L 4 - svar på spm. 14 om utilsigtet udnyttelse af anvendelse af modeller med opdeling i flere aktieklasser, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-
skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 3. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
5. december 2019
J.nr. 2019-2158
HLO
Skatteudvalget 2019-20
L 4 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes uddybe eksempler på utilsigtet udnyttelse af anvendelse af modeller med
opdeling i flere aktieklasser, samt uddybe omfanget af den utilsigtede udnyttelse.
Svar
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er baggrunden for lovforslaget, at Skatte-
styrelsen via en såkaldt early warning har gjort opmærksom på, at der ved anvendelse af
såkaldte A/B-modeller kan ske en utilsigtet udnyttelse af reglerne om opgørelse af aktie-
avancer med henblik på at skabe kunstige tab, udskyde beskatning af aktieavancer og
omgå udbyttebeskatning. Skattestyrelsen henviser til, at der er set konkrete eksempler på
denne udnyttelse.
Det konkrete omfang af denne udnyttelse kendes ikke. Det er derfor forbundet med væ-
sentlig usikkerhed at bedømme omfanget af den utilsigtede udnyttelse. Som det fremgår
af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skønnes det, at størrelsen af skattepligtige
avancer, der søges reduceret, og størrelsen af tab, der søges fradrag for, i forbindelse med
A/B-modeller og gennemsnitsmetoden, udgør ca. 120 mio. kr. årligt.
I lovforslagets bemærkninger er der givet tre eksempler på udnyttelse af de gældende reg-
ler ved anvendelse af de såkaldte A/B-modeller.
Der anmodes i spørgsmålet om en uddybning af eksemplerne på udnyttelse. Med ud-
gangspunkt i en af de konkrete sager, som har dannet baggrund for Skatteforvaltningens
early warning, kan der gives følgende forenklede uddybning af et af eksemplerne:
En person har i mange år ejet aktierne i et selskab, der har en værdi på 70 mio. kr. Kort
tid før tilflytning til Danmark indskyder aktionæren alle sine aktier i det gamle familiesel-
skab i et nyt holdingselskab. Hovedaktionærens anskaffelsessum for aktierne i holdingsel-
skabet udgør således 70 mio. kr.
Holdingselskabet etableres med en nominel aktiekapital på 5 mio. kr., hvoraf A-kapitalen
udgør 0,5 mio. kr., og B-kapitalen udgør 4,5 mio. kr. Der knyttes en forlods udbytteret
med en nutidsværdi på 65 mio. kr. til A-aktierne, der hermed har en markedsværdi på
65,5 mio. kr. B-aktierne har en markedsværdi på 4,5 mio. kr.
Kort tid efter tilflytningen overdrager aktionæren alle B-aktierne til sin søn for markeds-
værdien på 4,5 mio. kr. Aktionæren selvangiver et tab på B-aktierne på 58,5 mio. kr., idet
afståelsessummen udgør 4,5 mio. kr., mens anskaffelsessummen opgøres til 63 mio. kr.
Ved opgørelsen har aktionæren fordelt den samlede anskaffelsessum på 70 mio. kr. i for-
hold til den nominelle kapital med henvisning til de gældende regler i aktieavancebeskat-
ningsloven. Anskaffelsessummen for A-aktierne er opgjort til 7 mio. (500/5.000 af 70
mio. kr.), mens anskaffelsessummen for B-aktierne er opgjort til 63 mio. kr. (4.500/5.000
af 70 mio. kr.).
Side 3 af 3
Tabet opgøres således:
Afståelsessum B-aktier 4.500.000
Anskaffelsessum B-aktier 63.000.000
Selvangivet tab 58.500.000
Aktionæren har hverken haft fortjeneste eller tab på de pågældende aktier. Alligevel er der
fratrukket et meget stort tab på selvangivelsen.
Dette er et eksempel på en udnyttelse af reglerne, som man efter min opfattelse ikke skal
acceptere. Det er uholdbart, hvis man kan selvbetjene sig til et stort fradrag i en situation,
hvor der end ikke er noget økonomisk tab på de aktier, der afstås.
Jeg kan tilføje, at det ganske vist er muligt, at en model som den beskrevne efter omstæn-
dighederne vil kunne blive underkendt af domstolene. Men alene risikoen for, at det
eventuelt skulle være muligt at komme igennem med et sådant tabsfradrag, er efter min
opfattelse tilstrækkeligt til at skride til lovændring på dette område.
Nom. kapital Markedsværdi Anskaffelsessum fordelt i
forhold til nom. værdi
A-aktier 500.000 65.500.000 7.000.000
B-aktier 4.500.000 4.500.000 63.000.000
I alt 5.000.000 70.000.000 70.000.000