L 43 - svar på spm. 27 om, hvad baggrunden er for afslag i henhold til kravet om vellykket integration til de børn, der er omfattet af overgangsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mads Fuglede
UUI L 43 - svar på spm. 27.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/27/svar/1614609/2117475.pdf
Ministeren Side 1/2 3. december 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 17685 Akt-id 1097311 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27 til L 43 efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og inte- grationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 27 til L 43: Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for de afslag i henhold til kravet om vellykket integration, som er givet til de børn, der er omfattet af overgangs- ordningen? Svar: Jeg har ikke set og er ikke i besiddelse af akterne i de sager, der er omtalt i spørgsmålet. Det ønsker jeg heller ikke, da jeg som minister ikke kan og vil gå ind i enkelte personsager, men holde fokus på og stå på mål for de generelle regler, som udlændingemyndighederne træffer afgørelse efter. Jeg kan dog oplyse, at ministeriet i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget har fået oplysninger fra Udlændingestyrelsen om, hvilke elementer der generelt er indgået i vurderingen af, om integrationskravet var opfyldt. Udlændingestyrelsen har oplyst, at fælles for afgørelserne i disse sager er, at der i den skønsmæssigt prægede vurdering er indgået oplysninger om: Barnets alder Den herboende forælders integration i Danmark Barnets eventuelle ophold i Danmark Barnets eventuelle danskkundskaber Evt. ældre søskende, der tidligere er familiesammenført til Danmark Den herboende forælders intentioner og vilje i forbindelse med at lade barnet blive i hjemlandet Generelle formålsbetragtninger om genopdragelse Udlændingestyrelsens gennemgang pr. 26. juni 2019 viser, at det for hovedparten af de 83 sager er forhold som barnets alder og oplysninger om skolegang i kortere eller længere tid i hjemlandet samt oplysninger om karakteren af den herboende forælders integration i Danmark, der samlet har ført til, at der ikke anses at være Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 L 43 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Side 2/2 mulighed for en vellykket integration, mens der ikke i nogen sager er oplysninger, der kunne indikere at genopdragelse er baggrunden for, at barnet ikke har søgt opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt. Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen