Ændringsforslag fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L50/bilag/5/2118034.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 4. december 2019 J nr. 2019-1193 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2811 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Ændringsforslag til L 50 L 50 (forslag om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning) blev 1. behandlet d. 21. november 2019. På baggrund af tilbagemelding fra skatteministeren fremsættes et ændringsfor- slag til lovforslaget, hvorved selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, udvides til også at omfatte små vanddistributionsselskaber, dvs. selskaber der årligt trans- porterer mindre end 200.000 m3 drikkevand. Det foreslås samtidig, at denne ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, skal have virkning fra den 1. januar 2010. Derved vil ændringen få virkning fra og med det tidspunkt, hvor selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, blev indført. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20 L 50 Bilag 5 Offentligt
Ændringsforslag til L 50
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L50/bilag/5/2118035.pdf
Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabs- skatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Hjemmel til forberedelse og implemen- tering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt m.v.) (L 50) Til § 4 1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, nr. 4 a, 1. pkt., indsættes efter ”Vandforsy- ningsselskaber”: ”og vanddistributionsselskaber”. [Skattefritagelsen for små vandværker udvides til også at omfatte små vanddistributionsselskaber] Til § 5 2) Stk. 2 affattes således: ”Stk. 2. § 4 har virkning fra og med den 1. januar 2021, jf. dog 2. pkt. § 4, nr. 2, for så vidt angår vanddistributionsselskaber har virkning fra og med den 1. januar 2010.” [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 1] Bemærkninger Til nr. 1 Med ændringsforslaget foreslås det, at den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, om skattefrihed for vandforsyningsselskaber (vandværker), der ikke er omfattet af vandsek- torlovens § 2, stk. 1, udvides til også at omfatte vanddistributionsselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. De vandværker, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er værker, som årligt leverer mindre end 200.000 m3 drikkevand, og som ikke er ejet af en kommune. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20 L 50 Bilag 5 Offentligt Efter den gældende bestemmelse er det tillige en forudsætning for at være omfattet af skattefritagel- sesbestemmelsen, at selskabet har en egen indvinding af vand. Vanddistributionsselskaber er sel- skaber, der ikke har egen indvinding af vand. De vanddistributionsselskaber, der med ændringsforslaget omfattes af skattefriheden, er selskaber, der hver især årligt transporterer mindre end 200.000 m3 drikkevand. Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at også små vanddistributionsselskaber omfattes af skattefritagelsen, hvis de opfylder betingelsen om, at indtægterne, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål, og at selskabets leverance står åben for alle inden for selskabets område. Ændringen vil bl.a. betyde, at små vandforsyningsselskaber bevarer skattefriheden, selvom de måtte ændre karakter og er overgået til ren distribution, f.eks. fordi selskabets boringer er blevet forurenet eller er tørret ud, så det ikke længere er muligt at levere vand fra egne boringer. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da det alene vurde- res at have betydning for selskaber med en meget begrænset vanddistribution. Til nr. 2 Med ændringsforslaget foreslås det, at udvidelsen af den gældende bestemmelse om skattefrihed for små vandforsyningsselskaber til også at omfatte små vandistributionsselskaber skal have virkning fra den 1. januar 2010. Med det foreslåede virkningstidspunkt vil ændringen få virkning fra og med det tidspunkt, hvor bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, blev indført. Ved indfø- relsen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, blev vandforsyningsselskaber, der ikke omfattes vandsektorloven, således undtaget fra skattepligt. Ved at give bestemmelsen om skat- tefritagelse af små vanddistributionsselskaber tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2010 sikres en lige behandling af alle små vanddistributionsselskaber. Den foreslåede ændring er begunstigende.