Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 64 - ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L64/bilag/6/2118155.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt ejede
forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens
overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i
udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt foræl-
delse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
4. december 2019
J.nr. 2019-3365
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 64 Bilag 6, L 64 A Bilag 6, L 64 B Bilag 6
Offentligt
Side 2 af 3
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommu-
nalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddri-
velsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af
privat inkassator til inddrivelse i udlandet, ophævelse af fradragsret for ren-
ter af fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager
på inddrivelsesområdet m.v.) (L 64)
Til § 1
1) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
”01. I § 18 d, stk. 3, 2. pkt., ændres ”§ 18 e.” til: ”§ 18 e, 1. pkt.”
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12]
2) I det under nr. 11 foreslåede § 18 d, stk. 4, ændres i 3. pkt. ”§ 5, stk. 1, i lov
om renter ved forsinket betaling m.v.” til: ”rentelovens § 5, stk. 1.”
[Ændret lovhenvisning]
Side 3 af 3
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at der i § 18 e i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige indsættes et 2. pkt., der bestemmer, at forældelse i sager omfattet af § 18
d, stk. 2, tidligst kan indtræde, når der er gået 3 år fra den dag, hvor restanceinddri-
velsesmyndighedens afgørelse blev truffet.
Det foreslåede 2. pkt. skal modificere den gældende bestemmelse i § 18 e, hvorefter
forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav, som fysiske og juridiske personer måtte
have som følge af en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i perioden fra
og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, vedrørende for-
dringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, løber fra den 8.
september 2015.
I § 18 d, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at
genoptagelse efter 1. pkt. er betinget af, at et krav om tilbagebetaling af det ind-
drevne eller modtagne beløb ikke er forældet, jf. § 18 e.
Hvis der som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12, i § 18 e i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indsættes et 2. pkt., der alene omhandler genoptagelse efter §
18 d, stk. 2, bør det præciseres i § 18 d, stk. 3, 2. pkt., at henvisningen i dette punk-
tum til § 18 e alene gælder § 18 e, 1. pkt., da det foreslåede 2. pkt. ikke skal gælde
for sager omfattet af § 18 d, stk. 3.
Til nr. 2
I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås, at der i § 18 d i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige indsættes en ny bestemmelse som stk. 4, hvis 3. pkt. bestemmer, at ved
opgørelsen af beløb, der tilbagebetales efter 2. pkt., vil alene renter beregnet efter §
5, stk. 1, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. skulle medregnes.
Ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 blev sidstnævnte lovs titel ændret til ”lov
om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven)”, og det foreslås der-
for, at der i den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige i stedet henvises til ”rentelovens § 5, stk. 1.”