Fremsat den 28. november 2019 af Peder Hvelplund (EL), Søren Søndergaard (EL), Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23885

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/beslutningsforslag/B47/20191_B47_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. november 2019 af Peder Hvelplund (EL), Søren Søndergaard (EL), Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ens krav til kvalifikationer hos læger i Danmark, der er uddannet i
    henholdsvis EU-/EØS-lande og tredjelande
    Med det formål at sikre patientsikkerheden pålægger Fol-
    ketinget regeringen i indeværende folketingsår at sørge for,
    at personer, der er uddannet i et EU-/EØS-land – bortset fra
    Danmark og de øvrige nordiske lande – og som søger om
    dansk lægeautorisation eller anerkendelse som speciallæge i
    Danmark, mødes med de samme krav til og test af kvalifika-
    tioner som ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i
    lande uden for EU/EØS.
    Beslutningsforslag nr. B 47 Folketinget 2019-20
    AX023885
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af nr.
    B 136, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstodemde 2018-19, 1.
    samling, tillæg A, B 136 som fremsat, og tillæg F, møde 91,
    kl. 13:00.
    I Danmark sikres det i dag, at læger har de nødvendige
    kompetencer, grundlæggende ved den autorisation, som læ-
    gen opnår efter godkendt lægeuddannelse eller speciallæge-
    uddannelse. Det sker på baggrund af en ansøgning til Styrel-
    sen for Patientsikkerhed, som er den danske myndighed, der
    tildeler autorisationer til læger og speciallæger. På den måde
    opnås der sikkerhed for, at lægen/speciallægen har det nød-
    vendige faglige og sproglige niveau til at behandle patienter
    på en sikker og forsvarlig måde. Det skaber tryghed hos pa-
    tienterne. Kravet om en autorisation fra Styrelsen for Patie-
    ntsikkerhed gælder også personer, der er uddannet uden for
    Danmark, og som ønsker at arbejde som læge/speciallæge i
    Danmark, Grønland eller på Færøerne. Man må ikke arbejde
    som læge/speciallæge i Danmark uden en dansk autorisa-
    tion. Ansøgningsprocessen og graden af dokumentations-
    krav til læger uddannet i udlandet afhænger dog af lægens/
    speciallægens statsborgerskab, og i hvilket land lægen/
    speciallægen er uddannet. Læger fra lande uden for EU/EØS
    skal igennem en omfattende ansøgningsproces, som består
    af flere punkter, før lægen/speciallægen kan søge stillinger i
    det danske sundhedsvæsen på lige fod med danske læger.
    Ansøgningsprocessen inkluderer følgende punkter:
    – Ansøgning og godkendelse af uddannelsen hos Styrelsen
    for Patientsikkerhed.
    – Bestået sprogprøve i dansk 3 med mindst karaktererne 7,
    7 og 10 (i henholdsvis læseforståelse, skriftlig fremstil-
    ling og mundtlig kommunikation).
    – Beståelse af flere medicinske fagprøver.
    – Beståelse af kursus i dansk sundhedslovgivning.
    – 6 eller 12 måneders evalueringsansættelse, hvor lægerne
    kompetencevurderes systematisk i både kliniske kompe-
    tencer og kommunikative evner.
    Der stilles imidlertid ikke samme krav til læger/speciallæ-
    ger fra EU-/EØS-lande. EU’s regler for gensidig anerken-
    delse af erhvervskvalifikationer (Europa-Parlamentet og Rå-
    dets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerken-
    delse af erhvervsmæssige kvalifikationer) forpligter således
    Styrelsen for Patientsikkerhed til at udstede dansk autorisa-
    tion til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande alene på bag-
    grund af det forhold, at de har en lignende uddannelse fra
    deres hjemland.
    Læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande skal derfor ikke
    igennem den samme ansøgningsprocedure som læger/
    speciallæger fra lande uden for EU/EØS i forbindelse med
    udstedelse af dansk lægeautorisation.
    Det skyldes, at den frie bevægelighed for arbejdskraft og
    den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for læger/
    speciallæger er baseret på et grundlæggende princip om au-
    tomatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor mini-
    mumsuddannelseskravene er harmoniseret i EU. Danmark
    skal derfor anerkende de uddannelsesbeviser, som læger/
    speciallæger har modtaget, såfremt de er i overensstemmelse
    med de mindstekrav til uddannelse, der er beskrevet i aner-
    kendelsesdirektivet. Det vil sige, at en EU-borger, der har
    gennemført en uddannelse som læge/speciallæge i overens-
    stemmelse med de harmoniserede krav til uddannelse, og
    som dermed er kvalificeret til at udøve lægegerningen i sit
    hjemland, skal have samme ret i andre EU-medlemslande,
    herunder Danmark (Europaudvalget, alm. del – svar på
    spørgsmål 177, folketingsåret 2016-17).
    Derfor må kompatibilitet med danske standarder – forstået
    som en sikring af, at indhold og varighed af den udenland-
    ske uddannelse svarer til den danske uddannelse – ikke ind-
    gå i vurderingen, når Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder
    danske lægeautorisationer til læger/speciallæger fra EU-/
    EØS-lande. F.eks. vil en ungarsk uddannet speciallæge i ki-
    rurgi, som sender et ungarsk bevis for uddannelse, der er i
    overensstemmelse med de harmoniserede EU-krav, helt au-
    tomatisk kunne modtage dansk speciallægeanerkendelse i
    kirurgi, uden at Styrelsen for Patientsikkerhed har haft ad-
    gang til at se eller vurdere indholdet af den pågældende ud-
    dannelse eller har haft mulighed for systematisk at evaluere
    vedkommendes faglige eller kommunikative evner (Sund-
    heds- og Ældreudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 32,
    folketingsåret 2017-18).
    Selv om ansættelsessteder i regionerne ved ansættelse af
    læger/speciallæger er forpligtet til at sikre, at ansøgeren har
    de nødvendige lægefaglige kompetencer, har de danske ho-
    spitaler i henhold til reglerne i dag ifølge et svar fra sund-
    hedsministeren ikke lov til eller mulighed for at foretage de
    samme systematiske test af lægers sproglige og faglige kom-
    petencer, som Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i for-
    bindelse med udstedelse af autorisationer til læger/special-
    læger fra tredjelande (Europaudvalget, alm. del – svar på
    spørgsmål 176, folketingsåret 2016-17).
    Sundhedsministeren har tidligere oplyst varigheden af
    speciallægeuddannelserne i de forskellige specialer i Dan-
    mark sammenholdt med minimumsvarigheden for samme i
    EU’s anerkendelsesdirektiv. Heraf fremgår det, at mini-
    mumsvarigheden for uddannelser under EU’s anerkendel-
    sesdirektiv inden for en række lægespecialer er væsentlig
    kortere end standarden i Danmark. I Danmark er f.eks. hæ-
    matologi (blodsygdomme) en speciallægeuddannelse af 6
    års varighed, mens minimumsvarigheden i EU’s anerkendel-
    sesdirektiv kun er på 3 år (Sundheds- og Ældreudvalget,
    alm. del – svar på spørgsmål 31, folketingsåret 2017-18). I
    gennemsnit er EU’s minimumskrav til varigheden af 36 læ-
    gespecialer 1½ år kortere end varigheden i Danmark for
    samme uddannelser (»Advarer om dårligt uddannede læ-
    ger«, B. T., den 18. oktober 2017).
    Sundhedsministeren har i et svar til Folketinget oplyst, at
    en række EU-medlemslande anvender minimumsvarigheden
    i EU’s anerkendelsesdirektiv som standard for uddannelses-
    2
    varigheden inden for en række lægespecialer, hvorfor disse
    afviger væsentligt fra de danske standarder. Især lande som
    Bulgarien, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Slovakiet og
    Spanien afviger fra de danske standarder med hensyn til va-
    righeden af speciallægeuddannelser (Sundheds- og Ældre-
    udvalget, alm. del – svar på spørgsmål 28, folketingsåret
    2017-18). Forslagsstillerne bemærker, at de øvrige nordiske
    lande – Finland, Island, Norge og Sverige – ikke er omfattet
    af forslaget, da disse i dag har særlig status (bekendtgørelse
    nr. 81 af 8. september 1994 af overenskomst af 14. juni
    1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nor-
    disk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for
    sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet).
    Der har i dansk og international presse de seneste år været
    rejst flere sager vedrørende fejlbehandlinger af patienter
    foretaget af EU-læger. F.eks. blev to danske patienter i 2014
    fejlopereret af en speciallæge fra Litauen. Af omtalen af epi-
    soden fremgår det bl.a., at begge patienter var i livsfare
    under operationen, og at den ene patient over en 3-årig peri-
    ode har måttet gennemgå yderligere ti operationer som kon-
    sekvens af den fejlagtige behandling. En afgørelse fra Patie-
    nterstatningen fastslog senere, at de fælles danske standarder
    ikke var blevet overholdt af den litauiske læge (»Trine blev
    offer for skræklæge«, B. T., den 27. september 2017, »Rie
    blev fejlbehandlet af udenlandsk læge«, www.dr.dk, den 6.
    oktober 2015, og »EU-læger smyger sig uden om skrappe
    danske regler«, www.dr.dk, den 6. oktober 2015). Senest har
    DR i dokumentaren »De udenlandske læger« afdækket store
    huller i godkendelsesprocessen af de faglige kundskaber hos
    læger uddannet i særlig EU. Af dokumentaren fremgår også
    en sag fra 2016 med en mand, som under en operation på
    Nykøbing F. Sygehus, hvor bl.a. en læge fra Polen deltog,
    mistede næsten hele sin tyndtarm ved en fejloperation.
    Siden har han ikke kunnet passe et arbejde på grund af sine
    men fra operationen. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
    som bedømmer lægers faglige arbejde, konkluderede senere,
    at begge kirurger »handlede under normen for almindelig
    anerkendt faglig standard« ved deres behandling (»Opera-
    tion ødelagde Sørens liv for altid: Fik fjernet tyndtarmen
    ved en fejl«, Rikke Dyrberg og Nikolaj Venge, www.dr.dk,
    den 20. februar 2019).
    Motivationen bag forslaget
    Forslagsstillerne understreger, at udenlandsk uddannede
    læger skal være meget velkomne til at arbejde i Danmark.
    Det danske sundhedsvæsen har i høj grad brug for kompe-
    tente udenlandske læger fra både EU-/EØS-lande og lande
    uden for EU for at sikre en høj kvalitet i behandlingen på de
    danske sygehuse. Men det er efter forslagsstillernes opfattel-
    se vigtigt, at vi i Danmark sikrer, at udenlandske læger, som
    arbejder i Danmark, lever op til de samme standarder og
    krav, som der stilles til danske læger. Læger og speciallæger
    har hver dag i det danske sygehusvæsen ansvaret for patie-
    nters liv. Hver en fejl, som opstår, er potentielt en mennes-
    kelig tragedie, som for alt i verden skal forsøges undgået.
    Det er derfor stærkt problematisk, at man i dag ikke stiller
    de samme kompetencekrav til læger/speciallæger fra EU-/
    EØS-lande, som man stiller til læger fra lande uden for EU.
    Læger uddannet uden for EU/EØS ansættes i evalueringsan-
    sættelser, hvor lægen kompetencevurderes systematisk i bå-
    de kliniske kompetencer og dansksproglige evner.
    På den måde sikrer man, at patientsikkerheden er i orden.
    De samme krav bør man efter forslagsstillernes opfattelse
    som minimum stille til læger fra EU-/EØS-lande. Hvis Sty-
    relsen for Patientsikkerhed vurderer, at der generelt kan væ-
    re behov for at lempe på kvalifikationskravene i særlige an-
    sættelsesforhold, hvor kravene ikke giver mening ud fra en
    patientsikkerhedsmæssig eller anden faglig vurdering, kan
    dette selvfølgelig indarbejdes i forbindelse med en ligestil-
    ling af sprog- og kvalifikationskravene for EU-/EØS-læger
    og læger fra tredjelande.
    Det er afgørende for kvaliteten og sikkerheden i behand-
    lingen i det danske sundhedsvæsen, at patienten kan have
    tillid til, at lægen har de nødvendige faglige kompetencer.
    Antallet af udenlandske læger, herunder EU-/EØS-læger, i
    det danske sundhedsvæsen er i disse år voksende. En stor
    del af dem arbejder på de mindre sygehuse i landets yde-
    rområder. F.eks. er over hver fjerde læge i Nordjylland fra
    udlandet (»Hver fjerde læge i Nordjylland er udenlandsk«,
    nordjyske.dk, den 22. november 2017). Det gør det presse-
    rende, at vi stiller de samme kvalitetskrav til læger fra EU-/
    EØS-lande, som vi gør til læger fra tredjelande. Samtidig
    bør det ikke være sådan, at man, fordi man bor i en region af
    landet, hvor andelen af læger fra EU-/EØS-lande er større
    end andre steder, skal risikere at få en dårligere kvalitet i sin
    behandling. Vi bør derfor ikke acceptere, at EU forhindrer
    det danske Folketing i at vedtage regler, som sikrer et højt
    niveau af patientsikkerhed. Hensynet til EU og arbejdskraf-
    tens frie bevægelighed bør ikke stå over hensynet til patie-
    ntsikkerheden.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Peder Hvelplund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ens krav til
    kvalifikationer hos læger i Danmark, der er uddannet i
    henholdsvis EU-/EØS-lande og tredjelande.
    (Beslutningsforslag nr. B 47)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4