L 43 - svar på spm. 11, om fristen på 3 måneder kan risikere at ramme den gruppe flygtninge, som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Carl Valentin
UUI L 43 - svar på spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L43/spm/11/svar/1611997/2113118.pdf
Ministeren Side 1/2 26. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 17399 Akt-id 1093287 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 11 til L 43 efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og inte- grationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 11 til L 43: Vil ministeren redegøre for, om fristen på 3 måneder kan risikere at ramme den gruppe flygtninge, som får opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold? Bliver alle informeret om tidsfristen ved afgørelse af deres sager om opholdstilla- delse, således at manglende viden ikke bliver årsag til, at man splitter familier? Svar: 1. Jeg vil for en god ordens skyld indledningsvis understrege, at den foreslåede bestemmelse om en ansøgningsfrist på 3 måneder kun vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor barnet opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene forælder eller en anden fast omsorgsperson, og den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folke- registret. Det fremgår også af den foreslåede bestemmelse, at ansøgningsfristen skal fravi- ges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Det vil navnlig omfatte de situatio- ner, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at medde- le afslag på opholdstilladelse, selvom ansøgningen er indgivet efter 3- månedersfristen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og forælderen ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold sammen med barnet - f.eks. hvis forælderen i Danmark har opholdstilla- delse som flygtning eller med beskyttelsesstatus (udlændingelovens §§ 7 og 8). Hvis de konkrete omstændigheder i en sag er sådanne, at der ikke er grundlag for at fravige 3-månedersfristen, selvom den herboende person er flygtning med mid- lertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3), vil fristen først begynde at løbe, når forælderen har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år. Dette Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 L 43 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Side 2/2 følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 20, nr. 1, og hænger sammen med, at det er en grundlæggende betingelse for familiesammenføring for denne persongruppe, at den pågældende har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år. Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser kan dog medføre, at opholdstil- ladelse til et barn vil skulle meddeles, uanset at forælderen med opholdstilladelse som flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3) ikke opfylder den tidsmæssige betingelse om opholdstilladelse i mere end de sid- ste 3 år. Opholdstilladelse til barnet vil i så fald blive meddelt efter udlændingelo- vens § 9 c, stk. 1. 2. Der vil på udlændingemyndighedernes portal nyidanmark.dk blive orienteret om, at forældre i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse til mindre- årige børn skal være opmærksomme på, at der gælder en tidsfrist for indgivelse af ansøgning herom. Der vil på nyidanmark.dk endvidere blive orienteret om over- gangsordningerne og om tidsfristen for at ansøge for dem, der efter overgangs- ordningerne selv skal indgive ansøgning. På tilsvarende vis vil Udlændingestyrelsen i relevante ansøgningsskemaer vejlede om, at der gælder en tidsfrist for at indgive ansøgning om opholdstilladelse, så forældre, der ønsker deres børn til Danmark, kan iagttage denne frist. Udlændingestyrelsen vil endvidere i de tilfælde, hvor der allerede er indgivet et ansøgningsskema, og hvor ansøgeren har oplyst at have mindreårige børn, men hvor barnet ikke samtidig har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, vejlede om ansøgningsfristen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse til forælde- ren. Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen