L 13 - svar på spm. 7, om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
26. november 2019
2019-5923
Boligudvalget har i brev af 20. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren redegøre for, om der er tale om minimumsimplementering for
hver af de elementer i bygningsdirektivet, der med lovforslaget er lagt op til
skal indarbejdes i dansk lovgivning?
Svar:
Der er bred enighed blandt Folketingets partier om, at der i de kommende år
skal ske en omstilling af bilparken fra benzin og diesel til elektrisk drift. I rege-
ringens forståelsespapir med RV, SF og EL indgår et stop for salg af alle nye
diesel- og benzinbiler i 2030 og skærpede miljøzoner. Også i den tidligere
VLAK-regerings klima- og luftudspil fra oktober 2018 var målet, at den sidste
nye benzin- og dieselbil var solgt i 2030, og forventningen var, at der i 2030
ville være én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler i
Danmark.
Den tidligere regering nedsatte i februar 2019 en kommission for grøn omstil-
ling af personbiler, og dette arbejde har denne regering valgt at videreføre. En
af kommissionens opgaver er at se på behovet for tilgængelig ladeinfrastruktur.
Dilemmaet i forbindelse med implementeringen af direktivet har været, at di-
rektivets tiltag næppe vil være fuldt tilstrækkelige i forhold til en indfrielse af
såvel denne regerings som den tidligere regerings mål om en grøn omstilling af
personbiler. Men på den anden side har jeg ikke ønsket at foregribe bilkommis-
sionens konklusioner.
Der er derfor med det fremsatte lovforslag tale om en minimumsimplemente-
ring i den forstand, at den baserer sig på direktivets krav og ikke søger at fore-
gribe bilkommissionens konklusioner. Det er derfor meget muligt, at vi kom-
mer til at lave reglerne om igen, når bilkommisionens anbefalinger foreligger.
Hvis spørgsmålet går på, om lovforslaget udnytter ethvert tænkeligt smuthul i
direktivet, så er svaret nej. Men det mener jeg heller ikke giver mening i forhold
Boligudvalget 2019-20
L 13 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/6
til den ambition om grøn omstilling, der deles af et bredt flertal af Folketingets
partier.
For så vidt angår kravene om ladestandere, indeholder bygningsdirektivet seks
fleksibilitetsmekanismer, der kan skrues på alt efter ambitionsniveau. Fem af
dem er reelle undtagelsesbestemmelser og et er et fleksibelt krav. Derudover
indeholder direktivet krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. I
det følgende redegøres der i detaljer for lovforslagets implementering af disse
mekanismer.
Krav om ladestandere
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 4, fremgår det, at medlemslandene kan be-
slutte ikke at fastsætte kravene om ladestandere for erhvervsbygninger, hvis
bygningen ejes og benyttes af små eller mellemstore virksomheder - de såkaldte
SMV’er.
En sådan bestemmelse ville imidlertid være meget vanskelig at administrere i
praksis, da krav til nybyggeri og ombygninger fastsættes til bygningen i bygge-
tilladelsen og ikke til ejeren. På dette tidspunkt ved man ikke nødvendigvis,
hvem ejeren eller brugeren af bygningen vil være, da det kan være en bygning,
der skal lejes ud eller sælges kort tid efter. Derudover vil ejerskabsforhold ty-
pisk ændre sig over tid.
Ved ansøgning om byggetilladelse forholder kommunen sig derfor ikke til, om
det er en privatperson eller en stor eller mindre virksomhed, der ejer eller skal
anvende bygningen. Den ekstra byggesagsbehandling, som udnyttelse af denne
undtagelse ville medføre, vil derfor kunne indebære et væsentligt større admi-
nistrativt arbejde for bygherrer, ejere og kommuner.
Derudover fastsætter byggelovgivningen krav til byggeri ud fra anvendelsen af
bygningen og ikke ud fra ejerforhold.
Hertil kommer, at en sådan bestemmelse ville åbne en kattelem for omgåelse,
idet ejerskabet til bygningen også i en større virksomhed formelt kunne place-
res i en virksomhed, der var en SMV.
Hvis bygninger, der anvendes af små og mellemstore virksomheder, ikke er en
del af de bygninger, der etablerer ladestandere, vil vi ydermere ikke komme i
mål med den grønne omstilling til elbiler.
På den baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt at anvende denne undta-
gelse, hvorfor der ikke lægges op til at indføre den i ladestanderbekendtgørel-
sen.
Side 3/6
Krav om ladestandere ved ombygning
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 2 og 5, fremgår det, at man kan nøjes med
at stille krav om ladestandere i forbindelse med større ombygninger af eksiste-
rende bygninger, hvis der er den rette kombination af renoveringsarbejdets
omfang og placering af parkeringspladserne. Denne begrænsning i anvendel-
sesområdet af direktivet vil indgå i definitionen af større ombygninger i lade-
standerbekendtgørelsen.
I artikel 8, stk. 6, litra c, i direktivet fremgår det, at man kan undlade at stille
krav om ladestandere i forbindelse med større ombygninger, hvis omkostnin-
gerne vil overstige 7 pct. af den samlede omkostning til ombygningen. Denne
begrænsning i anvendelsesområdet af direktivet vil ligeledes indgå i definitio-
nen af større ombygninger i ladestanderbekendtgørelsen.
Ved definitionen af en større ombygning i ladestanderbekendtgørelsen vil der
således indføres en så lempelig definition, som det er muligt.
Udskyde ikrafttrædelse for nybyggeri og ombygninger med 1 år
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra a, fremgår det, at man kan undtage
nye bygninger og bygninger, der bliver ombygget, fra krav om ladestandere,
hvis der søges om byggetilladelse senest 10. marts 2021. Ved udnyttelse af den-
ne bestemmelse udskydes ikrafttrædelse for nybyggeri og ombygninger således
fra direktivets udgangspunkt om ikrafttrædelse den 10. marts 2020 til den 10.
marts 2021.
Jeg skal bemærke, at Boligudvalget med brev den 18. november 2019 er blevet
bedt om at tilkendegive, hvorvidt de mener, at implementeringen af direktivets
krav skal være mindre ambitiøs ved at anvende muligheden for at udskyde
ikrafttrædelse med ét år.
Nødvendig kabelføringsinfrastruktur
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra b, fremgår det, at man kan undtages
fra kravene om ladestandere, hvis den krævede kabelinfrastruktur vil være af-
hængig af mikroisolerede systemer. Det vil typisk dreje sig om små øsamfund,
der ikke er koblet til det overordnede elnet. Eftersom der ikke vil være bygnin-
ger med mere end 10 eller 20 parkeringspladser på øer uden forbindelse til
elnettet, er det derfor ikke relevant for bygninger i Danmark.
Denne mulighed benyttes derfor ikke i ladestanderbekendtgørelsen.
Sammenlignelige krav i AFI-direktivet
Side 4/6
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra d, fremgår det, at man kan undlade
at stille krav om ladestandere, hvis bygningen er omfattet af sammenlignelige
krav i direktiv om Alternative Fuels Infrastructure (AFI-direktivet). Hvis der
allerede er en ladestander, eller hvis ladestanderen installeres af andre grunde
end ladestanderbekendtgørelsen, vil bygningen dermed leve op til ladestander-
bekendtgørelsen. Denne tilgang anvendes i ladestanderbekendtgørelsen, der
svarer til muligheden i bygningsdirektivet.
Fastsættelse af antal ladestandere
I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 3, fremgår det, at medlemsstaterne skal
stille krav om etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende ikke-
beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser.
Det fremgår ikke, hvor mange ladestandere et minimum er. EU-Kommissionen
har oplyst, at nul ladestandere ikke kan være et minimum. Dette minimum er
derfor i byggelovforslaget fortolket til minimum én ladestander, hvilket udgør
en minimumsimplementering af kravet. Derudover skal ladestanderen ved
disse eksisterende bygninger efter direktivet være etableret senest den 1. januar
2025. Dette indføres svarende til direktivets minimumsomfang.
Efter bygningsdirektivets artikel 8, stk. 2, skal der, for nybyggeri og ombygnin-
ger med mere end 10 parkeringspladser, stilles krav om etablering af mindst én
ladestander og forberedelse på hver femte parkeringsplads. Dette indføres sva-
rende til direktivets minimumsomfang.
Beboelsesbygninger
Efter bygningsdirektivets artikel 8, stk. 5, skal der ved nye beboelsesbygninger
eller ombygninger heraf med mere end 10 parkeringspladser stilles krav om
forberedelse til etablering af ladestandere på hver femte parkeringsplads. Dette
indføres svarende til direktivets minimumsomfang.
Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer (bygningsautomatik)
I bygningsdirektivets artikel 14, stk. 4 og 15, stk. 4, fremgår det, at medlems-
landene skal stille krav om etablering af bygningsautomatiserings- og kontrol-
systemer i eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger.
Nedenstående krav indføres i bygningsreglementet svarende til direktivets mi-
nimumsomfang.
Bygningsdirektivets begrænsning til bygninger med varme- og ventilationsan-
læg med en samlet nominel nytteeffekt på over 290 kW, indføres i bygningsreg-
lementet. Det vil typisk være bygninger på over 5.000 m2.
Side 5/6
Kravet om installation af bygningsautomatik vil alene gælde, såfremt det er
teknisk og økonomisk muligt. Det indføres således i bygningsreglementet, at
man er undtaget fra kravet, hvis installationen ikke er rentabel. En løsning, der
ikke er teknisk mulig eller en løsning, der vil være meget kompliceret at udføre,
vil være omkostningsfuld og vil derfor være undtage fra kravet.
Derudover følger bygningsreglementets definition af, hvad bygningsautomati-
serings- og kontrolsystemerne skal være i stand til, direktivets definition.
Kravet om installation af bygningsautomatik vil træde i kraft den 10. marts
2020, men skal først fysisk være installeret i de omfattede eksisterende bygnin-
ger ved udgangen af 2025.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at mit ministerium er blevet opmærksomt på, at
angivelsen i byggelovforslaget af det antal parkeringspladser, der udløser kra-
vene om ladestandere, ikke svarer til direktivets formulering.
Af byggelovforslaget fremgår det, at kravene om ladestandere omfatter de
nærmere definerede bygninger med mindst henholdsvis 10 eller 20 parke-
ringspladser. I bygningsdirektivet er dette antal angivet som mere end hen-
holdsvis 10 eller 20 parkeringspladser.
Udmøntningen af de konkrete krav i ladestanderbekendtgørelsen vil være i
overensstemmelse med direktivet, hvilket hele tiden har været hensigten. Af
ladestanderbekendtgørelsen vil der således være krav om ladestandere ved de
omfattede bygninger med mere end henholdsvis 10 og 20 parkeringspladser,
som det fremgår af direktivteksten.
Da det hele tiden har været hensigten at følge direktivet på dette punkt, vil jeg
fremsætte et ændringsforslag, der retter op på dette. Det indebærer, at vurde-
ringen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget nedjusteres. Ved af-
grænsningen af, hvilke bygninger der omfattes af kravene om ladestandere, er
der således anvendt et grundlag, hvor bygninger med henholdsvis 10 og 20
parkeringspladser indgår i opgørelsen.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder ikrafttrædelse
af regler om ladestandere den 10. marts 2020 for nybyggeri og ombygninger,
skønnes med denne nedjustering til ca. 430 mio. kr. frem til 2025, mens det
tidligere skøn for de økonomiske konsekvenser var ca. 490 mio. kr. frem mod
2025.
De økonomiske beregninger er generelt behæftet med usikkerhed, da der ikke
foreligger data for, hvor mange parkeringspladser bygningerne i Danmark har.
Beregningerne derfor baseret på en optælling af parkeringspladser ved bygnin-
Side 6/6
ger i Køge kommune, som er valgt som en repræsentativ kommune for hele
bygningsmassen. Konkret er der tale om en manuel optælling af parkerings-
pladserne ved hjælp af Google Maps og Kraks Kort.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek


BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Boligudvalget
Folketinget
26. november 2019
2019-5923
Vedrørende L 13 - Forslag til lov om ændring af byggeloven (bemyndigelse til
fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og
kontrolsystemer).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af
ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Boligudvalget 2019-20
L 13 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt


Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
ladestandere samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer) (L13)
Til § 1
1) Overalt i det under nr. 1 foreslåede § 4 D, stk. 2, ændres »mindst« til: »mere end«.
[Præcisering i overensstemmelse med bygningsdirektivets ordlyd]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Bestemmelsens ordlyd ændres, så bestemmelsen er i overensstemmelse med ordlyden af artikel 8,
stk. 2, stk. 3 og stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet (revision af bygningsdirektivet).
I den foreslåede § 4 D, stk.1, fremgår det, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at der i forbindelse med nybyggeri samt ved bestående bygninger, jf. stk. 2, skal etableres
ladestandere til elektriske køretøjer og foretages forberedelse til etablering af sådanne ladestandere.
I den foreslåede bestemmelses stk. 2, fremgår det, at reglerne fastsat efter stk. 1, alene kan omfatte
bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser og
ombygninger og nybyggeri med mindst 10 parkeringspladser.
Med dette ændringsforslag ændres angivelsen af henholdsvis mindst 10 eller 20 parkeringspladser
til mere end 10 eller 20 parkeringspladser, således at formuleringen i bemyndigelsesbestemmelsen
er i overensstemmelse med ordlyden af direktivets bestemmelser herom.
De økonomiske beregninger til den foreslåede ændring af byggeloven L 13 er baseret på, at det
antal parkeringspladser, der udløser kravene om ladestandere i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 1, er
mindst 20 parkeringspladser for bestående bygninger, der ikke er beboelse, og er mindst 10 for
nybyggeri og ombygninger i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 2 og 3.
Ændringen betyder, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved fastsættelse af regler om
ladestandere ændres til i alt 430 mio. kr. fra ikrafttrædelse den 10. marts 2020 og frem til den 1.
januar 2025.
Boligudvalget 2019-20
L 13 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt