L 72 - svar på spm. 14 om, hvor mange skibe der forventes at udflage i løbet af de kommende år, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe). (Spørgsmål 14)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe). (Spørgsmål 14)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.). (Spørgsmål 14)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.). (Spørgsmål 14)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Dennis Flydtkjær
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Dennis Flydtkjær
SAU L 72 - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L72/spm/14/svar/1616386/2120285.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat- teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra- get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 29. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Søren Schou 9. december 2019 J.nr. 2019 - 4014 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20 L 72 , L 72 A , L 72 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvor mange skibe forventes at udflage i løbet af de kommende år på grund af fjernelse af kravet om, at skibet ikke skal være registreret i DIS, for at søfolkene kan få nettoløn? Svar DIS-ordningen blev indført i 1988 samtidig med oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Ordningen medfører overordnet, at rederierne kan udbetale en skat- tefri nettoløn til søfolk på skibe registeret i Dansk Internationalt Skibsregister, hvor den sparede skat tilfalder rederier som statsstøtte. Statsstøtte skal godkendes af EU-Kommissionen i henhold til EUF-Traktaten. Godken- delsen af DIS-ordningen ved EU-Kommissionens afgørelse C(2019) 1594 af 22. februar 2019 er betinget af, at kravet om registrering i Dansk Internationalt Skibsregister lempes, således at ordningen kan anvendes ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i an- dre EU- eller EØS-medlemsstater. I dag konkurrerer Dansk Internationalt Skibsregister hovedsageligt med skibsregistre fra tredjelande, fx Singapore, mens konkurrencen fra andre skibsregistre inden for EU og EØS er begrænset, idet EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren fastsæt- ter samme rammevilkår for tildeling af statsstøtte til rederierhvervet i hele EU og EØS. Den foreslåede lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen kan dog få betydning for konkurrencesituationen for Dansk Internationalt Skibsregister i forhold til skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemsstater. Vurderingen er dog, at det fortsat vil være attraktivt at sejle under dansk flag, fordi det er et kvalitetsstempel. Der er ingen registreringsafgift, danske myndigheder yder et højt serviceniveau til rederierne, og den danske model sikrer gode og ordnede forhold for søfolkene. Endvidere skal lovforslaget sikre, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række specialskibe og den tilsvarende udvidelse af DIS- ordningen kan sættes i kraft, hvilket kan medvirke til at gøre Dansk Internationalt Skibs- register mere konkurrencedygtigt. Danmark er i mange sammenhænge ikke det land, hvor de umiddelbare omkostninger til løn er lavest. Derimod er Danmark kendetegnet ved andre fordele som fx ordnede for- hold, gennemskuelighed og stabilitet, og det er min overbevisning, at det har – og fortsat vil have – en positiv indvirkning på Danmarks konkurrenceposition. Efter lovforslagets vedtagelse vil regeringen naturligvis følge udviklingen i anvendelsen af Dansk Internationalt Skibsregister og DIS-ordningen nøje.