L 64 - svar på spm. 2 om kommunalt ejede forsyningsselskabers mulighed for ændring af valg af form for inddrivelse, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt ejede
forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens
overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i
udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt foræl-
delse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
2. december 2019
J.nr. 2019 - 3365
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ifølge lovforslaget lægges der op til, at de kommunalt ejede forsyningsselskaber efter tre
år kan beslutte sig for at gå tilbage til statslig inddrivelse, og at valget derefter ikke ændres.
Vil ministeren redegøre for, hvorfor valget ikke er mere fleksibelt, så de kommunalt ejede
forsyningsselskaber f.eks. hvert tredje år kan omgøre deres valg, så det ikke ender med at
blive et ”engangstilbud”? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren vil
stille ændringsforslag herom. I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et
ændringsforslag herom.
Svar
Som det fremgår af høringsskemaet til lovforslaget (L 64 – bilag 2) i kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Affaldsforening, er det vurderingen, at det er nødvendigt at fast-
sætte en bindingsperiode på 3 år for et valg af privat inddrivelse og afskære muligheden
for løbende til- og fravalg af privat inddrivelse. Det skyldes, at det er en omkostningstung
proces at til- og afkoble fordringshavere fra Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer, PSRM
og DMI. Ved en mulighed for løbende til- og fravalg af privat inddrivelse vil det være
vanskeligt for Gældsstyrelsen og fordringshaverne at have et fuldstændigt overblik over,
hvilke fordringer der har været undergivet henholdsvis offentlig og privat inddrivelse.
Jeg mener, at der med den løsning, der er valgt i lovforslaget, skabes de nødvendige for-
udsætninger for, at de kommunalt ejede forsyningsselskaber kan vurdere, hvilken inddri-
velsesløsning de foretrækker. Det bemærkes, at høringssvarene til lovforslaget har givet
anledning til en ændring af den foreslåede ordning. For at give forsyningsselskaberne
bedre muligheder for og tid til at vurdere, hvilken form for inddrivelse – offentlig eller
privat – der foretrækkes, er det valgt at forlænge fristen for deres stillingtagen fra 3 måne-
der til 6 måneder.
På baggrund heraf er det ikke min hensigt at fremsætte et ændringsforslag, men jeg yder
gerne den ønskede tekniske bistand til et ændringsforslag, der skal muliggøre den i
spørgsmålet beskrevne valgfrihed.
Et ændringsforslag kan have følgende indhold:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteind-
beretningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt ejede forsy-
ningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens
overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-
velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse
samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.)
Side 3 af 6
Til § 1
1) I den under nr. 2 foreslåede § 1b affattes stk. 2 således:
»Stk. 2. Når der er gået 3 år eller mere fra den dag, hvor det kan lægges til grund, at loven
skal eller ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse af den kommunalt ejede forsynings-
virksomheds fordringer, kan den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed ved meddelelse
til restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at loven med virkning fra modtagelsen af med-
delelsen henholdsvis ikke skal eller skal finde anvendelse for opkrævning og inddrivelse af
den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds fordringer, for hvilke den seneste rettidige
betalingsdag er dagen for modtagelsen af den ny meddelelse eller senere. Renter og gebyrer,
der vedrører fordringer, der allerede er eller har været overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden, fordringer, som sådanne gebyrer vedrører, og opskrivningsfordringer til
disse fordringer omfattes ikke af et valg efter 1. pkt., hvorefter loven ikke skal gælde for
opkrævning og inddrivelse af den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds fordringer.
Renter af fordringer, for hvilke den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed tidligere har
valgt, at loven ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse, og gebyrer, der alene vedrører
sådanne fordringer, omfattes ikke af et valg efter 1. pkt., hvorefter loven skal gælde for
opkrævning og inddrivelse af den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds fordringer.«
[Valg af offentlig respektive privat inddrivelse for kommunalt ejede forsyningsvirksomhe-
der, når der er gået mindst 3 år fra den dag, hvor det kan lægges til grund, at forsynings-
virksomheden har valgt privat respektive offentlig inddrivelse]
2) I den under nr. 2 foreslåede § 1 b udgår i stk. 3 »i medfør af stk. 1«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås med nr. 1, at den i lovforslaget foreslåede regel i § 1 b, stk. 2, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige får en ændret affattelse, så det i § 1 b, stk. 2, 1. pkt., bestem-
mes, at det altid skal være muligt for en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der har
valgt privat inddrivelse, at kunne overgå til offentlig inddrivelse, og at en kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed, der har valgt offentlig inddrivelse, tilsvarende skal kunne overgå til
privat inddrivelse, idet der dog skal være gået mere end 3 år fra den dag, hvor det kan lægges
til grund, hvilken form for inddrivelse – offentlig eller privat – der skal gælde for forsy-
ningsvirksomhedens fordringer.
Forslaget skal således muliggøre et løbende til- og fravalg af privat inddrivelse.
Henvisningen til den dag, hvor det kan lægges til grund, hvilken form for inddrivelse –
offentlig eller privat – der skal gælde for den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds for-
dringer, er et ordlydsvalg, der skal muliggøre, at også kommunalt ejede forsyningsvirksom-
heder, der ikke senest den 1. juli 2020 har meddelt restanceinddrivelsesmyndigheden, at
Side 4 af 6
den har valgt privat inddrivelse, og derfor er forblevet hos den offentlige inddrivelse via
restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås at skulle have mulighed for at vælge privat ind-
drivelse. Et sådant valg af privat inddrivelse vil for en sådan kommunalt ejet forsynings-
virksomhed derfor kunne ske, når der er gået mindst 3 år fra den 2. juli 2020, som er den
dag, hvor det med sikkerhed vides, om en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der alle-
rede ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2020 havde retsevne, har besluttet sig for at
forblive hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Kommunalt ejede forsyningsvirksomheder
vil således til og med den 1. juli 2020 kunne meddele restanceinddrivelsesmyndigheden, at
de vælger privat inddrivelse af deres fordringer, jf. den i lovforslaget foreslåede bestem-
melse i § 1 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det foreslås, at
en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der er forblevet hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, med den foreslåede regel i nr. 1 skal kunne vælge privat inddrivelse ved at give
restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse herom den 3. juli 2023 eller senere.
Et kommunalt ejet forsyningsselskab, der opnår retsevne den 1. april 2020, vil med den i
lovforslaget foreslåede regel i § 1 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige senest den 1. oktober 2020 skulle give restanceinddrivelsesmyndigheden medde-
lelse om et valg af privat inddrivelse, for at valget er gyldigt. Er der ikke givet restanceind-
drivelsesmyndigheden nogen meddelelse, vil det den 2. oktober 2020 kunne lægges til
grund, at den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed er forblevet under den offentlige
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og den kommunalt ejede forsyningsvirk-
somhed vil derfor med den foreslåede regel i nr. 1 kunne vælge privat inddrivelse ved at
give restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse herom den 3. oktober 2023 eller senere.
Meddelelsen af et valg efter den i nr. 1 foreslåede regel i § 1 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige vil indebære, at lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige med virkning fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af meddelelsen
ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse af fordringer, for hvilke den seneste rettidige
betalingsdag er dagen for modtagelsen af den ny meddelelse eller senere.
Hvis den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds valg efter den i nr. 1 foreslåede bestem-
melse i § 1 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige går ud på at forlade
den offentlige inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås det, at det i § 1 b,
stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at renter og gebyrer, der vedrører fordringer, der allerede er eller
har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, fordringer, som sådanne gebyrer
vedrører, og opskrivningsfordringer til disse fordringer ikke omfattes af et valg efter 1. pkt.
Der er tale om samme afgrænsning som den, der er foretaget i den i lovforslaget foreslåede
bestemmelse i § 1 b, stk. 1, 4. pkt., om et førstegangsvalg af privat inddrivelse inden for
den tidsfrist, der foreslås i § 1 b, stk. 1, 2. pkt.
Hvis den kommunalt ejede forsyningsvirksomheds valg efter den i nr. 1 foreslåede bestem-
melse i § 1 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige derimod går ud på
at forlade den private inddrivelse, som tidligere er valgt af forsyningsvirksomheden, og i
stedet overgå til den offentlige inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås
Side 5 af 6
det, at det i § 1 b, stk. 2, 3. pkt., bestemmes, at renter af fordringer, for hvilke den kommu-
nalt ejede forsyningsvirksomhed tidligere har valgt, at loven ikke skal gælde for opkrævning
og inddrivelse, ikke omfattes af et valg efter 1. pkt.
Fordringer, der skal forblive under den private inddrivelse, som den kommunalt ejede for-
syningsvirksomhed ønsker at forlade, vil kunne udløse opkrævningsrenter, der forfalder til
betaling fra og med dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af den ny
meddelelse om valget af den offentlige inddrivelse, som den kommunalt ejede forsynings-
virksomhed nu ønsker. Selv om disse opkrævningsrenter således har den seneste rettidige
betalingsdag på en dag, der ligger på dagen for den ny meddelelse eller senere, findes det
naturligt, at også disse opkrævningsrenter skal forblive under den private inddrivelse, som
den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed nu ønsker at forlade. I modsat fald vil restan-
ceinddrivelsesmyndigheden ikke kunne håndtere den accessoriske forældelse efter foræl-
delseslovens § 23, stk. 2, af sådanne renter, da restanceinddrivelsesmyndigheden ikke vil
have indsigt i, om den fordring, som renterne vedrører, under forløbet med den private
inddrivelse er bortfaldet ved forældelse, således at renterne rammes af accessorisk foræl-
delse.
Gebyrer, der alene vedrører sådanne fordringer, der skal forblive under privat inddrivelse,
foreslås også at skulle forblive under privat inddrivelse, selv om deres sidste rettidige beta-
lingsdag indtræder på dagen for restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af medde-
lelsen om valget af offentlig inddrivelse eller senere.
Hvis et gebyr derimod ud over at vedrøre en fordring, der skal forblive under privat ind-
drivelse, også vedrører en fordring, hvis sidste rettidige betalingsdag indtræder på dagen for
restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af meddelelsen om valget af offentlig ind-
drivelse eller senere, hvorfor denne fordring ved det foretagne valg vil overgå til offentlig
inddrivelse, vil gebyret også overgå til offentlig inddrivelse, hvis dets seneste rettidige beta-
lingsdag indtræder på dagen for denne meddelelse eller senere. Som følge af reglen i § 3 B,
stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter gebyrer, der modtages
af restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, efter modtagelsen med hensyn til ac-
cessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, alene anses at vedrøre det hoved-
krav, som gebyret ved overdragelsen oplyses at være knyttet til, vil der i denne situation
ikke være noget problem for restanceinddrivelsesmyndigheden med håndteringen af den
accessoriske forældelse af gebyret.
Når det ikke i den foreslåede regel i § 1 b, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige foreslås at inkludere den del af ordlyden i 2. pkt., der vedrører opskrivningsfor-
dringer, skyldes det, at opskrivningsfordringer er en selvstændig fordringstype, der alene
anvendes for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 2
Side 6 af 6
Der foreslås med nr. 2 en nødvendig konsekvensændring i den i lovforslaget foreslåede
regel i § 1 b, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter konsekvensændrin-
gen, der skyldes den ovenfor foreslåede regel i nr. 1, vil de bestemmelser – § 2, stk. 3, 2.
pkt., og § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og rentelovens §§ 9 a og 9 b –
der skal finde anvendelse for fordringer, der er overgået til privat inddrivelse i medfør af
den i lovforslaget foreslåede regel i § 1 b, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
også skulle finde anvendelse for fordringer, der er overgået til privat inddrivelse i medfør
af den regel, der foreslås i nr. 1 ovenfor om den ændrede affattelse af den regel, der i lov-
forslaget foreslås i § 1 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Konsekvens-
ændringen gennemføres, ved at ordene »i medfør af stk. 1« udgår af stk. 3.