L 72 - svar på spm. 10 om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget ved henvisningen til ”begrænset fart” udgør en form for overimplementering af EU-regler, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 28. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
6. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget
ved henvisningen til »begrænset fart« udgør en form for overimplementering af EU-reg-
ler, og om det fører til en form for omvendt protektionisme, der favoriserer udenlandske
rederier og de søfarende, som ikke er omfattet af den danske refusionsordning for sand-
sugerfartøjer.
Svar
Refusionsordningen for sandsugere er udformet inden for rammerne af EU’s retningslin-
jer for statsstøtte til søtransportsektoren. Det følger af retningslinjerne, at der skal foreta-
ges en opdeling af et sandsugningsfartøjs samlede aktiviteter i hhv. »søtransport«, der be-
rettiger til støtte, og andre aktiviteter, der ikke berettiger til støtte. »Begrænset fart« er ud-
tryk for de aktiviteter, der efter den danske refusionsordning for sandsugere ikke kan an-
ses som søtransport og derfor ikke berettiger til støtte efter ordningen.
Reglerne om »begrænset fart« har været en del af refusionsordningen for sandsugere siden
dens indførelse i 2005 og ændres ikke ved lovforslaget.
Det fremgår af retningslinjerne, at der alene kan ydes statsstøtte til rederier, som udøver
virksomhed med sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter udgør »søtransport« – dvs. trans-
port på havet af opgravede materialer. Den danske refusionsordning er derfor udformet
således, at »begrænset fart« omfatter aktiviteter, der væsentligst udføres på danske indsøer,
indre vandveje og fjorde, da der i disse tilfælde er tale om aktiviteter, som ikke udføres på
havet. I forbindelse med genanmeldelsen af refusionsordningen har EU-Kommissionen
da også bedt Skatteministeriet bekræfte, at det i tilfælde, hvor et sandsugningsfartøj trans-
porterer opgravede materialer fra fjorde eller havne, alene er den del af transporten, der
foretages på havet, der berettiger til støtte.
Opmudring og sandsugning som sådan berettiger heller ikke til støtte efter retningslin-
jerne. Dette afspejles i den danske refusionsordning for sandsugere ved at lade »begrænset
fart« omfatte aktiviteter i stationær virksomhed.
Endelig foreskriver retningslinjerne, at sandsugningsfartøjer skal være selvbevægelige for
at være berettiget til støtte. Dette afspejles i den danske ordning ved, at aktiviteter, der ud-
føres af fartøjer uden egne fremdrivningsmidler, er omfattet af »begrænset fart«.
Skatteministeriet har ingen dokumentation for, at andre EU-medlemsstater anlægger en
mere lempelig fortolkning af retningslinjerne på dette område, og om sådan en praksis i
givet fald kan godkendes af EU-Kommissionen i henhold til retningslinjerne. Jeg har der-
for i forbindelse med mine kommentarer til høringssvarene givet tilsagn om, at Skattemi-
nisteriet i første omgang vil rette henvendelse til myndigheder i andre EU-medlemsstater
med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet.