Henvendelse af 26/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse L 64 - foretræde

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L64/bilag/5/2114439.pdf

    Til medlemmerne af Skatteudvalget
    L 64 – ændring af inddrivelsesloven; privat inddrivelse for kommunale
    forsyninger
    Foreningerne beder om svar på følgende spørgsmål:
    Manglende fleksibilitet
    Hvilke konkrete arbejdsprocesser i Gældstyrelsens inddrivelsessystem betyder,
    at ministeren vurderer, det vil være omkostningstungt for styrelsen, såfremt
    en kommunalforsyning efter ca. 3 år anmoder om at sikre inddrivelsesaktør?
    Er det -muligt at indrette Gældsstyrelsens inddrivelsessystemet således, at ar-
    bejdsprocessen ved skiftet mellem inddrivelsesaktør primært bliver løftet ved
    tastearbejde, udført af de kommunale forsyninger?
    Baggrund:
    Foreningerne har bemærket, at ministeren fremlægger et ”engangstilbud” i
    forhold til hvilken inddrivelsesaktør, de kommunale forsyninger vælger at gøre
    brug af. Principielt har samfundet en interesse i, at disse forsyninger vælger
    den til hver en tid mest effektive inddrivelsesaktør. Det synes umiddelbart
    praktisk og økonomisk håndterbart at oprette et system til at håndtere skiftet,
    når et sådan skifte evt. måtte opstå en gang hver tredje år.
    Omkostninger der ikke kan overvæltes
    Forsyningernes sædvanlige tilgang til forskellige arbejdsprocesser er, at disse
    skal optimeres, ikke mindst ud fra et økonomisk perspektiv. Kan ministeren
    bekræfte, at den nuværende formulering af lovforslaget herunder henvisnin-
    gen til §11 i inddrivelsesloven betyder, at den oplagte proces for at få restan-
    cerne hjem er at gå direkte til fogedretten fremfor at søge en løsning i det for-
    udgående inkassoarbejde (udenretlig løsning)?
    Når det kan oplyses, at 80% af alle restance-sager i den private sektor resul-
    terer i en (forholdsvis billig) udenretlig løsning, mener ministeren så, at det er
    ønskværdigt, at der i forbindelse med privat inddrivelse for kommunale forsy-
    ninger, skal søges en indenretlig løsning hos fogedretten?
    Ved at henvise til § 11 i inddrivelsesloven er der opstået usikkerhed i forhold
    til hvilke konkrete inkassoomkostninger, der kan overføres på debitor. Kan det
    bekræftes, at dette vil betyde ekstra ressourceforbrug og uklarhed hos forbru-
    gere, forsyninger og fogedretter?
    Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2019-20
    L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5
    Offentligt
    Når der skal findes en løsning, der kan afslutte et skyldnerforhold, hvad vurde-
    rer ministeren så, at en potentiel debitor vil opleve som mest indgribende; en
    udenretlig eller en indenretlig løsning?
    Hvad skal der til for at sikre, at alle kommunale forsyninger, uanset nogle for-
    dringer kan være tillagt udpantningsret, får nøjagtig samme adgang til at få
    dækket inkassoomkostninger m.v., som de øvrige, private forsyninger har i
    forbindelse med såvel udenretlig som indenretlig inddrivelse af gæld?
    Vil der være juridisk muligt, at der kan indsættes en (sær)regel i inddrivelses-
    loven, som ligestiller private og offentlige forsyninger i den forbindelse?
    Med venlig hilsen
    Carl-Emil Larsen Lars Aagaard
    DANVA Dansk Energi
    Kim Mortensen Mikkel Brandrup
    Dansk Fjernvarme Dansk Affaldsforening