Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15544

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L75/20131_L75_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2013
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om hold af dyr
    (Bemyndigelse til etablering af Veterinærfonden og henlæggelse af kompetence til at udstede identifikationsdokument for
    enhovede dyr til privat institution)
    § 1
    I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29.
    juni 2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dyr«: », herunder reg-
    ler om udstedelse af identifikationsdokument for enhovede
    dyr«.
    2. Efter kapitel 6 indsættes:
    »Kapitel 6 a
    Veterinærfonden
    § 36 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etab-
    lerer Veterinærfonden, som kan afholde udgifter til overvåg-
    ning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser, hvortil
    der kan hjemsøges EU-medfinansiering.
    Stk. 2. Veterinærfonden ledes af en bestyrelse på mindst 3
    medlemmer. Veterinærdirektøren, jf. lov om dyrlæger, er
    formand for bestyrelsen. Ministeren udpeger de øvrige med-
    lemmer, hvoraf 1 medlem repræsenterer offentlige interes-
    ser, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Landbrug &
    Fødevarer. Bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år. Be-
    styrelsesmedlemmer kan genindstilles og genudpeges.
    Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere regler for Veteri-
    nærfondens virksomhed, om udarbejdelse af budget og regn-
    skab, sekretariatsbistand, betaling af ydelser samt admini-
    stration, revision og tilsyn. Der skal fastsættes en vedtægt
    for Veterinærfonden, som skal godkendes af ministeren.
    Stk. 4. Veterinærfondens budget og regnskab skal god-
    kendes af ministeren. Veterinærfondens udgifter til ikkefra-
    dragsberettiget købsmoms refunderes efter statens regler
    herfor ved træk på momsreserven.
    Stk. 5. Ministeren kan opkræve et gebyr hos ejere af hus-
    dyrbesætninger til dækning af omkostningerne til Veterinær-
    fonden. Gebyret fastsættes på grundlag af registreringerne i
    Det Centrale Husdyrbrugsregister. Ministeren fastsætter ge-
    byret og de nærmere regler for opkrævning.
    Stk. 6. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at op-
    kræve gebyrer efter stk. 5 til en privat institution.
    Stk. 7. Ministeren fører tilsyn med Veterinærfonden, jf.
    stk. 1.«
    3. § 66, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
    adgangen til at klage over den private institutions afgørelser,
    herunder om den private institutions adgang til at genoptage
    en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre
    afgørelserne, uden at der foreligger klage.«
    4. I § 66 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at ud-
    stede identifikationsdokument for enhovede dyr efter regler
    fastsat i medfør af § 4, stk. 1, til en privat institution. Mini-
    steren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-
    gen til at klage over den private institutions afgørelser, her-
    under om den private institutions adgang til at genoptage en
    sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre af-
    gørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren kan i
    den forbindelse endvidere fastsætte regler om, at den private
    institution kan opkræve gebyrer på ministerens vegne.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
    § 3
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller
    delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
    landske forhold tilsiger.
    Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2013-14
    Fødevaremin.,
    Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-14-2301-01333
    AX015544