L 4 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 3/12-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursge-
vinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i
selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 3. december 2019.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
4. december 2019
J.nr. 2019 - 2158
Skatteudvalget 2019-20
L 4 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. december 2019 fra KPMG Acor Tax
om, hvilken beskatning der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gælds-
eftergivelse til en udenlandsk debitor, jf. L 4 - bilag 11.
Svar
KPMG Acor Tax spørger i fortsættelse af deres henvendelse af 2. december 2019, jf. L 4
– bilag 9, hvilken beskatning, der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en
gældseftergivelse til en udenlandsk debitor, både hvor debitor efter udenlandske skatte-
regler får nedsat sit rentefradrag som følge af gældseftergivelsen, og hvor debitor ikke får
nedsat sit rentefradrag. Det anføres, at det kan lægges til grund for besvarelsen, at der
ikke sker en gældseftergivelse udover gældens kursværdi.
KPMG antager, at udenfor koncernforhold skal et dansk kreditorselskab af hensyn til
EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed som minimum have tilbageført ind-
tægtsførte renter, som debitorselskabet ikke har fradragsret for som følge af en gældsef-
tergivelse. Det anføres endvidere, at det indenfor koncernforhold som minimum kun vil
gælde, når debitorselskabet hører hjemme inden for EU/EØS, da det her er EU-rettens
regler om den frie etableringsret, der er gældende.
KPMG anfører, at denne lovhjemmel bør sikres ved en kodificering af lovhjemmelen til
den i Skatteministeriets notat af 30. november 1995 beskrevne retstilstand for beskatnin-
gen af renter hos kreditor, hvor debitor får nedsat sit rentefradrag efter ligningslovens § 5,
stk. 9.
KPMG spørger endvidere, om ligningslovens § 5, stk. 9, også skal finde anvendelse, hvor
kreditorselskabet eftergiver gæld, hvor gældens kursværdi er pari, dvs. hvor der reelt ydes
gave, tilskud eller lignende til debitorselskabet uden for og inden for koncernforhold. Det
anføres, at såfremt der skal tages højde for gældens kursværdi, bør ligningslovens § 5, stk.
9, vel justeres i lighed med beskatningen efter kursgevinstloven, hvor beskatningen er af-
hængig af gældens kursværdi, og hvor en eventuel forskelsværdi beskattes som gave eller
lignende eller efter reglerne for skattefrie tilskud indenfor koncernforhold.
Kommentar
Der ændres ikke med lovforslaget på beskatningen i henhold til den praksis, der er be-
skrevet i svaret på spørgsmål 12, hvorefter moderselskabet (kreditor) vil kunne få tilbage-
reguleret de indtægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos datterselskabet (debitor)
nedsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9.
Som anført i svaret på spørgsmål 12 vil Skatteministeriet i forlængelse af dette lovforslag
se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.