L 43 - svar på spm. 13 om, hvad evalueringen skal dokumentere, og hvilket statistisk materiale den skal tage udgangspunkt i for at belyse effekten af de nye regler, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
UUI L 43 - svar på spm. 13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/13/svar/1613669/2115704.pdf
Ministeren Side 1/2 29. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 17450 Akt-id 1093902 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13 til L 43 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13 til L 43: Vil ministeren redegøre for, hvad den i bemærkningerne omtalte evaluering skal dokumentere, og hvilket statistisk materiale evalueringen skal tage udgangspunkt i, for at belyse effekten af de nye regler? Svar: Den foreslåede evaluering har til formål at afklare, om ordningen fungerer efter hensigten, jf. aftalen fra februar 2019 mellem den nuværende regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om nye regler for familiesammenføring med børn. Jeg kan vedrørende statistisk materiale henvise til følgende bidrag, som Udlæn- dinge- og Integrationsministeriet har indhentet fra Udlændingestyrelsen: ”Til brug for besvarelse af spørgsmål 13 (ad L 43), stillet af Udlændin- ge- og Integrationsudvalget den 21. november 2019, kan Udlændin- gestyrelsen oplyse, at styrelsen vil tilrettelægge sagsbehandlingen af ansøgninger om børnesammenføring således, at der – i tilfælde af at lovforslaget vedtages – foretages følgende registreringer ved afgørel- se af ansøgninger om opholdstilladelse under henvisning til udlæn- dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der indgives fra og med den 1. januar 2020: Opholdstilladelse, hvor ansøger er omfattet af 3- månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er overholdt. Opholdstilladelse, hvor ansøger ikke er omfattet af 3- månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, da ansøger ik- ke opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller en anden fast omsorgsperson. Opholdstilladelse, hvor ansøger er omfattet af 3- månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 L 43 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 overskredet, men hvor kravet er fraveget under henvisning til ganske særlige grunde. Afslag på ansøgning om opholdstilladelse, hvor ansøger er om- fattet af 3-månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er overskredet, men hvor der ikke foreligger ganske sær- lige grunde, der kunne føre til fravigelse af kravet. Afslag på ansøgning om opholdstilladelse, hvor ansøger er om- fattet af 3-månedersfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, og fristen er overholdt, men hvor ansøgeren meddeles afslag af andre grunde. Der vil på baggrund af disse registreringer til brug for evalueringen inden udgangen af 2022 kunne leveres statistisk materiale vedrøren- de antallet af tilladelser og afslag på opholdstilladelse, hvor den fore- slåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 20, har været bragt i anvendelse. Udlændingestyrelsen vil herudover tilrettelægge sagsbehandlingen således, at der kan leveres statistisk materiale for de ansøgere, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning. Dette materiale vil kunne belyse, hvor mange af de omfattede ansøgere der har søgt om opholdstilladelse på ny, hvorvidt de har søgt inden for den angivne frist, og hvad udfaldet af deres ansøgning er.” Jeg kan til sidste del af bidraget tilføje, at den foreslåede overgangsordning ikke er en del af den foreslåede evaluering. Overgangsordningen indebærer imidlertid, at der kan være sager i den første del af evalueringsperioden, hvor der vil blive meddelt opholdstilladelse, selvom 3- månedersfristen er overskredet. Det vil derfor være relevant at kunne udskille de sager, der har været behandlet efter overgangsordningen, fra det samlede antal sager om familiesammenføring med børn i evalueringsperioden. Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen