KOM (2019) 0400 - svar på spm. 11, om forhandlingsoplægget fra 28/8-19 vedr. EU's budget 2020 er opfyldt i budgetaftalen, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EUU spørgsmål nr 11.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/kommissionsforslag/KOM(2019)0400/spm/11/svar/1615702/2119351.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
5. december 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 11 af 2. december 2019
stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, i hvilken grad hvert enkelt af de 12 elementer i mi-
nisterens forhandlingsoplæg på budget 2020, der blev forelagt Europaudvalget d.
28. august 2019, er opfyldt i budgetaftalen om EU’s budget for 2020 (forhand-
lingsoplægget er vedlagt som bilag).
Svar
Den 29. november 2019 redegjorde jeg i detaljer over for Folketingets Europaud-
valg for, hvorfor regeringen valgte at stemme imod budgetaftalen for EUs 2020-
budget. Jeg redegjorde desuden for, hvilke punkter i regeringens forhandlingsop-
læg, der særligt var udslagsgivende for regeringens stemmeafgivning.
Under samme redegørelse bemærkede jeg endvidere, at der også var elementer i
den endelige budgetaftale, som jeg vurderede var opfyldt. Det var dog min sam-
lede vurdering, at det samlet set var i Danmarks interesse at stemme nej, da flere
væsentlige punkter i budgetaftalen gik i den forkerte retning i forhold til det for-
handlingsmandat, som Folketinget havde givet regeringen den 28. august 2019.
Elementer i forhandlingsoplægget som forelagt Folketingets Europaudvalg den
28. august 2019 gennemgås enkeltvis i forhold til aftalen om EU’s budget for 2020
af 18. november 2019 nedenfor, idet jeg desuden kan henvise til min besvarelse af
spørgsmål 12 af 2. december 2020. Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Første element:
”Regeringen lægger vægt på, at både niveauet for forpligtigelser og betalin-
ger reduceres i forhold til Kommissionens forslag. Det er vigtigt for rege-
ringen, at EU's budget underlægges skarpe prioriteringer på lige fod med
de nationale budgetter. Det vil regeringen kæmpe hårdt for sammen med
ligesindede lande i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.”
Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0400 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Side 2 af 4
Det samlede niveau for forpligtigelser er i den endelige budgetaftale 400 mio. euro
højere end Kommissionens forslag. Mandatet er dermed på dette punkt ikke ind-
friet.
I den endelige budgetaftale er niveauet for betalinger ca. 50 mio. euro lavere end i
Kommissionens forslag. Det skyldes særligt en teknisk nedjustering af betalin-
gerne til Solidaritetsfonden, der ikke kan betragtes som en egentlig udgiftsmæssig
nedprioritering af betalingsniveauet. Mandatet vurderes derfor ikke fuldt indfriet
på dette punkt.
Andet element:
”Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at de udgiftslofter, der er fastsat
i den flerårige finansielle ramme, overholdes.”
Det samlede udgiftsniveau for både forpligtigelser og betalinger kan afholdes in-
den for EU's forpligtigelseslofter og betalingsloft som fastlagt i den flerårige fi-
nansielle ramme for 2014-2020. Mandatet er derfor indfriet på dette punkt.
Tredje element:
”Kommissionen har efterladt en margin til betalingsloftet på 18,8 mia.
euro, som efterlader plads til uforudsete udgifter, der opstår i løbet af året.
Regeringen ser på linje med Rådets position mulighed for at øge denne
margin.”
Betalingsmarginen i den endelige budgetaftale er kun marginalt forøget ift. Kom-
missionens forslag, sfa. en teknisk nedjustering af betalingsniveauet til Solidaritets-
fonden. I Rådets position blev betalingsmarginen forøget med godt 0,5 mia. euro
ift. Kommissionens forslag, hvorfor det konstateres at Rådet har vurderet, at der
var plads til væsentlige nedjusteringer i betalingsniveauet i forhold til det realise-
rede i budgetaftalen for 2020. Mandatet vurderes derfor ikke fuldt indfriet på dette
punkt.
Fjerde element:
”Kommissionen foreslår en mindre margin til loftet for forpligtigelser på
1,8 mia. euro. Regeringen er derfor enig i Rådets position, hvorefter der er
behov for større reduktioner i forpligtigelser end i betalinger.”
Med den endelige budgetaftale blev forpligtigelsesmarginen reduceret fra 1,8 mia.
euro i Kommissionens forslag til knap 1,5 mia. euro. Budgetaftalen er derfor gået i
modsat retning af regeringens forhandlingsmandat om at øge forpligtigelsesmargi-
nen. Mandatet er derfor ikke opfyldt på dette punkt.
Femte element:
”Regeringen finder det vigtigt, at EU's budget respekterer principper for
en sund finansforvaltning. Regeringen finder det derfor positivt, at Rådet i
Side 3 af 4
sit forslag afviser Kommissionens fortolkning af finansforordningens arti-
kel 15. stk. 3.”
Den endelig budgetaftale indebærer ikke anvendelse af artikel 15. stk. 3. Regerin-
gens forhandlingsmandat er derfor indfriet på dette punkt.
Sjette element:
”I relation til budgettets indhold finder regeringen det positivt, at den
grønne omstilling prioriteres i EU's budget. Regeringen støtter, at Kom-
missionen har hævet niveauet af klima-mainstreaming til 21 pct. Regerin-
gen vil arbejde for, at niveauet på 21 pct. fastholdes eller bliver forhøjet.”
I den endelige budgetaftale er niveauet for klima-mainstreaming forhøjet ift.
Kommissionens forslag. Forhandlingsmandatet vurderes derfor indfriet på dette
punkt.
Syvende element:
”Angående budgetkategori 1a (vækstpolitikkerne) indeholder Kommissio-
nens forslag meget store stigninger, som med fordel kan reduceres med
henblik på at sikre et lavere samlet EU-budget. Der arbejdes fra dansk side
for, at udgifterne til vækstpolitikkerne – herunder ikke mindst forskning –
prioriteres i det samlede EU-budget.”
I den endelige budgetaftale blev udgifterne til vækstpolitikkerne øget med 568
mio. euro i forpligtigelser og 200 mio. euro i betalinger ift. Kommissionens for-
slag. Det svarer til en stigning på 1,8 mia. euro i både forpligtelser og betalinger
sammenlignet med 2019. De store udgiftsstigninger blev derfor endnu større i den
endelige budgetaftale. Mandatet er derfor ikke opfyldt på dette punkt.
Ottende element:
”Angående budgetkategori 1b (samhørighedspolitik) vil regeringen arbejde
for, at budgetkategorien bidrager til en overordnet reduktion i det samlede
budget.”
Udgifterne til udgiftskategori 1b (samhørighedspolitik) er i forpligtigelser øget
med 34 mio. euro mens betalingerne er øget med 3 mio. euro ift. Kommissionens
forslag. Udgiftskategori 1b har derfor ikke bidraget til en overordnet reduktion i
det samlede budget, men til en stigning. Regeringens forhandlingsmandat er der-
for ikke indfriet på dette punkt.
Niende element:
”Med hensyn til budgetkategori 2 (landbrugspolitik) arbejdes der for en
retvisende budgettering. Det skal ses i lyset af, at hovedparten af udgif-
terne til landbrugspolitikken har karakter af direkte støtte til landmændene,
hvor niveauet er fastlagt i forordningen herom.”
Side 4 af 4
Udgifterne til udgiftskategori 2 (landbrugspolitik) er på nedjusteret ift. Kommissi-
onens forslag. Nedjusteringen kan henføres til nye skøn for udgifter til EU’s di-
rekte landbrugsstøtte. På denne baggrund vurderes regeringens forhandlingsman-
dat at være indfriet på dette punkt.
Tiende element:
”For så vidt angår budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab), ser regerin-
gen positivt på, at EU's grænsekontrolagentur Frontex prioriteres.”
Forpligtigelses- og betalingsniveauet til Frontex blev med budgetaftalen nedjuste-
ret med 8,7 mio. euro ift. Kommissionens forslag. Der er dog tale om en styrkelse
ift. 2019 på ca. 100 mio. euro. Regeringens forhandlingsmandat vurderes derfor
delvist indfriet.
Ellevte element:
”For budgetkategori 4 (globale EU) lægger regeringen vægt på, at EU's
eksterne migrationstiltag prioriteres. Regeringen finder det desuden posi-
tivt, at finansiering af grønlandsinstrumentet fastholdes.”
Forpligtigelserne til budgetkategori 4 er i den endelige aftale nedjusteret med 46
mio. euro ift. Kommissionens forslag, mens betalingerne er nedjusteret med 57
mio. euro. Nedjusteringerne er særligt foretaget på førtiltrædelsesstøtten til Tyr-
kiet, mens naboskabsinstrumentet og udviklingsinstrumentet er styrket ift. Kom-
missionens forslag. Grønlandsinstrumentet er fastholdt uændret ift. Kommissions
forslag. Regeringens forhandlingsmandat vurderes på dette punkt indfriet.
Tolvte element:
”Med hensyn til budgetkategori 5 (administration) vægtes en stram og
budgetansvarlig linje.”
I den endelige budgetaftale nedjusteres EU's administrationsudgifter med 68 mio.
euro ift. Kommissionens forslag. Det skal dog alene ses i lyset af, at Kommissio-
nen i det oprindelige forslag havde overvurderet lønstigningstaksten for EU-an-
satte. I forhold til 2019 er der tale om en stigning i EU's administrationsudgifter
på 300 mio. euro. Hertil kommer, at budgetaftalen indebærer en stigning i det
samlede antal årsværk, både set ift. 2019 (på ca. 500), ift. Rådspositionen og ift.
Kommissionens budgetforslag. Regeringens forhandlingsmandat vurderes derfor
ikke indfriet på dette punkt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


FMs besvarelse af spørgsmål nr. 11 ad KOM (2019) 0400 af 02.12.19.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/kommissionsforslag/KOM(2019)0400/spm/11/svar/1615702/2119350.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2019-511 EKN 5. december 2019
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministe-
riets besvarelse af spørgsmål nr. 11 ad KOM (2019) 0400 af den 2. decem-
ber 2019 vedrørende EU's budget for 2020.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0400 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt