Om anvendelsen af handelssanktioner.
Tilhører sager:
Aktører:
V 21
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/forslag/V21/20191_V21.pdf
Til forespørgsel nr. F 12 Forslag til vedtagelse nr. V 21 Folketinget 2019-20 Fremsat den 29. november 2019 Forslag til vedtagelse Af Bjarne Laustsen (S), Stén Knuth (V), Anne Sophie Callesen (RV), Karsten Hønge (SF), Naser Khader (KF), Sikandar Siddique (ALT) og Henrik Dahl (LA): Folketinget finder, at handelssanktioner kan være et nyttigt udenrigspolitisk instrument, som er at fore- trække frem for anvendelse af væbnet magt. Folketinget udtaler støtte til, at sanktioner kan anvendes i bestræbelserne på at sikre fred og overholdel- se af international ret, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Der bør så vidt muligt an- vendes specifikke og målrettede sanktioner. Negative konsekvenser for virksomheder og arbejdstagere i EU bør tages i betragtning, når EU’s sanktioner udformes. Folketinget anerkender, at handelssanktioner indført af FN, EU eller tredjelande i visse begrænsede til- fælde kan føre til eksportbegrænsninger i et sådant omfang, at danske virksomheder må afskedige medar- bejdere. Det kan være en utilsigtet konsekvens, som i videst muligt omfang bør imødegås. Folketinget opfordrer regeringen til at anvende allokerede offentlige midler og myndigheder, herunder Eksportrådet, til at hjælpe danske virksomheder med at finde andre markeder i tilfælde, hvor sanktioner måtte få uhensigtsmæssige konsekvenser for eksportmulighederne til et sanktionsramt marked.