L 64 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt
ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-
dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-
velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt
forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 28. november 2019.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
8. december 2019
J.nr. 2019-3365
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2019 fra DANVA, Dansk
Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, jf. L 64 - bilag 5.
Svar
Henvendelsen fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening
(”brancheorganisationerne”) omhandler den del af lovforslaget, der vedrører kommunalt
ejede forsyningsselskabers mulighed for at overgå til privat inddrivelse.
1. Brancheorganisationerne spørger, hvilke konkrete arbejdsprocesser i Gældsstyrelsens
inddrivelsessystem der ligger til grund for ministerens vurdering af, at det vil være om-
kostningstungt for Gældsstyrelsen, såfremt et kommunalt ejet forsyningsselskab efter ca.
3 år anmoder om at skifte inddrivelsesaktør. Brancheorganisationerne spørger endvidere,
om det er muligt at indrette Gældsstyrelsens inddrivelsessystem således, at arbejdsproces-
sen ved skiftet mellem inddrivelsesaktør primært bliver løftet ved tastearbejde udført af
de kommunalt ejede forsyningsselskaber
Kommentar
Jeg bemærker hertil, at den foreslåede bindingsperiode på 3 år og den manglende mulig-
hed for løbende til- og fravalg af privat inddrivelse er nødvendig for at undgå en omkost-
ningstung proces med fordringshaveres til- og frakobling fra Gældsstyrelsens inddrivel-
sessystemer, PSRM og DMI.
Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab efter en treårig periode med privat inddrivelse
skulle vælge at gå tilbage til offentlig inddrivelse, vil der principielt skulle indgås en ny for-
dringshaveraftale og gennemføres en tilkobling til PSRM i en særlig proces, der både skal
sikre, at systemerne rent teknisk kan kobles til hinanden, og at fordringerne lever op til
datakvalitetskrav m.v. med henblik på at sikre en lovlig inddrivelse. Herudover vil det
skulle sikres – maskinelt og/eller manuelt – at alene fordringer, der er opstået efter skæ-
ringsdatoen for omvalget, kan modtages til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Samme fordring
må således ikke være under både offentlig og privat inddrivelse. Et sådant ansvar vil pri-
mært påhvile forsyningsselskaberne, men risikoen for fejloversendelser øges, hvilket kan
føre til efterfølgende oprydning og returnering af fordringer fra Gældsstyrelsen.
Der ville ved en mulighed for løbende til- og fravalg af privat inddrivelse desuden kunne
opstå situationer, hvor skyldnere vil skulle forholde sig til, at de kan blive udsat for både
offentlig og privat inddrivelse af gælden – fordelt hen over en bestemt skæringsdato – til
deres forsyningsselskab. Med den foreslåede ordning vil skyldnerne i en overgangsperiode
skulle affinde sig med en sådan situation, men den vil ved en mulighed for løbende til- og
fravalg af privat inddrivelse kunne blive gentaget adskillige gange. De nævnte udfordrin-
ger vil ikke kunne løses med tastearbejde udført af de kommunalt ejede forsyningsselska-
ber i forbindelse med deres til- eller fravalg af privat inddrivelse.
Side 3 af 4
2. Brancheorganisationerne spørger, om ministeren kan bekræfte, at lovforslagets ud-
formning betyder, at den oplagte proces for at få restancerne hjem er at gå direkte i fo-
gedretten frem for at søge en løsning i det forudgående inkassoarbejde. Brancheorganisa-
tionerne spørger endvidere, om ministeren mener, at det er ønskværdigt, at der i forbin-
delse med privat inddrivelse skal søges en indenretlig løsning hos fogedretten.
Kommentar
Lovforslaget angår kun selve inddrivelsen af forsyningsselskabernes krav. Jeg kan ikke be-
kræfte, at lovforslaget indebærer, at forsyningsselskaber altid skal vælge at gå i fogedretten
med deres krav. Jeg mener heller ikke, at det er ønskværdigt, at en inddrivelsessag skal
helt til fogedretten. Det er ikke en følge af lovforslaget, at skyldnerne vil opleve, at forsy-
ningsselskaberne må droppe den ”udenretlige inddrivelse” til fordel for den ”indenretlige
inddrivelse” via fogedretten.
Lovforslaget tager således ikke stilling til, hvilke opkrævningsværkstøjer forsyningsselska-
berne vil kunne tage i anvendelse. Forsyningsselskaberne vil selvfølgelig kunne gennem-
føre en ”en udenretlig inddrivelse”, f.eks. med rykkere, frivillige afdragsordninger m.v.
Det vil givetvis i mange tilfælde føre til, at skyldneren vælger at betale frem for at risikere
at komme i fogedretten. Jeg kan derfor kun opfordre til, at forsyningsselskaberne forsø-
ger sig med en sådan intensiveret opkrævning af deres krav.
3. Brancheorganisationerne anfører, at det som følge af lovforslagets udformning er uvist,
hvilke konkrete inkassoomkostninger der kan overføres på skyldner, og de spørger der-
for, om det kan bekræftes, at dette vil betyde ekstra ressourceforbrug og uklarhed hos
forbrugere, kommunalt ejede forsyningsselskaber og fogedretter. Brancheorganisatio-
nerne spørger i den forbindelse, om en udenretlig eller indenretlig er mest indgribende for
en potentiel skyldner i forsøget på at få afsluttet et skyldforhold.
Kommentar
Når et privatejet forsyningsselskab ikke kan få en skyldner til frivilligt at betale sin gæld til
forsyningsselskabet, vil en tvangsinddrivelse alene kunne ske via fogedretten. Det vil
kræve, at der forinden tilvejebringes et særligt grundlag for gælden i form af f.eks. en
dom, eller at der indgås et forlig med skyldneren om gælden. Rimelige og relevante om-
kostninger til at tilvejebringe det særlige grundlag for gælden, f.eks. et forlig, vil kunne
overvæltes på skyldneren, fordi gælden er privatretlig.
Kommunalt ejede forsyningsselskabers fordringer er tillagt en såkaldt udpantningsret,
som indebærer, at disse fordringer umiddelbart kan inddrives gennem udlæg, uden at der
forinden skal tilvejebringes et særligt grundlag f.eks. i form af et forlig med skyldneren el-
ler en dom for gælden. Hvis disse fordringer skulle inddrives privat via fogedretten, vil
også fogedretten umiddelbart kunne foretage udlæg på baggrund af udpantningsretten.
Løsningen er udtryk for et kompromis mellem på den ene side den ønskede ligestilling
med privatejede forsyningsselskabers inddrivelse og på den anden side et ønske om ikke
at påføre skyldnerne væsentligt flere inddrivelsesomkostninger.
Side 4 af 4
Som det i øvrigt fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det fogedretten, der i den kon-
krete sag vil skulle træffe afgørelse om, hvilke udenretlige inddrivelsesomkostninger der
vil kunne overvæltes på skyldneren.
Som nævnt ovenfor kan jeg kun opfordre til, at forsyningsselskaberne forsøger sig med
en intensiveret opkrævning af deres krav, dvs. en udenretlig inddrivelse, der for skyldne-
ren alt andet lige bør blive oplevet som mindre indgribende end en indenretlig inddrivelse
med fogedrettens gennemførelse af en udlægsforretning. En skyldner, der er i stand til at
betale sin gæld til et kommunalt ejet forsyningsselskab, har mulighed for at få afsluttet
skyldforholdet tidligt i det udenretlige inddrivelsesforløb ved ganske enkelt at betale gæl-
den, og det vil i så fald alt andet lige reducere de samlede udenretlige inddrivelsesomkost-
ninger.
4. Brancheorganisationerne spørger, hvad der skal til for at sikre, og om det vil være juri-
disk muligt, at alle kommunalt ejede forsyningsselskaber – uanset at nogle fordringer kan
være tillagt udpantningsret – får nøjagtig samme adgang til at få dækket inkassoomkost-
ninger m.v., som de privatejede forsyningsselskaber har i forbindelse med såvel udenretlig
som indenretlig inddrivelse af gæld.
Kommentar
En fuldstændig inddrivelsesmæssig ligestilling mellem de kommunalt ejede forsyningssel-
skaber og de privatejede forsyningsselskaber vil forudsætte, at udpantningsretten for de
kommunalt ejede forsyningsselskabers offentligretlige fordringer ikke længere skulle
gælde. Udpantningsretten indebærer, at disse fordringer umiddelbart kan inddrives af
Gældsstyrelsens pantefogeder, uden at der forinden skal tilvejebringes et særligt grundlag
som nævnt ovenfor. Hvis disse fordringer skulle inddrives privat via fogedretten, vil også
fogedretten umiddelbart kunne foretage udlæg på baggrund af udpantningsretten. Det gi-
ver derfor ikke mening at ophæve udpantningsretten for fordringer, der tilhører kommu-
nalt ejede forsyningsselskaber, der vælger at overgå til privat inddrivelse, fordi en ophæ-
velse vil betyde, at der så vil være behov for at få et særligt grundlag i form af f.eks. en
dom eller et forlig for disse offentligretlige krav. En ophævelse vil desuden indebære, at
de omkostninger, der vedrører tilvejebringelsen af det særlige grundlag, vil kunne over-
væltes på skyldneren. En ophævelse vil derfor kunne gøre inddrivelsen unødigt dyrere for
skyldnere, der er kunder hos et kommunalt ejet forsyningsselskab, der har valgt privat
inddrivelse.
Det er selvfølgelig muligt ved lov at ophæve udpantningsretten for de fordringer, der
overgår til privat inddrivelse, og derved inddrivelsesmæssigt opnå en fuldstændig ligestil-
ling med privatejede forsyningsselskaber, men som det fremgår ovenfor, vil en sådan op-
hævelse kunne gøre inddrivelsen unødigt dyrere for skyldnere, der er kunder hos et kom-
munalt ejet forsyningsselskab, der har valgt privat inddrivelse.