Fremsat den 27. november 2019 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 27. november 2019 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.
november 2018, som ændret ved bl.a. lov nr. 1521 af 18.
december 2018, lov nr. 1559 af 18. december 2018 og
senest ved lov nr. 556 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I § 86 a, stk. 5, ændres »Politiet« til: »Transportministe-
ren eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
2. I § 118, stk. 10, indsættes som 5. pkt.:
»Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders
overtrædelse af bestemmelserne om afholdelse af det regu-
lære ugentlige hvil, omfattet af 2. pkt., skal det indgå som en
særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i kø-
retøjet.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2020.
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2019-20
Transport- og Boligmin., j. nr. 2019-2243
CZ000080
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opdatering af hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol af virksomheder, installatører og værk-
steder på køre- og hviletidsområdet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne
2.1.1.2. Kontrol med installatører og værksteder, der kan udføre installering, eftersyn, kontrol og repara-
tion af takografer
2.1.1.3. Hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol med virksomheder, installatører og værksteder
på køre- og hviletidsområdet
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Køre- og hviletidsreglerne
2.2.1.2. Færdselslovens sanktionsbestemmelser
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at gøre op med ulige konkur-
rencevilkår, nomadechauffører og social dumping i vejtrans-
portsektoren og sikre ordnede forhold.
Der er i vejtransportsektoren set eksempler på, at chauffører
arbejder under ganske uacceptable vilkår. Særligt uaccepta-
ble forhold blev afsløret i efteråret 2018, da der i regi af den
fælles myndighedsindsats for ordnede forhold blev gennem-
ført en aktion mod opholdsstedet for en gruppe udenlandske
chauffører i Padborg, som var indlogeret under kummerlige
forhold. Flere af chaufførerne forklarede i den forbindelse
bl.a. til pressen, at de boede i lastbilen i månedsvis.
Det bødeniveau, der i dag anvendes for ulovlig afholdelse af
det regulære ugentlige hvil i køretøjet, nemlig et bødeniveau
på 1.000 kr. til chaufføren og 2.000 kr. til virksomheden,
vurderes at være for lavt til at have den afskrækkende virk-
ning, der er påkrævet for at sikre hensynet til chaufførernes
arbejdsvilkår.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund at skærpe bø-
destraffen for ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige
hvil i køretøjet. Lovforslaget indeholder således retningslin-
jer for forhøjet bødeudmåling for ulovlig afholdelse af hvil i
køretøjet.
Lovforslaget indeholder desuden en opdatering af færdsels-
lovens § 86 a, stk. 5, idet retten til adgang uden retskendelse
til brug for den administrative kontrol med virksomheders
overholdelse af køre- og hviletidsreglerne og kontrol med
installatører og værksteder, der kan udføre installering, ef-
tersyn, kontrol og reparation af takografer, er overgået til
Transport- og Boligministeriet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Opdatering af hjemmelsgrundlaget for den administra-
tive kontrol af virksomheder, installatører og værksteder på
køre- og hviletidsområdet
2.1.1. Gældende ret
2
2.1.1.1. Kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreg-
lerne
Kontrol med overholdelse af reglerne om køre- og hviletid
gennemføres på baggrund af reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om mini-
mumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning nr.
3820/85/EØF og nr. 3821/85/EØF med hensyn til sociale
bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om op-
hævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (kontroldirektivet).
Det følger af kontroldirektivets artikel 2, stk. 1, at medlems-
staterne indfører en ordning med hensigtsmæssig og regel-
mæssig kontrol både på vejene og hos virksomhederne.
Kontrollen skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt ud-
snit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køre-
tøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af
køre- og hviletidsreglerne.
Det følger desuden af kontroldirektivets artikel 2, stk. 3, at
mindst 30 pct. af det samlede antal kontrollerede arbejdsda-
ge kontrolleres på vejene og mindst 50 pct. hos virksomhe-
derne.
Vejsidekontrollen udføres af politiet, mens virksomhedskon-
trollen udføres af Færdselsstyrelsen.
2.1.1.2. Kontrol med installatører og værksteder, der kan
udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation af takog-
rafer
Det følger af artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 165/2014/EU af 4. februar 2014 om tak-
ografer inden for vejtransport og om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 561/2006/EF om harmo-
nisering af visse bestemmelser inden for vejtransport (takog-
rafforordningen), at medlemsstaterne autoriserer, kontrolle-
rer regelmæssigt og certificerer de installatører, værksteder
og køretøjsfabrikanter, der kan udføre installering, eftersyn,
kontrol og reparation af takografer.
Det følger desuden af takografforordningens artikel 24, stk.
3, litra a, at autoriserede installatørers og værksteders proce-
durer for håndtering af takografen tilses mindst hvert andet
år. Disse tilsyn kan foretages uden at gennemføre et besøg
på stedet.
Det følger endvidere af takografforordningens artikel 24,
stk. 3, litra b, at der også foretages uanmeldte tekniske tilsyn
hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrolle-
re de udførte kalibreringer, kontroller og installeringer. Dis-
se tilsyn skal årligt omfatte mindst 10 pct. af de autoriserede
installatører og værksteder.
Ifølge færdselslovens § 86 a, stk. 1, kan transportministeren
fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og
kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs
og Den Europæiske Unions forordninger og direktiver samt
internationale aftaler, overenskomster eller lignende om kø-
re- og hviletid inden for vejtransport.
Det følger videre af § 86 a, stk. 3, at administrationen af de
efter stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser kan henlægges til an-
den offentlig myndighed, privat organisation el.lign., og at
der i forbindelse hermed kan fastsættes nærmere regler om
særlig godkendelse af sådanne myndigheder eller organisati-
oner og i øvrigt fastsættes regler for myndighedens eller or-
ganisationens virksomhed i forbindelse med administratio-
nen af opgaverne.
Endelig følger det af § 86 a, stk. 4, at transportministeren i
forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om installa-
tørers, værksteders og køretøjsfabrikanters adgang til at op-
nå autorisation til at installere, kontrollere og reparere tak-
ografer, der er omfattet af de forordninger eller direktiver,
der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i med-
før af stk. 1, kan fastsætte vilkår om, at installatøren, værk-
stedet eller køretøjsfabrikanten underkaster sig tilsyn af en
godkendt myndighed, privat organisation el.lign.
Disse beføjelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1318 af
22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn,
kontrol og reparation af takografer (værkstedsautorisations-
bekendtgørelsen).
Det følger af denne bekendtgørelse, at tilsynet med autorise-
rede installatører og værksteder foretages dels af tilsynsvirk-
somheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, og dels af
Færdselsstyrelsen. Det følger således af bekendtgørelsens §
16, stk. 1, at installatører og værksteder mindst én gang
hvert andet år skal lade en tilsynsvirksomhed, der er god-
kendt af Færdselsstyrelsen, påse deres procedurer for hånd-
tering af takografer, herunder de trufne sikkerhedsforanstalt-
ninger og håndteringen af værkstedskort, ligesom det følger
af bekendtgørelsens § 17, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fører
kontrol med installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter.
Tilsynsvirksomhederne udfører deres tilsyn ved gennem-
gang af dokumenter fra installatøren eller værkstedet og
uden at gennemføre besøg hos disse. Færdselsstyrelsen fore-
tager de uanmeldte tilsyn, der er påkrævet efter takograffor-
ordningens artikel 24, stk. 3, litra b. Disse uanmeldte tilsyn
sker ved egentlige besøg hos installatøren eller værkstedet.
2.1.1.3. Hjemmelsgrundlaget for den administrative kontrol
med virksomheder, installatører og værksteder på køre- og
hviletidsområdet
Det følger af færdselslovens § 86 a, stk. 5, at politiet til en-
hver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har ad-
gang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger
og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektro-
nisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser
fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske
Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtrans-
port og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev opgaver ved-
rørende dansk og international regulering af færdsel og
færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd
overført fra Justitsministeriet til Transport- og Boligministe-
3
riet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (ved Færdselsstyrel-
sen) overtog i den forbindelse den administrative tilsynsop-
gave med kontrol af overholdelsen af køre- og hviletidsreg-
lerne fra politiet.
De administrative kontrolopgaver på køre- og hviletidsom-
rådet har således siden 2015 hørt under Transport- og Bolig-
ministeriets ressortområde, herunder også adgangen uden
retskendelse til en virksomheds forretningslokaler, forret-
ningsbøger og papirer m.v. med henblik på at føre kontrol
med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og
Den Europæiske Unions forordninger om køre- og hviletid
inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af
færdselslovens § 86 a, stk. 1 og 2.
2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Transport- og Boligministeriets opfattelse af væ-
sentlig betydning, at der kan gennemføres virksomhedskon-
trol og kontrol med værksteder og installatører uden retsken-
delse, hvis kontrollen skal kunne gennemføres effektivt og
fleksibelt. Det må desuden antages, at muligheden for, at der
vil kunne foretages uanmeldte kontrolbesøg, vil have en
præventiv effekt.
Dertil kommer, at det følger af både kontroldirektivet og
takografforordningen, at der skal udføres kontrol hos virk-
somhederne.
Som ovenfor beskrevet, er det i dag Færdselsstyrelsen og ik-
ke politiet, der udfører henholdsvis virksomhedskontrollen
på køre- og hviletidsområdet og uanmeldte tekniske tilsyn
hos autoriserede installatører og værksteder, der udfører in-
stallering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.
Transport- og Boligministeriet finder på den baggrund, at
bestemmelsen i færdselslovens § 86 a, stk. 5, bør ændres, så
ordlyden bringes i overensstemmelse med det aktuelle res-
sortansvar, hvorefter de administrative kontrolopgaver på
køre- og hviletidsområdet varetages af Transport- og Bolig-
ministeriet ved Færdselsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i færdselslovens § 86 a,
stk. 5, ændres, så det fremgår, at det er transportministeren
eller den ministeren bemyndiger dertil, der har adgang til en
virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer
m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form,
med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i
det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions for-
ordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og be-
stemmelser fastsat i medfør af færdselslovens § 86 a, stk. 1
og 2.
Der vil på den måde ikke være tvivl om, at Færdselsstyrel-
sen som hidtil kan foretage administrativ kontrol med over-
holdelsen af køre- og hviletidsreglerne og kontrol med in-
stallatører og værksteder, der kan udføre installering, efter-
syn, kontrol og reparation af takografer.
2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil
i køretøjet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1 Køre- og hviletidsreglerne
Reglerne på køre- og hviletidsområdet findes bl.a. i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 561/2006/EF af 15.
marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning
nr. 3821/85/EØF og nr. 2135/98/EF samt ophævelse af Rå-
dets forordning nr. 3820/85/EØF (køre- og hviletidsforord-
ningen).
Bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen suppleres
af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 165/2014/EU af 4. februar 2014 om takografer in-
den for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning nr.
3821/85/EØF om kontrolapparatet inden for vejtransport og
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 561/2006/EF om harmonisering af visse sociale bestem-
melser inden for vejtransport (takografforordningen).
Køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen
gælder – med visse undtagelser – for godstransport med
lastbil og personbefordring med bus, og indeholder navnlig
regler om, hvor længe en fører maksimalt må køre, og hvor-
når og hvor længe føreren skal hvile. Formålet med reglerne
er at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de for-
skellige former for landtransport, navnlig vejtransporten, og
at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden, jf. kø-
re- og hviletidsforordningens artikel 1.
Desuden indeholder FN’s europæiske overenskomst af 1. ju-
li 1970 om arbejdet for besætninger på køretøjer i internatio-
nal vejtransport (AETR-overenskomsten) regler om køre- og
hviletid og kontrolapparater, som i det væsentligste svarer til
bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og takog-
rafforordningen. Det er i EU-reglerne nærmere præciseret,
hvornår AETR-overenskomsten finder anvendelse i stedet
for EU-reglerne, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 2
og takografforordningens artikel 3.
I køre- og hviletidsforordningen forstås et hvil som enhver
sammenhængende periode, i hvilken føreren frit kan dispo-
nere over sin tid, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel
4, litra f.
Der findes dels de daglige hviletider, der er beskrevet i køre-
og hviletidsforordningens artikel 4, litra g. Daglig hviletid
forstås som den daglige periode, i hvilken føreren frit kan
disponere over sin tid. Dette begreb dækker både regulære
daglige hviletider og reducerede daglige hviletider. Regulæ-
re daglige hviletider forstås som ethvert hvil på mindst 11 ti-
mer. En regulær daglig hviletid kan subsidiært tages i to pe-
rioder, hvoraf den første periode skal være på mindst tre
sammenhængende timer og den anden på mindst 9 sammen-
hængende timer. Reducerede daglige hviletider forstås som
ethvert hvil på mindst 9 timer, men mindre end 11 timer.
4
Der findes derudover ugentlige hviletider, der er beskrevet i
køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra h. Ugentlig
hviletid forstås som en ugentlig periode, i hvilken føreren
frit kan disponere over sin tid. Dette begreb dækker både
over regulære ugentlige hviletider og reducerede ugentlige
hviletider. Regulære ugentlige hviletider forstås som ethvert
hvil på mindst 45 timer. Reducerede ugentlige hviletider
forstås som ethvert hvil, som er mindre end 45 timer, men
som under visse betingelser, der følger af køre- og hviletids-
forordningens artikel 8, stk. 6, kan reduceres til mindst 24 ti-
mer i træk.
Det følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk.
8, at såfremt en fører vælger dette, kan daglige hviletider og
reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemste-
det, tilbringes i køretøjet, hvis dette er udstyret med passen-
de sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.
Det kan heraf udledes, at det regulære ugentlige hvil ikke
kan tilbringes i køretøjet. Denne fortolkning er bekræftet af
EU-domstolen, der den 20. december 2017 afsagde dom i
den såkaldte Vaditrans-sag (C102/16). EU-domstolen fandt i
den forbindelse, at eftersom køre- og hviletidsforordningens
artikel 8, stk. 8, udtrykkeligt omfatter daglige hvil og redu-
cerede ugentlige hvil, følger det deraf, at en fører ikke kan
tilbringe regulære ugentlige hvil i køretøjet. EU-domstolen
fandt desuden, at en fortolkning, hvorefter regulære ugentli-
ge hviletider ikke kan tilbringes i køretøjet, klart tilsigter at
nå køre- og hviletidsforordningens mål om at forbedre føre-
res arbejdsvilkår og færdselssikkerheden. Domstolen anførte
i den forbindelse, at en førerkabine ikke synes at udgøre en
hvileplads, der er egnet til længere hviletider end daglige
hvil og reducerede ugentlige hvil, og at førere bør have mu-
lighed for at tilbringe regulære ugentlige hvil et sted med til-
passede og tilstrækkelige betingelser for indkvartering.
Forordningen indeholder ikke yderligere bestemmelser, der
regulerer, hvorledes føreren skal tilbringe sine regulære
ugentlige hviletider, men udelukker alene, at regulære
ugentlige hviletider kan tilbringes i køretøjet. Forordningen
indeholder heller ikke yderligere bestemmelser, der beskri-
ver, hvornår det regulære ugentlige hvil må anses som af-
holdt i køretøjet i strid med køre- og hviletidsreglerne.
Køre- og hviletidsreglerne er umiddelbart gældende i dansk
ret, idet disse er regulerede på forordningsniveau. Det frem-
går dog af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1,
at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner
for overtrædelse af bestemmelserne i køre- og hviletidsfor-
ordningen og takografforordningen. Sanktionerne skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have af-
skrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehand-
ling.
2.2.1.2. Færdselslovens sanktionsbestemmelser
Ifølge færdselslovens § 118, stk. 10, kan der i forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, fastsættes straf i form af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan
endvidere fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil
4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i de forord-
ninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i
medfør af § 86 a, stk. 1.
I § 11 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre-
og hviletidsbestemmelser i vejtransport (køre- og hviletids-
bekendtgørelsen) er det fastsat, hvilke bestemmelser i køre-
og hviletidsforordningen der er strafsanktionerede. Blandt
de bestemmelser, der er strafsanktionerede, er køre- og hvi-
letidsforordningens bestemmelser om hviletid (forordnin-
gens artikel 8 og 9).
Det følger af færdselslovens § 118, stk. 11, at der for over-
trædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i
færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestem-
melser i forskrifter udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, kan på-
lægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar for fø-
rerens overtrædelse af reglerne, selvom overtrædelsen ikke
kan tilregnes ejeren eller brugeren af køretøjet som forsætlig
eller uagtsom. Der kan desuden pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5, jf. færdselslovens § 118, stk. 12. Bestemmelserne
herom fremgår desuden af køre- og hviletidsbekendtgørel-
sens § 13 om objektivt individualansvar, samt af § 14 om
ansvaret for juridiske personer.
Det følger desuden af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1. pkt.,
jf. stk. 1, at bøder for overtrædelse af bestemmelser i de for-
ordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86
a, stk. 1, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover, som er
delelige med 500.
Det følger endvidere af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 2, at der skal ske sammenlægning af bødestraf-
fen for hver overtrædelse, når der er begået flere overtrædel-
ser af bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen, tak-
ografforordningen og køre- og hviletidsbekendtgørelsen (ab-
solut kumulation).
Det følger endelig af færdselslovens § 118 a, stk. 5, 3.-5.
pkt., at en førers samlede bøde efter § 118 a, stk. 5, 1. og 2.
pkt., i en kontrolperiode maksimalt kan udgøre 30.000 kr.
(bødeloft), og at i de tilfælde, hvor bødeloftet finder anven-
delse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksi-
malt udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke
i de tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstæn-
digheder.
Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselslo-
ven og pasloven blev der indført et gradueret bødesystem
for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, så der
for førerens vedkommende fastsættes en bøde på 100 kr. for
hver gang den fastsatte grænse for køretid eller hviletid
overskrides med én procent. Samtidig straffes virksomheden
med en bøde på det dobbelte, hvilket vil sige 200 kr. for
hver procent. Der er ikke i forarbejderne til færdselsloven
5
angivet retningslinjer for bødeniveauet, der konkret adresse-
rer ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretø-
jet.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 475 af 31. maj
2000 om ændring af færdselsloven, at der alene udmåles en
skærpet bøde for overtrædelse af færdselsloven i gentagel-
sestilfælde, hvis der enten ved lovgivning eller ved admini-
strative retningslinjer er fastsat bestemmelse herom. Hvad
angår overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, er der ikke
fastsat bestemmelser om udmåling af skærpede bøder i gen-
tagelsestilfælde. Det skyldes de særlige kontrolmetoder, der
anvendes på køre- og hviletidsområdet. Køre- og hviletids-
overtrædelser konstateres ved aflæsning af takograf, hvor
man kontrollerer en måned bagud (det vil sige indeværende
dag samt forudgående 28 dage). I modsætning til det øvrige
færdselsområde, er der således hver gang tale om en lang
kontrolperiode, inden for hvilken samtlige overtrædelser kan
konstateres. Ligeledes er de fastsatte bødetakster af en sådan
størrelse, at der ikke er behov for at forhøje bøden i genta-
gelsestilfælde.
2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Køre- og hviletidsreglerne, herunder forbuddet mod afhol-
delse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet, er aktuelt
genstand for forhandling i forbindelse med Europa-Kom-
missionens såkaldte første Vejpakke (forslag til Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 561/2006/EF, for så vidt
angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig
køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid
og forordning nr. 165/2014/EU, for så vidt angår lokalise-
ring ved hjælp af takografer (KOM(2017) 277)).
Forhandlingerne om Vejpakken har været langstrakte og
svære, og der er risiko for, at en afslutning af forhandlinger-
ne kan trække ud. Transport- og Boligministeriet forventer,
at forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i
køretøjet opretholdes i forbindelse med forhandlingerne,
idet forbuddet både er indeholdt i Rådets generelle indstil-
ling af 3. december 2018 og Europa-Parlamentets holdning
af 4. april 2019. Forslagets endelige vedtagelse afventer tri-
log-forhandlinger mellem Rådet, Europa-Kommissionen og
Europa-Parlamentet. Transport- og Boligministeriet finder
det derfor hensigtsmæssigt at regulere sanktionsniveauet for
ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet
på nuværende tidspunkt.
Forbuddet mod afholdelse af regulære ugentlige hvil i køre-
tøjet har ikke tidligere været håndhævet systematisk, og bl.a.
derfor er der ikke taget stilling til sanktionsniveauet i færd-
selsloven, ligesom der ikke ses at findes fast retspraksis for
sanktionsniveauet.
Politiet har dog fra sommeren 2018 taget initiativ til at skær-
pe kontrollen med chaufførers ulovlige afholdelse af det re-
gulære ugentlige hvil i køretøjet.
I forbindelse med den skærpede kontrol med chaufførers
ulovlige afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet
har Rigsadvokaten påpeget, at ulovlig afholdelse af hvil i
køretøjet i tråd med opbygningen af sanktionsniveauet på
køre- og hviletidsområdet, hvor der ved gradueringen af bø-
destørrelserne tages hensyn til den fare, en overtrædelse ud-
gør for færdselssikkerheden, vil skulle anses som en over-
trædelse af ordensmæssig karakter, da ulovlig afholdelse af
hvil i køretøjet ikke udgør en væsentlig fare for færdselssik-
kerheden.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der i forbin-
delse med håndhævelsen indledningsvist er blevet nedlagt
påstand om bøde på 1.000 kr. til chaufføren for afholdelse af
ulovligt hvil i køretøjet. Derudover er det almindelige ud-
gangspunkt på køre- og hviletidsområdet, hvorefter der ud-
måles en bøde af dobbelt størrelse til virksomheden, fulgt,
og der er således nedlagt påstand om en bøde på 2.000 kr. til
virksomheden i forbindelse med overtrædelser af forbuddet.
Transport- og Boligministeriet deler Rigsadvokatens opfat-
telse af, at ulovlig afholdelse af det regulære ugentlige hvil i
køretøjet næppe kan anses for en væsentligt trafikfarlig dis-
position. Dette skyldes bl.a., at chaufføren ikke er forpligtet
til at hvile sig under afholdelsen af det regulære ugentlige
hvil. Chaufføren vil for eksempel på lovlig vis kunne afhol-
de sit regulære ugentlige hvil uden for køretøjet, selvom han
ikke hviler sig på noget tidspunkt i perioden. Chaufføren vil
dog ikke på lovlig vis kunne afholde sit regulære ugentlige
hvil i køretøjet, selvom han hviler sig i store dele af perio-
den. Bestemmelsens hovedsigte er således snarere at forbed-
re chaufførernes arbejdsvilkår. Hensynet til forbedringen af
chaufførernes arbejdsvilkår er et vægtigt hensyn og er et af
hovedhensynene bag køre- og hviletidsreglerne.
Der er i vejtransportsektoren set eksempler på, at chauffører
arbejder under ganske uacceptable vilkår. Særligt uaccepta-
ble forhold blev afsløret i efteråret 2018, da der i regi af den
fælles myndighedsindsats for ordnede forhold blev gennem-
ført en aktion mod opholdsstedet for en gruppe udenlandske
chauffører i Padborg, som var indlogeret under kummerlige
forhold. Flere af chaufførerne forklarede i den forbindelse
bl.a. til pressen, at de boede i lastbilen i månedsvis.
Formålet med lovforslaget er at gøre op med ulige konkur-
rencevilkår, nomadechauffører og social dumping i vejtrans-
portsektoren og sikre ordnede forhold. I forlængelse heraf
vurderes et bødeniveau på 1.000 kr. til chaufføren og 2.000
kr. til virksomheden at være for lavt til at have den afskræk-
kende virkning, der er påkrævet for at sikre hensynet til
chaufførernes arbejdsvilkår.
Det sædvanlige sanktionssystem på køre- og hviletidsområ-
det er gradueret efter, hvor stor en fare overtrædelsen udgør
for færdselssikkerheden. Formålet med forbuddet mod af-
holdelse af det regulære ugentlige hvil i køretøjet er imidler-
tid primært at sikre chaufførernes arbejdsvilkår og kun i
mindre grad hensynet til færdselssikkerheden. Derfor er
denne type af overtrædelse atypisk i sammenligning med de
6
øvrige overtrædelser på køre- og hviletidsområdet, hvorfor
det sædvanlige sanktionssystem på køre- og hviletidsområ-
det kan synes mindre hensigtsmæssigt at anvende i forhold
til ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet. Sanktionsniveauet
for denne type af overtrædelse kan således ikke alene fast-
sættes ud fra dens fare for færdselssikkerheden.
Bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet bør
fastsættes til et så højt niveau, at det har en tilstrækkeligt ef-
fektiv og afskrækkende virkning. Bødeniveauet bør være en
klar tilkendegivelse om, at ulovlig afholdelse af hvil i køre-
tøjet anses som en grov overtrædelse af køre- og hviletids-
reglerne, hvorfor bødeniveauet bør være markant højere end
sædvanligt.
Til gengæld bør bødeniveauet ikke fastsættes så højt, at det
bedre kan betale sig for chaufførerne og virksomhederne,
hvis der slet ikke afholdes et hvil.
Det foreslås derfor, at bøden fastsættes til det samme bøde-
niveau som manglende afholdelse af ugehvil, hvor der fore-
ligger en overtrædelse af reglerne på 100 pct. Manglende af-
holdelse af ugehvil sanktioneres takstmæssigt med en bøde
på 10.000 kr. til chaufføren og en bøde på 20.000 kr. til
virksomheden.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et 5. punktum
i færdselslovens § 118, stk. 10, hvorefter det skal anses for
en særlig skærpende omstændighed, hvis det regulære
ugentlige hvil tilbringes i køretøjet.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der i
lighed med de øvrige overtrædelser på køre- og hviletidsom-
rådet ikke bør udmåles en skærpet bøde i gentagelsestilfæl-
de. Det foreslåede bødeniveau er fastlagt til det samme ni-
veau som for slet ikke at afholde et hvil. Da der ikke for de
øvrige køre- og hviletidsovertrædelser udmåles forhøjede
bøder i gentagelsestilfælde, ville udmåling af en forhøjet bø-
de i gentagelsestilfælde for ulovlig afholdelse af hvil i køre-
tøjet betyde, at det i gentagelsestilfælde ville give en højere
bøde at afholde ulovligt hvil i køretøjet end slet ikke at af-
holde et hvil, hvilket vil være til skade for færdselssikkerhe-
den. Endvidere er det foreslåede bødeniveau i sig selv af en
sådan størrelse, at det må forventes at have en præventiv ef-
fekt.
De angivne retningslinjer afskærer ikke domstolene fra efter
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen at fravige det angivne strafniveau i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag fore-
ligger skærpende eller formildende omstændigheder.
Som det fremgår af pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, fremgår det ikke af køre- og hviletidsforord-
ningens artikel 8, stk. 8, hvorvidt en chauffør skal opholde
sig i køretøjet under hele det regulære ugentlige hvil for at
overtræde forbuddet, eller om kortere ophold i køretøjet i
forbindelse med afholdelsen af det regulære ugentlige hvil
accepteres. Der ses heller ikke at være retspraksis fra den
Europæiske Unions Domstol eller tilkendegivelser fra Euro-
pa-Kommissionen, der kan bidrage til forståelsen af dette.
Europa-Kommissionen har dog i april 2019 orienteret om, at
Kommissionen på baggrund af bidrag fra medlemsstaterne
vil forberede et vejledningsnotat om håndhævelsen af for-
buddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i køre-
tøjet. Dette vejledningsnotat må forventes at kunne bidrage
til forståelsen af, hvornår et hvil er ”tilbragt” i køretøjet i
strid med køre- og hviletidsreglerne.
Ordlyden af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8,
kan give udfordringer i forhold til håndhævelse og retsfor-
følgning af overtrædelser af forordningens forbud mod af-
holdelse af hvil i køretøjet. Det er imidlertid Transport- og
Boligministeriets opfattelse, at de enkelte medlemsstater ik-
ke bør udfylde og dermed præcisere forordningens bestem-
melse om regulære ugentlige hvil nærmere ved national lov-
givning, når Kommissionen har meddelt, at den vil udarbej-
de et vejledningsnotat om håndhævelsen af forbuddet for at
sikre, at forbuddet håndhæves ensartet i alle medlemsstater.
Når Kommissionens vejledningsnotat er udarbejdet, vil det
blive indarbejdet i Færdselsstyrelsens vejledning om regler-
ne på køre- og hviletidsområdet, hvorefter håndhævelse og
retsforfølgning vil kunne tage udgangspunkt i denne vejled-
ning.
Indtil Kommissionens vejledningsnotat eller yderligere for-
tolkningsbidrag foreligger, vil forbuddet som minimum kun-
ne anses for overtrådt, hvis det ud fra en almindelig bevis-
mæssig vurdering kan lægges til grund, at føreren anvender
køretøjet som det primære opholdssted i forbindelse med af-
holdelse af det regulære ugentlige hvil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
Principperne for agil lovgivning er ikke relevante for lovfor-
slaget, da lovforslaget ikke omhandler forretningsmodeller,
innovation eller særlige teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
7
Køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, udelukker,
at det regulære ugentlige hvil kan tilbringes i køretøjet. Det
er i medfør af køre- og hviletidsforordningens artikel 19,
stk. 1, overladt til medlemsstaterne at fastsætte sanktioner
for overtrædelser af bestemmelserne i forordningen. Sank-
tionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til over-
trædelsen, have afskrækkende virkning og må ikke medføre
forskelsbehandling. Lovforslagets foreslåede retningslinjer
for sanktionsniveauet er fastsat i overensstemmelse med kø-
re- og hviletidsforordningens artikel 19.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september
2019 til den 16. oktober 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landret, samtlige byretter, Advokatsamfun-
det, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Ar-
riva Danmark A/S, Autobranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Bran-
cheorganisationen for den Danske vejgodstransport (ITD),
Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Rede-
riforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbranche-
råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Persontransport, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer
og Entreprenører, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,
Danske Speditører, De Danske Bilimportører, Den Danske
Dommerforening, DI Transport, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Erhvervsmini-
steriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck, Finansministeriet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere, Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-
gen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring &
Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, Kommu-
nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Polio og Trafik- og Ulyk-
kesskadede, NOAH-tafik, Politiforbundet i Danmark, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiet (Nationalt Færdselscen-
ter), Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SLD, Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen), Trafik-
forskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselska-
berne i Danmark, Vejdirektoratet og Veteranknallertklub-
ben.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 8, udelukker, at det regulære
ugentlige hvil kan tilbringes i køretøjet. Det er i medfør af køre- og hviletids-
forordningens artikel 19, stk. 1, overladt til medlemsstaterne at fastsætte sank-
tioner for overtrædelser af bestemmelserne i forordningen. Sanktionerne skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende
virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. Lovforslagets foreslåede ret-
ningslinjer for sanktionsniveauet er fastsat i overensstemmelse med køre- og
hviletidsforordningens artikel 19.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
lovgivning/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 86 a, stk. 5, at politiet til en-
hver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har ad-
gang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger
og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektro-
nisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser
fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske
Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtrans-
port og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Der
henvises herved nærmere til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev opgaver ved-
rørende dansk og international regulering af færdsel og
færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd
overført fra Justitsministeriet til Transport- og Boligministe-
riet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (ved Færdselsstyrel-
sen) overtog i den forbindelse den administrative tilsynsop-
gave med kontrol af overholdelsen af køre- og hviletidsreg-
lerne fra politiet.
Med den foreslåede bestemmelse ændres færdselslovens §
86 a, stk. 5, således at det fremgår, at det er transportmini-
steren, eller den ministeren bemyndiger dertil, der har ad-
gang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger
og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektro-
nisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser
fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske
Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtrans-
port, og bestemmelser fastsat i medfør af færdselslovens §
86 a, stk. 1 og 2.
§ 86 a, stk. 5, vil hermed blive bragt i overensstemmelse
med den aktuelle ressortfordeling, hvorefter de administrati-
ve kontrolopgaver på køre- og hviletidsområdet varetages af
Transport- og Boligministeriet ved Færdselsstyrelsen.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en udvidelse af
myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb uden-
for strafferetsplejen i forhold til den gældende adgang. Der
er alene tale om, at ordlyden af bestemmelsen bringes i
overensstemmelse med det aktuelle ressortansvar, hvorefter
den administrative kontrol foretages af Transport- og Bolig-
ministeriet ved Færdselsstyrelsen. Kontrollen er således
fortsat begrænset til de lokaler, hvorfra virksomheden dri-
ves, og omfatter ikke privat beboelse, medmindre forret-
ningskontoret m.v. drives derfra. Både offentlige og private
virksomheder er ligeledes fortsat omfattet af bestemmelsens
kontrolområde. Transportministeren ved Færdselsstyrelsen
kan således udføre kontrol af offentlige og private virksom-
heder, der udfører transport omfattet af køre- og hviletids-
reglerne, samt installatører og værksteder, der udfører instal-
lering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.
Bestemmelsen i færdselslovens § 86 a, stk. 5, vil som hidtil
være omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
Denne lovs processuelle regler skal således overholdes ved
gennemførelsen af virksomhedskontrollen og kontrollen
med værksteder og installatører. Dette indebærer bl.a., at
virksomheden som hovedregel skal underrettes forud for
gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af kon-
trol uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre man
efter en konkret vurdering finder, at kravet om en sådan for-
udgående underretning helt eller delvist kan fraviges i med-
før af lovens § 5, stk. 4.
Det følger således af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reg-
lerne i § 5, stk. 1-3, kan fraviges helt eller delvis, hvis øje-
medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,
hvis forudgående underretning skulle gives, hvis hensynet til
parten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at
burde vige for afgørende hensyn til andre private eller of-
fentlige interesser, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets
udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, her-
under forholdet til EU, eller hvis forudgående underretning
viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.
Det følger af takografforordningens artikel 24, stk. 3, litra b,
at der skal foretages uanmeldte tekniske tilsyn hos autorise-
rede installatører og værksteder for at kontrollere de udførte
kalibreringer. Derfor vil denne type kontrol kunne ske uden
forudgående underretning.
Til nr. 2
Det følger af køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk.
8, at såfremt en fører vælger dette, kan daglige hviletider og
reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemste-
det, tilbringes i køretøjet, hvis dette er udstyret med passen-
de sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.
Det kan heraf modsætningsvist udledes, at det regulære
ugentlige hvil ikke kan tilbringes i køretøjet.
Ifølge færdselslovens § 118, stk. 10, kan der i forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, fastsættes straf i form af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan
endvidere fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil
4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de forordnin-
ger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for over-
trædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i med-
før af § 86 a, stk. 1.
I § 11 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre-
og hviletidsbestemmelserne i vejtransport (køre- og hvile-
tidsbekendtgørelsen) er det fastsat, hvilke bestemmelser i
køre- og hviletidsforordningen der er strafsanktionerede.
Blandt de bestemmelser, der er strafsanktionerede, er køre-
og hviletidsforordningens bestemmelser om hviletid (artikel
8 og 9).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
9
Med den foreslåede ændring indsættes § 118, stk. 10, 5. pkt.
i færdselsloven, hvorefter det ved fastsættelse af bøder for
føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne
om afholdelse af det regulære ugentlige hvil, skal indgå som
en særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i
køretøjet.
Det foreslås i forlængelse heraf, at retningslinjerne for ud-
måling af bøder for ulovlig afholdelse af regulært ugentligt
hvil i køretøjet fastsættes til en bøde på 10.000 kr. til føreren
og en bøde på 20.000 kr. til virksomheden.
På køre- og hviletidsområdet er der fast retspraksis for, at
der ikke udstedes en dobbeltbøde i tilfælde, hvor vogn-
mandsvirksomheden er en enkeltmandsejet virksomhed, og
hvor chaufføren derfor også er ejer af køretøjet. I disse til-
fælde udmåles en bøde svarende til den bøde, der tilfalder
virksomheden, det vil sige køretøjets ejer.
Køre- og hviletidsreglerne indeholder ikke bestemmelser,
der nærmere regulerer, hvor det regulære ugentlige hvil skal
holdes, udover at det ikke kan tilbringes i køretøjet.
Køretøjet forstås i overensstemmelse med køre- og hvile-
tidsforordningens artikel 4, litra b, som et motorkøretøj, et
trækkende køretøj, en påhængsvogn eller en sættevogn eller
en kombination af disse køretøjer. Det regulære ugentlige
hvil må således hverken afholdes i det trækkende køretøj,
sættevogn eller påhængsvogn, hverken når disse er koblet
sammen, eller når sættevogn eller påhængsvogn måtte være
frakoblet.
Et hvil er i køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra h,
defineret som enhver sammenhængende periode, i hvilken
føreren frit kan disponere over sin tid. Et regulært ugentligt
hvil er i køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra f, de-
fineret som ethvert hvil på mindst 45 timer.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår det regulære
ugentlige hvil anses for tilbragt i køretøjet i strid med køre-
og hviletidsreglerne, fremgår det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at en mere præcis beskrivelse
heraf afventer et vejledningsnotat fra Kommissionen eller
andre fortolkningsbidrag. Indtil Kommissionens vejled-
ningsnotat eller yderligere fortolkningsbidrag foreligger, vil
forbuddet som minimum kunne anses for overtrådt, hvis det
ud fra en almindelig bevismæssig vurdering kan lægges til
grund, at føreren anvender køretøjet som det primære op-
holdssted i forbindelse med afholdelse af det regulære
ugentlige hvil.
Med den foreslåede ændring vil det skulle anses for en sær-
lig skærpende omstændighed, hvis det regulære ugentlige
hvil afholdes i køretøjet. Når det anses for en særlig skær-
pende omstændighed, medfører det, at bødeloftet i færdsels-
lovens § 118 a, stk. 5, på henholdsvis 30.000 kr. til føreren
og 60.000 kr. til virksomheden ikke finder anvendelse på
overtrædelsen. Det vil sige, at en fører og en virksomhed in-
den for en kontrolperiode kan pålægges en bøde svarende til
bødeloftet med tillæg af eventuelle bøder for overtrædelse af
forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i
køretøjet, samt eventuelle øvrige overtrædelser, der heller
ikke er omfattet af bødeloftet.
Forbuddet mod afholdelse af det regulære ugentlige hvil i
køretøjet regulerer – i modsætning til de øvrige regler om
hvil – ikke, hvor længe der skal hviles. Det er i stedet en be-
stemmelse om de stedlige begrænsninger for afholdelse af
det regulære ugentlige hvil. Det vil sige en bestemmelse om,
hvor der ikke kan hviles.
Overtrædelse af forbuddet kan derfor ikke anses som en pro-
centvis overtrædelse af reglerne om hvil. Derfor vil færd-
selslovens regler om frakendelse af førerretten til tunge kø-
retøjer på baggrund af køre- og hviletidsovertrædelser, der
følger af færdselslovens §§ 129 a og 129 b, hvor der er tale
om procentvise overtrædelser, ikke finde anvendelse. Der
kan således ikke ske frakendelse af førerretten til tunge kø-
retøjer, hverken betinget eller ubetinget, på baggrund af
overtrædelser af forbuddet mod afholdelse af det regulære
ugentlige hvil i køretøjet.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft 1. marts 2020.
Det bemærkes generelt, at det følger af straffelovens § 3,
stk. 1, at spørgsmålet om strafbarhed og straf afgøres efter
den straffelovgivning, som er gældende på det tidspunkt,
hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye
lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere end
efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.
Straffelovens § 3, stk. 1, medfører således, at lovforslagets
bestemmelser om skærpet bødestraf alene vil omfatte over-
trædelser af forbuddet mod afholdelse af det regulære ugent-
lige hvil i køretøjet, som begås efter lovens ikrafttræden.
Sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og
som pådømmes i landsretten efter lovens ikrafttræden, vil
skulle endeligt afgøres efter de nye regler, som ikke var gæl-
dende ved pådømmelsen i første instans. Straffen må dog ik-
ke blive strengere end efter de tidligere regler, jf. straffelo-
vens § 3, stk. 1.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland, ligesom færdselsloven heller ikke indeholder
en anordningsbestemmelse om, at loven kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland. Nærværende lovforslag om æn-
dring af færdselsloven indeholder derfor ikke en anord-
ningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, og af den grund er der ikke
indsat en territorialbestemmelse i lovforslaget.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af
21. november 2018, som ændret bl.a. ved lov nr.
1521 af 18. december 2018, lov nr. 1559 af 18. de-
cember 2018 og senest ved lov nr. 556 af 7. maj
2019, foretages følgende ændringer:
§ 86 a. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Politiet har til enhver tid uden rets-
kendelse mod behørig legitimation adgang til
en virksomheds forretningslokaler, forret-
ningsbøger og papirer m.v., herunder materia-
le, der opbevares i elektronisk form, med hen-
blik på at føre kontrol med bestemmelser fast-
sat i det Europæiske Fællesskabs og Den
Europæiske Unions forordninger om køre- og
hviletid inden for vejtransport og bestemmel-
ser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
1. I § 86 a, stk. 5, ændres »Politiet« til:
»Transportministeren, eller den ministeren bemyn-
diger dertil,«.
§ 118. ---
Stk. 2-19. ---
Stk. 10. I forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Der kan endvidere fastsættes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse
af bestemmelser i de forordninger, der er
nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i
medfør af § 86 a, stk. 1. Ved fastsættelsen af
bøder for føreres og virksomheders overtræ-
delse af bestemmelserne om brugen af takog-
rafen, diagramark og takografkort, som er om-
fattet af 2. pkt., skal det indgå som en skær-
pende omstændighed, i hvilket omfang over-
trædelsen er egnet til at forhindre effektiv kon-
trol med overholdelsen af bestemmelserne,
som er omfattet af 2. pkt. Det skal endvidere
indgå som en særlig skærpende omstændig-
hed, om den effektive kontrol med overholdel-
2. I § 118, stk. 10, indsættes som 5. pkt.:
»Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksom-
heders overtrædelse af bestemmelserne om afhol-
delse af det regulære ugentlige hvil, omfattet af 2.
pkt., skal det indgå som en særlig skærpende om-
stændighed, hvis hvilet tilbringes i køretøjet.«
11
sen af bestemmelserne, som er omfattet af 2.
pkt., er søgt forhindret.
12