L 43 - svar på spm. 16 om opholdsgrundlag og oprindelsesland for forældrene til de børn, der er omfattet af overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
UUI L 43 - svar på spm. 16.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/16/svar/1612553/2114076.pdf
Ministeren Side 1/2 28. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 17462 Akt-id 1094110 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 16 til L 43 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 16 til L 43: Hvad kan ministeren oplyse om opholdsgrundlag og oprindelsesland for forældre- ne til de børn, der er omfattet af overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2? Svar: Jeg er ikke bekendt med de nærmere detaljer i de sager, der vil kunne blive om- fattet af overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 2, stk. 2. Det skyldes for det første, at jeg som minister ikke kan og vil gå ind i enkelte per- sonsager, men holde fokus på og stå på mål for de generelle regler, som udlæn- dingemyndighederne træffer afgørelse efter. For det andet skyldes det, at gruppen af sager, der vil være eller kunne blive om- fattet af overgangsbestemmelserne, dels – for så vidt angår lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1-3 – afhænger af Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets løbende behandling af verserende sager frem til lovforslagets ikrafttræden, dels – for så vidt angår lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4 og 5 – afhænger af, hvem der benytter sig af muligheden for at indgive ansøgning i overgangsperioden. Endvidere omfatter de to grupper, der fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, også børn, som ikke er kendt af udlændingemyndighederne fra tidligere sager, og som man derfor heller ikke kender antallet af. Men jeg kan generelt oplyse, at den foreslåede 3-månedersfrist ikke vil finde an- vendelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde. Dette gælder både den frem- adrettede 3-månedersfrist og 3-månedersfristen, der er indeholdt i overgangs- ordningerne. Ganske særlige grunde vil f.eks. foreligge, hvis barnet og forælderen som følge af et afslag på opholdstilladelse ville blive henvist til at leve som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sam- Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 L 43 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Side 2/2 men med barnet, fordi forælderen har opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus efter udlændingelovens §§ 7 og 8. I sådanne tilfælde vil overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 2, stk. 2, således ikke få betydning for, om der meddeles opholdstilladelse. Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen