REU alm. del - svar på spm. 200 om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 200
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato: 2. december 2019
Kontor: Forebyggelseskontoret
Sagsbeh: Mette Riis Nielsen
Sagsnr.: 2019-0030-2488
Dok.: 1303010
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 200
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 200 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indhente oplysninger om, hvordan andre euro-
pæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, dvs. bi-
lister der kører bevidst hurtigt og hensynsløst til stor fare for alle
andre trafikanter?”
Svar:
1. Det ligger mig meget på sinde at gøre noget ved det problem, vi oplever
med vanvidskørsel i Danmark.
Jeg har derfor iværksat et arbejde med henblik på at styrke indsatsen på om-
rådet. Mit embedsværk er i den forbindelse i dialog med Rigsadvokaten og
Rigspolitiet, som har inddraget politibetjente og anklagere, der til daglig be-
skæftiger sig med problemstillingen, så vi kan finde nogle tiltag, der virker
i praksis. Det er vigtigt at sikre, at politiet har effektive værktøjer til at hånd-
tere problemet.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
Udenrigsministeriet om at indhente bidrag fra myndighederne i Norge, Sve-
rige, Finland, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Østrig og England.
Ambassaden i Oslo har fra Samferdselsdepartementet og Politidirektoratet
bl.a. fået oplyst, at vanvidsbilisme eller leasing af køretøjer, som indgår i
vanvidskørsel, ikke er så udbredt i Norge som i Danmark, men at det fore-
kommer. Politiet har i forhold til vanvidskørsel i visse tilfælde gjort brug af
varetægtsfængsling, hvilket har været yderst effektivt, og derudover priori-
terer anklagemyndigheden behandlingen af alvorlige trafikovertrædelser.
Vejtrafikloven giver politiet en række virkemidler, som kan tages i brug ved
vanvidskørsel. Overtrædelse af vejtrafikloven straffes med bøde eller med
fængsel i op til et år, hvis forholdet ikke udløser strengere straf efter anden
lov. Efter straffeloven straffes den, der ved brug af motorkøretøj uagtsomt
volder betydelig skade eller en andens død, med fængsel i op til henholdsvis
3 år eller 6 år.
Der kan ske frakendelse af førerretten i en bestemt periode eller for altid,
hvis hensynet til trafiksikkerheden eller almene hensyn kræver det, og der
kan meddeles forbud mod brug af køretøj. Forbud mod brug af køretøj kan
ske i op til 1 år i gentagelsestilfælde eller i tilfælde, hvor fører har kørt mo-
3
torkøretøjet på en uforsvarlig måde, hvis hensynet til trafiksikkerheden kræ-
ver det, og ejeren eller andre stadig bruger køretøjet med ejerens samtykke.
Ambassaden i Stockholm har fra det svenske Justitsministerium bl.a. fået
oplyst, at en trafikant kan idømmes dagbøder for skødesløshed i trafikken
eller, hvis overtrædelsen er alvorlig, fængsel i højst to år. En person, der
uagtsomt forårsager ikke uvæsentlig legemsbeskadigelse, kan idømmes
bøde eller fængsel i op til 4 år afhængig af lovovertrædelsens alvorlighed.
Hvis der er tale om et groft lovbrud, der har forårsaget en anden persons
død, idømmes gerningsmanden fra 1 til 6 års fængsel afhængig af overtræ-
delsens alvorlighed.
Der kan ske frakendelse af kørekort, gives advarsel og fastsættes betingelse
om brug af alkolås. I de tilfælde, hvor kørekortindehaveren har gjort sig
skyldig i skødesløshed i trafikken, fastsættes en periode, hvor der ikke kan
udstedes et nyt kørekort.
Desuden kan et køretøj konfiskeres efter reglerne i straffeloven, hvis det er
nødvendigt for at forebygge forbrydelser, og det ikke er åbenbart urimeligt.
Et køretøj kan kun konfiskeres fra gerningsmanden, hvis køretøjet tilhører
ham eller hende.
Ambassaden i Helsinki har fra det finske Justitsministerium bl.a. fået oplyst,
at trafikovertrædelser er reguleret i den finske straffelov, der bl.a. indeholder
regler om grove krænkelser af trafiksikkerheden, grov spirituskørsel, over-
dragelse af et køretøj til en person under påvirkning af alkohol eller narko-
tika, flugt fra færdselsuheld og trafikforstyrrelser. For disse forseelser kan
straffen være bøde eller fængsel. Mindre trafikovertrædelser reguleres ved
lov om ordensbøder, som bl.a. indeholder regler om hastighedsgrænser og
mindre trafikforstyrrelser. Straffen for disse forseelser er bøde.
Politiet skal give et kørselsforbud til føreren af et motordrevet køretøj, hvis
føreren er fundet skyldig i grov krænkelse af trafiksikkerheden, spirituskør-
sel, grov spirituskørsel eller overtrædelse af reglerne omkring transport af
farligt gods mindst fire gange inden for to år eller tre gange på et år. Kør-
selsforbuddets længde er mindst en måned ved mindre forseelser og mindst
tre måneder ved grove overtrædelser.
Politiet kan i visse tilfælde konfiskere køretøjer. Der kan ikke ske konfiska-
tion, hvis køretøjet er helt eller delvist ejet af en person, som ikke er lov-
overtræderen, ikke er medskyldig til forbrydelsen eller for hvem eller med
4
hvis samtykke forseelsen er begået. Som regel kan et køretøj, som ikke til-
hører lovovertræderen, ikke konfiskeres.
Ambassaden i Berlin har fra det tyske Justitsministerium bl.a. fået oplyst, at
færdselssikkerhed er et vigtigt politisk emne i Tyskland, og at der er søsat
en række præventive initiativer og informationskampagner vedrørende van-
vidsbilisme.
Personer, der har kørt hensynsløst i bil, kan straffes i form af bøde eller
fængselsstraf. Ved deltagelse i vanvidskørsel kan der som udgangspunkt
idømmes bødestraf eller op til 2 års fængsel. Ved vanvidskørsel, hvor andres
liv er i fare, kan der idømmes bødestraf eller op til 5 års fængsel, og ved
vanvidskørsel med påkørsel af andre, kan den tiltalte idømmes op til 10 års
fængsel.
Der kan ske frakendelse af kørekort ved hensynsløs kørsel, hvis en dommer
finder bilisten uegnet som fører af motoriserede køretøjer.
Der kan desuden ske midlertidig konfiskation i en periode på 1-6 måneder
ved vanvidskørsel. I tilfælde, hvor bilen ikke ejes af føreren, kan bilen kon-
fiskeres, hvis ejeren af bilen har vidst, at bilen ville blive brugt til vanvids-
kørsel, eller hvis ejeren på letsindig vis har medvirket til, at bilen kunne
blive benyttet til vanvidskørsel.
Ambassaden i Haag har fra det nederlandske Justits- og Sikkerhedsministe-
rium bl.a. fået oplyst, at der for farlig kørsel, der ikke medfører skader i form
af kvæstelser, kan idømmes maksimalt to måneders fængsel eller pålægges
en bøde på maksimalt 4.150 euro. Der kan i sådanne tilfælde ske frakendelse
af førerretten i op til to år. For farlig kørsel, der medfører personskader eller
tab af liv, idømmes maksimalt 9 års fængsel eller pålægges en bøde på mak-
simalt 83.000 euro. Den maksimale frakendelse af førerretten er i disse til-
fælde fem år, dog således at den maksimale frakendelse fordobles ved gen-
tagne lovovertrædelser inden for fem år.
Politiet kan beslaglægge køretøjer i visse tilfælde, f.eks. når den maksimalt
tilladte hastighed overskrides med mindst hundrede procent, og der opstår
fare. Det gælder også i tilfælde af trafikfarlig opførsel. Beslaglæggelse er
også muligt, hvis den lovovertrædende ikke er ejer af køretøjet. Beslaglæg-
gelse af køretøjer anvendes kun i begrænset omfang.
P.t. behandles et lovforslag i Parlamentets Første Kammer, der vil hæve
5
straffen for farlig køreadfærd. En politisk og offentlig debat har vist, at kløf-
ten mellem straffene for farlig køreadfærd uden og med konsekvenser blev
fundet for stor.
Ambassaden i Bruxelles har fra det belgiske Justitsministerium bl.a. fået op-
lyst, at der ikke findes nogle specifikke bestemmelser rettet mod vanvidsbi-
lister, men at vanvidskørsel kan falde ind under flere bestemmelser i den
belgiske færdselslov, f.eks. om, at man ikke må være til fare for andre i tra-
fikken. For forseelserne kan der idømmes bøde.
I grove tilfælde er der mulighed for at frakende kørekortet i en periode på
mellem 8 dage og 5 år.
Det er muligt at konfiskere et køretøj, men udelukkende i tilfælde, hvor en
domstol har frakendt ejeren kørekortet i mindst 3 måneder. Konfiskation er
ikke muligt, hvis køretøjet tilhører en anden person.
Ambassaden i Wien har fra det østrigske Indenrigsministerium bl.a. fået op-
lyst, at man i indsatsen mod vanvidsbilister først og fremmest gør brug af
civile politibiler, der er udstyret med videokameraer med tilhørende opta-
gelsesenheder, som indsættes målrettet mod hensynsløse bilister, og at poli-
tiet bl.a. efterforsker, hvor kapkørsler finder sted.
Straffen for lovovertrædelser, som begås under særligt farlige forhold eller
med særlig hensynsløshed, hastighedsoverskridelser, spirituskørsler mv. er
bøde på 5.900 euro.
Der skal ske midlertidig inddragelse af førerretten/kørekortet på stedet, hvis
føreren er i en påvirket tilstand og dermed ikke længere er i en kørselsberet-
tiget tilstand. Derudover kan det ske i visse tilfælde ved større hastigheds-
overskridelser. En eventuel inddragelse af kørekortet kan besluttes af den
pågældende kørekortmyndighed.
Der er ikke hjemmel til konfiskation. Politiet kan dog i visse tilfælde give
forbud mod, at kørslen kan fortsættes (eller anden brug af køretøjet), f.eks.
hvis føreren er påvirket og udgør en fare for trafiksikkerheden.
Derudover kan politiet tvangsmæssigt bringe en bil til standsning, indtil en
foreløbig sikkerhedsstillelse (garanti) er blevet betalt. Det er op til myndig-
hederne at beslutte, om myndighederne, selvom garantien ikke betales, vil
udlevere køretøjet til dets ejer, hvis ejeren ikke selv har begået en lovover-
trædelse og ønsker råderet over køretøjet.
6
Ambassaden i London har fra det britiske transportministerium bl.a. fået op-
lyst, at der ikke er deciderede operative indsatser eller specifikke tiltag fra
myndighederne i UK mod såkaldte vanvidsbilister.
Politiet kan konfiskere køretøjer, hvis de menes at være anvendt i et krimi-
nelt foretagende, og det vurderes proportionalt at indføre beskyttende for-
anstaltninger eller beskytte beviser.
Justitsministeriet kan henvise til vedlagte bilag, hvoraf de indhentede bidrag
fremgår.