L 43 - svar på spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at børn i alderen 0-8 år fortsat har samme mulighed for familiesammenføring som i de eksisterende regler, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Andreas Steenberg
UUI L 43 - svar på spm. 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/23/svar/1613738/2115864.pdf
Ministeren Side 1/3 29. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 17583 Akt-id 1095676 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 23 til L 43 efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 23 til L 43: Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at børn i alderen 0-8 år fortsat har samme mulighed for familiesammenføring som i de eksisterende regler? Svar: 1. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et æn- dringsforslag, der vil betyde, at børn, der er under 8 år på ansøgningstidspunktet, ikke vil være omfattet af den foreslåede 3-månedersfrist og heller ikke det gæl- dende krav om vellykket integration. Det ønskede ændringsforslag kan herefter se ud som følgende: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning) (L 43) [af […]]: Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 20, 1. pkt., indsættes efter »Et barn« ordene: »over 8 år«. [Aldersgrænse på 8 år for anvendelse af ansøgningsfristen] Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 L 43 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2/3 2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 20, udgår nr. 3, og i stedet indsættes: »3) Når barnet fylder 8 år efter, at forælderen er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, regnes fristen fra barnets fyldte 8. år, jf. dog nr. 1 og 2.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1] Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget vil indebære, at ansøgningsfristen ikke finder anvendelse, hvis barnet er under 8 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstil- ladelse. Er barnet derimod fyldt 8 år, vil ansøgningen som udgangspunkt skulle indgives senest 3 måneder efter, at den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborger- skab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, medmindre fristen skal beregnes fra et senere tidspunkt efter den foreslåede affattelse af udlændin- gelovens § 9, stk. 20, nr. 1-3, i det fremsatte lovforslag, jf. dog ændringsforslag nr. 2. Ændringsforslaget ændrer ikke på, at 3-månedersfristen – der således kun vil gæl- de for børn, der er fyldt 8 år – vil blive fraveget, hvis der foreligger ganske særlige grunde. Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og indebærer, at ansøgningsfristen først vil skulle beregnes fra barnets fyldte 8. år, hvis barnet først fylder 8 år efter, at en herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i lan- det eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret. Var barnet således under 8 år, da den herboende forælder blev meddelt opholds- tilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, blev tilmeldt folkeregistret, vil ansøgningen senest skulle indgives 3 måneder efter barnets fyldte 8. år. Tilsvarende vil ansøgningen senest skulle indgives senest 3 måneder efter barnets fyldte 8. år, hvis barnet først bliver født efter, at den herboende forælder er med- delt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folke- registret. Side 3/3 Dette gælder, medmindre fristen skal beregnes fra et senere tidspunkt efter den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1 og 2, i det fremsatte lovforslag. Hvis en forælder, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ønsker familiesammenføring med et barn, der er under 8 år på det tids- punkt, hvor forælderen har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, be- regnes 3-månedsfristen således først fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 8 år, jf. den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1. Tilsvarende beregnes 3-månedsfristen først fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 8 år, hvis en forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8, ønsker familiesammenføring med et barn, der er under 8 år på det tidspunkt, hvor forælderen meddeles tids- ubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 2. 2. Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti bl.a. om indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøg- ning om familiesammenføring med børn. Denne aftale, som jeg står ved, indehol- der ikke en aldersgrænse som ønsket af spørgeren. Herudover er det min opfattelse, at man ikke kan sammenligne den foreslåede ansøgningsfrist med det gældende krav om vellykket integration. De grunde, der ligger til grund for, at der ikke stilles et krav om vellykket integration over for helt små børn, gør sig ikke på helt samme måde gældende i forhold til en ansøgnings- frist. Formålet med lovforslaget er således, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt. Det er i alles interesse – især børnenes. Hertil kommer muligheden for at fravige ansøgningsfristen, hvis der foreligger ganske særlige grunde. Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen