Om ventetid i arbejdsskadesager.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 23

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/forslag/V23/20191_V23.pdf

    Til forespørgsel nr. F 14
    Forslag til vedtagelse nr. V 23
    Folketinget 2019-20
    Fremsat den 3. december 2019
    Forslag til vedtagelse
    Af Karina Adsbøl (DF), Lennart Damsbo-Andersen (S), Anne Honoré Østergaard (V), Samira Nawa (RV), Halime Oguz (SF),
    Christian Juhl (EL), Naser Khader (KF), Torsten Gejl (ALT), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex Vanopslagh (LA):
    Folketinget pålægger regeringen inden juni 2020 at invitere til møde om at modernisere arbejdsskade-
    lovgivningen, herunder arbejdet med at afkorte sagsbehandlingstiden væsentligt.
    Mennesker, der er kommet til skade på arbejdet, skal ikke vente unødigt længe på en afgørelse i deres
    arbejdsskadesag. Lang sagsbehandlingstid kan sætte den enkelte tilskadekomne i en økonomisk og ar-
    bejdsmæssig sårbar situation. Det er derfor helt afgørende, at arbejdsskadesystemet understøtter en hurtig
    afklaring i arbejdsskadesager, og hvor der samtidig er en høj kvalitet i sagsbehandlingen.
    Rigsrevisionen har netop undersøgt sagsbehandlingstiderne på arbejdsskadeområdet. Rigsrevisionen pe-
    ger på, at sagsbehandlingstiderne er faldet, men fortsat er lange. Folketinget noterer sig, at beskæftigelses-
    ministeren vil følge op på Rigsrevisionens beretning og fortsætte arbejdet ved de kommende forhandlin-
    ger.