Ændringsforslag fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L72/bilag/32/1315123.pdf

Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige
andre love
(Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)
(L 72)
Til § 1
Af miljøministeren, tiltrådt af ………………:
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 11 b, stk. 1, ændres ”og
udarbejdelse af indsatsplaner, jf. §§ 12-13,” til: ”jf. § 12, og udarbejdelse af
indsatsplaner, jf. § 13, samt udarbejdelse af indsatsplaner for andre områder
end udpegede indsatsområder, jf. § 13 a, inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for områder med særlige drikkevandsinteresser ,” og ”lov om afgift på
ledningsført vand.” til: ”lov om afgift af ledningsført vand.”.
[Finansiering af indsatsplaner for andre områder end udpegede
indsatsområder samt fejl i teksten]
2) Det under nr. 1. foreslåede § 11 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:
”2) 29,7 pct. til dækning af kommunernes udgifter til varetagelse
af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. §
12 og udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede
indsatsområder, jf. § 13, samt udarbejdelse af indsatsplaner for
andre områder end udpegede indsatsområder, jf. § 13 a, inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for
områder med særlige drikkevandsinteresser.”
[Finansiering af indsatsplaner for andre områder end udpegede
indsatsområder]
Til § 2
Af miljøministeren, tiltrådt af ………………:
3) I nr. 1 ændres ”§ 40, stk. 4, i lov om vandplanlægning” til: ”§ 39, stk. 4, i
lov om vandplanlægning”.
[Præcisering af henvisning]
B e m æ r k n i n g e r
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14
L 72 Bilag 32, L 71 Bilag 32
Offentligt
Til nr.1
Der er tale om en udvidelse af de afgiftsfinansierede udgiftsområder til også
at omfatte udarbejdelse af indsatsplaner efter § 13 a, jf. den foreslåede
ændring i nr. 2, samt en korrekt angivelse af navnet på lov om afgift af
ledningsført vand.
Til nr. 2
Med forslaget indføres en bestemmelse om, at også kommunalbestyrelsens
udarbejdelse af indsatsplaner for andre områder end udpegede
indsatsområder kan finansieres af afgiften til drikkevandsbeskyttelse, der
opkræves efter lov om afgift af ledningsført vand.
Kommunalbestyrelsen kan vedtage indsatsplaner efter
vandforsyningslovens § 13 a, hvis kommunalbestyrelsen finder, at
udpegning efter § 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens
interesser. Dette kan f.eks. være, hvis der endnu ikke er gennemført en
grundvandskortlægning af området, eller hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at den gennemførte grundvandskortlægning og udpegede
indsatsområder vurderes utilstrækkelige til at sikre kommunens interesser.
En indsatsplan udarbejdet efter § 13 a forudsætter, at der er sket en
detaljeret grundvandskortlægning, jf. § 13, stk. 2 og 3.
Grundvandskortlægning foretaget af kommunen finansieres ikke af afgift af
ledningsført vand.
Tilføjelsen til bestemmelsen dækker kun finansiering af udarbejdelse af
indsatsplaner efter vandforsyningslovens § 13 a inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det
forudsættes, at der ikke skal udarbejdes indsatsplaner for hele området med
særlige drikkevandsinteresser og alle indvindingsoplande.
Afgiften dækker alene kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner og
således ikke planer udarbejdet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg,
jf. § 13 a, der fortsat skal finansieres over vandtaksterne.
Afgiften dækker ikke udmøntningen af en indsatsplan, herunder
gennemførelse af konkrete rådighedsindskrænkninger. Disse kan fortsat
finansieres over vandtaksterne eller af kommunen i overensstemmelse med
de almindelige regler i lovgivningen.
Bestemmelsen regulerer ikke indholdet af indsatsplanerne. Det vil bl.a.
fortsat være således, at hvis der skal gennemføres konkrete
rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens regler, skal
kommunerne vurdere den faglige nødvendighed af
rådighedsindskrænkninger, bl.a. under hensyntagen til det almindelige
proportionalitetsprincip.
Herudover henvises til de specielle bemærkninger til vandforsyningslovens
§ 13 a.
Til nr. 3
Der er alene tale om en redaktionel ændring, som ikke indebærer ændringer
i lovforslagets materielle indhold.


Flg. skr.

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L72/bilag/32/1315122.pdf

Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01042
Den 18. december 2013
Hermed fremsendes ændringsforslag til L 72, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer og forskellige andre love.
(Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)
Ida Auken / Mads Leth-Petersen
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14
L 72 Bilag 32, L 71 Bilag 32
Offentligt