Svar på spm. nr. S 222: Er ministeren enig i, at der vil være tale om en indskrækning af førtidspensionisters demokratiske rettigheder, hvis det kan få konsekvenser for bevillingen og udmålingen af førtidspension, såfremt en førtidspensionist bliver valgt til kommunalbestyrelsen, da dette vil føre til, at førtidspensionister ikke tør opnå valg til kommunalbestyrelsen af frygt for at miste eller få forringet førtidspensionen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 222

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S222/svar/1084311/1294009.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Finn Sørensen (EL) har d. 18.10.2013 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 222 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 222:
”Er ministeren enig i, at der vil være tale om en indskrækning af førtidspensionisters
demokratiske rettigheder, hvis det kan få konsekvenser for bevillingen og udmålingen
af førtidspension, såfremt en førtidspensionist bliver valgt til kommunalbestyrelsen, da
dette vil føre til, at førtidspensionister ikke tør opnå valg til kommunalbestyrelsen af
frygt for at miste eller få forringet førtidspensionen?”
Svar:
Jeg har bedt Social-, Børne- og Integrationsministeriet om en beskrivelse af, hvilke
regler der gælder i forhold til førtidspensionister, som opnår valg til kommunalbestyrel-
sen.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet oplyser følgende:
”Retten til førtidspension er betinget af en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, hvor
nedsættelsen har et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for
støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke
vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Når der er tilkendt førtidspension, har kommunen pligt til løbende at holde sig oriente-
ret om, hvorvidt grundlaget for den tilkendte pension fortsat er til stede.
Førtidspensionister kan have supplerende beskæftigelse ved siden af førtidspensio-
nen i begrænset omfang. Indtægten vil indgå i indtægtsreguleringen af førtidspensio-
nen og kan således medføre at førtidspensionen nedsættes.
Alle der modtager førtidspension, kan anmode om at få pensionen gjort hvilende (dvs.
udbetalingen ophører), hvis de ønsker at forsøge sig med beskæftigelse i større om-
fang.Udbetalingen af førtidspension kan genoptages, når/hvis beskæftigelsen ophø-
rer.
Førtidspension kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen,
som medfører, at den, der modtager førtidspension, vedvarende kan være selvforsør-
gende ved indtægtsgivende arbejde. Afgørelse om frakendelse beror på en konkret
vurdering og træffes af den kommune, hvor førtidspensionisten er bosat.
Personer, der er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning, det vil sige efter reg-
lerne fra før 1. januar 2003, kan ikke få frakendt deres førtidspension. Hvis arbejdsind-
tægten har en vis størrelse, vil førtidspensionen dog blive gjort hvilende.
Sagsnr.
2013-10858
Doknr.
162349
Dato
28-10-2013
2013-14
S 222 endeligt svar
Offentligt
2
Reglerne om førtidspension hindrer således ikke, at en førtidspensionist kan stille op
til kommunalvalget, og der findes mulighed for at arbejde ved siden af pensionen eller
at gøre pensionen hvilende.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejds-
evne til at kunne varetage arbejdsopgaver og jobfunktioner, som eksisterer på det
almindelige arbejdsmarked – herunder i et fleksjob - har det ikke betydning, om borge-
ren kan udføre frivilligt arbejde, borgerligt ombud eller fx bliver valgt til kommunalbe-
styrelsen.”
Det er på baggrund heraf ikke min opfattelse, at reglerne om førtidspension udgør en
begrænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmed-
lem.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager