L 57 - svar på spm., 1 om ministeren vil stille krav, så det før anlægsarbejdet går i gang kan sikres, at entreprenørerne, som vinder udbuddet, i højere grad lever op til arbejdsmiljøreglerne end f.eks. entreprenørerne på Storstrømsbroen, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 57 spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L57/spm/1/svar/1615511/2118996.pdf
TRANSPORTMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 5. december 2019 2019-7430 Transportudvalget har i brev af 29. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål til L 57 Forslag til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren i forbindelse med udbud af anlægget af Nordhavnstunnelen stil- le krav, så det før anlægsarbejdet går i gang kan sikres, at entreprenørerne, som vinder udbuddet, i højere grad lever op til arbejdsmiljøreglerne end f.eks. en- treprenørerne på Storstrømsbroen? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der på vegne af Københavns Kommune skal varetage rollen som bygherre for anlæg af Nordhavnstunnel. Vejdirektoratet har oplyst følgende: "I forbindelse med udbud af større anlægsprojekter stiller Vejdirektoratet alle- rede i dag en række kontraktlige krav på arbejdsmiljøområdet. Det gælder for eksempel vilkår for arbejdsmiljøledelse, arbejdsmiljøkoordinering, sikkerheds- rundering, beredskabsplaner og uddannelse. Ved særligt store projekter sup- pleres disse med krav og tiltag i forhold til sprog, arbejdsmiljøkampagner, be- redskabsøvelser mv., som Vejdirektoratet påser overholdt. For så vidt angår Storstrømsbroen, der er under sidste kategori, henvises til beskæftigelsesmini- sterens svar på BEU alm. del spørgsmål 321. Vejdirektoratet vil herudover udføre en evaluering af arbejdsmiljøforholdene på Storstrømsbroen for at høste erfaringer med hensyn til at udvikle og skærpe de arbejdsmiljøkrav, der vil blive stillet ved byggeriet af Nordhavnstunnelen. Evalueringen vil blandt andet fokusere på muligheden for at skærpe forhold såsom arbejdsmiljøorganisation, uddannelse og træning, som skal være på plads, før de fysiske anlægsarbejder må påbegyndes. Det vil ligeledes blive vurderet, hvordan arbejdsmiljøkravene kan håndhæves mere effektivt, for eksempel ved brug af bodsordninger eller ved at give Vejdi- rektoratet styrkede beføjelser for at opsige aftaler med entreprenører eller un- 1 https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/beu/spm/32/svar/1608854/2107843.pdf Transportudvalget 2019-20 L 57 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 derentreprenører, som ikke lever op til arbejdsmiljøkravene. Det vil endvidere blive vurderet, om der kan etableres mulighed for at bortvise enkeltpersoner eller grupper fra byggepladsen. Evalueringen af arbejdsmiljøforholdene på Storstrømsbroen udføres samtidig med, at Vejdirektoratet vil søge inspiration og erfaringer fra andre bygherrer med større anlægsprojekter.” Med venlig hilsen Benny Engelbrecht