L 72 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskat-
teloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for
sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradra-
get til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 27. november 2019.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
6. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 72 , L 72 A , L 72 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2019 fra Danske Maritime,
jf. L 72 - bilag 4.
Svar
Danske Maritime anfører overordnet, at lovforslagets implementering af EU-Kommissio-
nens krav til udformningen af refusionsordningen for sandsugere går videre end foreskre-
vet i EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, idet der efter forslaget af-
skæres støtte til aktiviteter, der faktisk er søtransport, men som blot udføres inden for det
område, der betegnes som »begrænset fart«.
Lad mig starte med at understrege, at den danske definition af »begrænset fart« og dermed
aktiviteter, der ikke er støtteberettigede, har været en del af refusionsordningen for sand-
sugere siden dens indførelse i 2005. Det er altså ikke noget, der ændres ved lovforslaget.
Det følger af retningslinjerne, at statsstøtte alene kan ydes til rederier, som udøver virk-
somhed med sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter udgør »søtransport« – dvs. transport
på havet af opgravede materialer – i mindst 50 pct. af deres driftstid. Hertil kommer, at
der alene kan ydes støtte til arbejdsrelaterede omkostninger, hvis støtten angår fælles-
skabssøfolk, som arbejder om bord på søgående, selvbevægelige sandsugningsfartøjer.
Sandsugning som sådan og sandsugningsaktiviteter, der fortrinsvis udføres i bl.a. havne,
berettiger således ikke til støtte.
Refusionsordningen for sandsugere er udformet inden for rammerne af retningslinjerne.
Der gives således støtte til aktiviteter, der kan kvalificeres som »søtransport«, mens »be-
grænset fart« er et udtryk for aktiviteter, der efter den danske ordning ikke kan anses som
søtransport og derfor ikke er støtteberettigede.
Ved »begrænset fart« forstås i relation til refusionsordningen for sandsugere:
- aktiviteter med fartøjer, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og
fjorde,
- anvendelse af fartøjer i stationær virksomhed, herunder havnefart o.l.,
- aktiviteter med fartøjer uden egne fremdrivningsmidler og
- andre aktiviteter, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed
for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
»Begrænset fart« dækker således over flere forskellige aktiviteter, der ikke kan anses for at
være støtteberettiget »søtransport«. Det følger bl.a. direkte af retningslinjerne, at fartøjet
skal være selvbevægeligt, og at der skal være tale om transport på havet. Det er derfor svært at
se, at reglen om udelukkelse af aktiviter, der udføres i »begrænset fart«, helt kan afskaffes.
På baggrund af bl.a. kommentarerne fra Danske Maritime er det ikke klart, om det vil
være muligt at få godkendt en mere lempelig fortolkning af retningslinjerne. Derfor har
jeg i forbindelse med mine kommentarer til høringssvarene givet tilsagn om, at Skattemi-
nisteriet vil rette henvendelse til myndigheder i andre EU-medlemsstater med henblik på
at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet. Det ændrer
imidlertid ikke på, at lovforslaget skal vedtages i sin nuværende form, hvis der skal eksi-
stere en godkendt refusionsordning den 1. januar 2020.