Fremsat den 27. november 2019 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX23875
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/beslutningsforslag/B44/20191_B44_som_fremsat.pdf
Fremsat den 27. november 2019 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA) Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af dimittendsatsen for dagpengemodtagere Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde- værende folketingsår at fremsætte lovforslag, der sænker di- mittendsatsen i dagpengesystemet for ikke-forsørgere til 8.490 kr. om måneden, svarende til 45 pct. af højeste dag- pengesats. Beslutningsforslag nr. B 44 Folketinget 2019-20 AX023875 Bemærkninger til forslaget Formålet med beslutningsforslaget er at skabe en ny ba- lance i dagpengesystemet, der tilskynder nyuddannede til at tage et arbejde, når de er færdiguddannet, i stedet for at hol- de halve og hele sabbatår med dagpenge på samfundets reg- ning. Beslutningsforslaget tilskynder de færdiguddannede til at søge job både uden for de store byer og i brancher, hvor drømmejobbet måske ikke umiddelbart er. Og sådan skal det være, for hvis man kan klare sig selv, skal man ikke ligge samfundet til last, imens man leder efter drømmejobbet. Den danske adgang til dagpenge for dimittender er et in- ternationalt særsyn. Dagpengesystemet er et system, der skal forsikre arbejdstagere mod et fuldstændigt indkomsttab ved ledighed. Dimittender skiller sig væsentligt ud fra andre for- sikrede ledige, i kraft af at de som udgangspunkt ikke har et indkomsttab at forsikre sig imod, ikke har bidraget til a-kas- sen og ikke skal leve op til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Dimittendordningen har dermed ikke et element af forsikring, men er alene en relativt høj forsørgelsesydelse for nyuddannede. Adgangen til forsørgelsen for dimittender er dyr for sam- fundet. Gruppen af dimittender er i forhold til resten af ar- bejdsmarkedet en meget lille gruppe, men alligevel vurderer Finansministeriet, at en nedsættelse af dimittendsatsen til 8.000 kr. om måneden vil give 1,9 mia. kr. årligt mere i statskassen og øge beskæftigelsen med 6.100 personer, jf. Finansudvalget alm. del – svar på spørgsmål 313, folke- tingsåret 2018-19, 1. samling. Når effekten er så stor, skyl- des det, at dimittender har en meget høj ledighed, og at unge mennesker generelt reagerer stærkere end andre befolk- ningsgrupper på økonomiske incitamenter (»Dagpengekom- missionens Samlede Anbefalinger«, Dagpengekommissio- nen, oktober 2015). Ser man på gruppen af dimittender fra universiteterne, som færdiggjorde deres uddannelse for op til 1 år siden, så har de en ledighed på mere end 30 pct. , jf. »Akademikerne-Ledighedsstatistik, Akademikerne septem- per 2019«. Det er et ledighedstal, som man i højere grad kunne forvente at finde i udsatte boligområder end blandt nogle af de bedst uddannede i vores samfund. Baggrunden for den høje dimittendledighed er i høj grad den generøse dimittendsats. Det er et usundt økonomisk in- citament, at man ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til mere end en fordobling af sin offentlige ydel- se, og det har været med til at fremelske en kultur, hvor man gerne venter halve og hele år på at finde det job, man går og drømmer om. Det mener LA grundlæggende er urimeligt over for de mennesker, som betaler regningen. Studerende får gratis ud- dannelser og den højeste studieydelse i verden. Modkravet skal selvfølgelig være, at man efter endt uddannelse får et arbejde og bidrager. Måske er det ikke i første omgang et ar- bejde, der lever op til alle ens ønsker, men det er trods alt muligt at lede videre, imens man arbejder. Der er brug for et grundlæggende opgør med en kultur, hvor man først tænker på sit arbejdsliv efter endt studietid. Det klare udgangspunkt bør være, at man finder job, imens man studerer, således at dagpengesystemet kan bruges til at hjælpe dem, som lider under uforskyldt ledighed, og det kræver ændringer i det meget generøse forsørgelsessystem for dimittender. 2 Skriftlig fremsættelse Alex Vanopslagh (LA): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af dimittendsatsen for dagpengemodtagere. (Beslutningsforslag nr. B 44) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3