L 43 - svar på spm. 14 om at indsætte evalueringen som en revisionsklausul i lovforslaget, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 43 - svar på spm. 14.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/14/svar/1612539/2114029.pdf

Ministeren
Side 1/1
28. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 17453
Akt-id 1093927
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 43 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til L 43:
Er ministeren villig til at indsætte evalueringen som en revisionsklausul i det frem-
satte lovforslag?
Svar:
En revisionsklausul ville indebære, at jeg eller en anden udlændinge- og integrati-
onsminister bliver pålagt at fremsætte et lovforslag i en given folketingssamling
om revision af reglerne.
Evalueringstilsagnet, der fremgår af indledningen til lovforslagets bemærkninger,
indebærer, at udvalget senest inden udgangen af 2022 får oversendt en rapport
om erfaringerne med lovforslaget.
Jeg kan af gode grunde ikke afvise på forhånd, at konklusionerne i evalueringsrap-
porten vil kunne føre til fremsættelse af et lovforslag, fordi der viser sig at være
behov for at justere ordningen. Men hvis evalueringen viser, at der ikke et behov
for lovændringer, vil det efter min opfattelse være spild af gode kræfter, at der
skal fremsættes og behandles et lovforslag blot for at ophæve revisionsklausulen.
Jeg hæfter mig også ved, at lovforslaget indtil videre er mødt med en bred opbak-
ning og bygger på en aftale mellem partier på tværs af folketingssalen.
På den baggrund synes jeg, at den valgte model – hvor vi stadig får mulighed for
at drøfte, hvordan reglerne har virket – er den mest hensigtsmæssige.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt