L 43 - svar på spm. 28, om alle de børn, der er omfattet af overgangsordningen, vil kunne opnå en vellykket integration i Danmark, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 43 - svar på spm. 28.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/28/svar/1613741/2115870.pdf

Ministeren
Side 1/2
29. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 17688
Akt-id 1097329
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 til L 43 efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28 til L 43:
Er det ministerens opfattelse, at alle de børn, der er omfattet af overgangsordnin-
gen, vil kunne opnå en vellykket integration i Danmark?
Svar:
Kravet om vellykket integration har – navnlig efter ophævelsen af 2-årsfristen i
2016 – ført til nogle resultater, der er svære at forklare og forsvare.
Derfor indgik Socialdemokratiet i februar 2019 en aftale med den tidligere rege-
ring og Dansk Folkeparti om afskaffelse af kravet om vellykket integration og ind-
førelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammen-
føring med børn.
Det er dog ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet gerne havde set, at aftalen
også tog hånd om de børn, der er kommet i klemme på grund af de eksisterende
regler.
Det også baggrunden for, at ét af punkterne i Socialdemokratiets politiske forstå-
else med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er, at ”de irka 70 ør , der er
kommet i klemme på grund af integrationsvurderingerne fra 2016 og til nu, [skal]
hjælpes ved, at de får tre måneder til at ansøge om familiesammenføring ud fra
kriterier e i de ye lovgiv i g, selvo deres forældre har været her læ gere.”
Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at alle de børn, der er omfattet af overgangs-
ordningen, vil kunne opnå en vellykket integration i Danmark. Men jeg har ingen
grund til at tro, at det ikke vil være tilfældet. Jeg er optaget af, at børn, der skal
have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt. Det er i alles inte-
resse.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2/2
På den baggrund har regeringen foreslået, at de børn, der er kommet i klemme på
grund af kravet om vellykket integration og ophævelsen af 2-årsfristen, bør have 3
måneder til at ansøge om familiesammenføring efter de nye regler, selvom deres
forældre har været her i længere tid end 3 måneder.
Jeg er glad for, at der synes at være bred opbakning i Folketinget, bl.a. fra spørge-
rens parti, til at give en hjælpende hånd til de børn, der er kommet i klemme på
grund af de eksisterende regler, der som nævnt har ført til nogle resultater, der er
svære at forklare og forsvare.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen