf. lovforslagets pkt. 3.2, er taget højde
for de mere favorable rammevilkår i f.eks. Holland, der har en højere refusionssats (40
pct.), som ikke er omfattet af den danske definition af »begrænset fart«, og som er under-
lagt tonnagebeskatning, jf. notat fra Baker Tilly af 15. november 2019 fra nyheden »Lov-
forslag om refusionsordning for sandsugere kan koste arbejdspladser« af 29. november
2019 på Danske Maritimes hjemmeside. Ministeren bedes desuden oplyse, om der er ta-
get højde for, at der kan ske en generel udflytning af andre aktiviteter, f.eks. i form af
værftsarbejder, relateret til skibe, der har større tilknytning til andre lande, f.eks. Holland
og Belgien.
Svar
Der er i provenuberegningerne taget udgangspunkt i, at sandsugningsaktiviteter er i inter-
national konkurrence, og at reduktionen i støtten derfor vil mindske aktiviteten hos dan-
ske sandsugerrederier.
Selektive støtteordninger i form af lavere beskatning til udvalgte erhverv vil som udgangs-
punkt føre til en allokering af arbejdskraft til disse erhverv (og tilstødende erhverv) på be-
kostning af andre erhverv, der beskattes efter de almindelige skatteregler. Det vil sige, at i
det omfang aktiviteten i støttede erhverv reduceres som følge af indskrænkningen af støt-
ten, vil det på sigt modsvares af en stigning i aktiviteten i andre erhverv, som stilles rela-
tivt bedre i konkurrence om fx arbejdskraft.
I det omfang tilstødende erhverv, der leverer varer eller ydelser til støttede erhverv, har en
forøget aktivitet som følge af støtten, vil en reduktion i støtten og den heraf lavere aktivi-
tet i de tilstødende erhverv føre til, at arbejdskraften allokeres til andre almindeligt beskat-
tede erhverv. Arbejdskraften flyttes således i disse tilfælde fra ét almindeligt normalt be-
skattet erhverv til et andet, hvorfor der ikke er nogen provenumæssige konsekvenser
heraf. Såfremt det er en relativ lille del af arbejdsmarkedet, der berøres, og de berørte per-
soner har kvalifikationer, som overordnet efterspørges på arbejdsmarkedet, så vil omstil-
lingsomkostningerne være meget begrænsede.